Gå til indhold
IVECO introducerer muligheden for lease den populære IVECO Daily 3,5 tons.
IVECO introducerer muligheden for lease den populære IVECO Daily 3,5 tons.

Pressemeddelelse -

IVECO følger med tiden og kundernes behov med ny og budgetfast leasingmodel

IVECO Danmark gør det nu endnu lettere opgradere varebilen, når behovet for en ny og mere rummelig model melder sig. IVECO introducerer nemlig muligheden for lease den populære IVECO Daily 3,5 tons. Denne nye leasingmulighed er særligt fordelagtig for håndværkere, der opererer i et dynamisk og ofte usikkert marked, da alle løbende omkostninger på varebilen er lagt ind i en fast månedlig ydelse.

Størstedelen af IVECOs kunder, der kører Daily, er beskæftiget inden for byggebranchen, der er kendt for at være både dynamisk og uforudsigelig. Det er nemlig en sektor, der er stærkt påvirket af økonomiske konjunkturer. I perioder med økonomisk vækst er der typisk høj efterspørgsel efter byggeprojekter, hvilket fører til flere opgaver og større indtjening for håndværkere. Omvendt kan økonomiske nedgangstider resultere i en markant reduktion i antallet af byggeprojekter, hvilket skaber usikkerhed og reduceret indkomst.

Disse udsving gør det vanskeligt for håndværkere at planlægge langsigtet og dermed sikre en stabil drift. Her kommer IVECOs nye mulighed for operationel leasing håndværkerne til undsætning.

- Modellen er særligt attraktiv for håndværkerne, fordi den gør det muligt at køre IVECO Daily uden at binde betydelig kapital i køb af køretøjer. I stedet leaser man varebilerne til en fast månedlig leasingydelse. Det gør det lettere at planlægge og styre virksomhedens økonomi. Denne økonomiske forudsigelighed er særligt værdifuld i byggebranchen, hvor indtægterne kan variere fra måned til måned, udtaler Jeppe Heidemann, der er Sales Manager for IVECO Danmark.

Jeppe Heidemann, der er Sales Manager for IVECO Danmark
Jeppe Heidemann, der er Sales Manager for IVECO Danmark

En budgetfast model, der kan sikre forretningen

Håndværkere står overfor mange udfordringer – særligt som selvstændige erhvervsdrivende kan de store konjunkturudsving have store konsekvenser. Derfor betyder økonomisk stabilitet også enormt meget.

- Modellen vi tilbyder er budgetfast. Det vil sige, at alle løbende omkostninger på varebilen er lagt ind i en fast månedlig ydelse, fortæller Jeppe Heidemann og uddyber:

- Vi oplever, at sikkerhed i form af faste omkostninger, har stor betydning. Vi tilbyder den fulde pakke. Det vil sige, at håndværkerne slipper for bekymringer omkring vedligeholdelse og reparationer. Disse udgifter er inkluderet i leasingaftalen, hvilket betyder, at kunderne kan fokusere på deres kerneforretning uden at skulle håndtere uforudsete udgifter til deres køretøjer. Det eneste, der varierer, er brændstofydelsen, så det er faktisk den mest budgetfaste finansieringsform, man kan tænke sig, fortæller Jeppe Heidemann.

Det er IVECO Daily i vægtklasse 3,5 tons i dieselversion, som man fra i dag kan lease.

- I løbet af kort til kommer flere af IVECOs modeller med i programmet, fx vores eDaily, der er fuldt elektrisk. Derudover kigger vi også på muligheden for at udvide tilbuddet til andre lande end Danmark, afrunder Jeppe Heidemann.

Emner

Kategorier


IVECO

IVECO er mærket, som tilhører Iveco Group N.V. (EXM: IVG) der udvikler, fremstiller og markedsfører en bred vifte af mindre og større erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer, som egner sig til enhver karrosseritype.

IVECO innoverer konstant og udvider sin produktportefølje for at give hver kunde det køretøj, der præcist passer til opgaven. Det komplette udbud er designet omkring førerens behov for at opnå en fremragende oplevelse med fokus på sikkerhed og komfort. En bred vifte af avancerede digitale, konnektivitetsmulige tjenester, der er udviklet for at hjælpe flådeejere med effektivt at drive deres flåde og forbedre IVECO's komplette transportløsning.

IVECO gennemfører sin dekarboniseringsstrategi via en multienergitilgang, der omfatter videreudvikling af biometan-, batteri-, el- og brændselscelleteknologier.

IVECO driver 7 produktionsanlæg og 8 forsknings- og udviklingscentre. IVECO har 3.500 salgs- og servicepunkter i over 160 lande, og det garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

IVECO baner vejen til forandring ved at fremme omdannelsen af transportbranchen, drevet af ambitionen om at være den mest pålidelige partner og omfattende aktør for sine kunder.

Kontakt

  • Billede 2 - Jeppe Heidemann, Sales Manager Daily hos IVECO Danmark
    Billede 2 - Jeppe Heidemann, Sales Manager Daily hos IVECO Danmark
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3966 x 2231, 741 KB
    Download
  • IVECO introducerer muligheden for lease den populære IVECO Daily 3,5 tons..jpg
    IVECO introducerer muligheden for lease den populære IVECO Daily 3,5 tons..jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5464 x 3640, 8,98 MB
    Download