Gå til indhold
IVECO - Jacky Perrenot.
IVECO - Jacky Perrenot.

Pressemeddelelse -

IVECO har solgt 250 gaslastbiler

I forbindelse med IVECOs pressekonference på Solutrans har Transports Jacky Perrenot, en af Europas største transportvirksomheder, officielt tilkendegivet at have afgivet en ordre på 250 Stralis NP, hvoraf næsten 200 er udstyret med den nye IVECO Cursor 13 NP-motor på 460 hk.

IVECO og Transports Jacky Perrenot bekræfter hermed endnu en gang deres mangeårige partnerskab – som en gentagelse af sidste års ordre i Madrid ligeledes på 250 Stralis NP 400 hk - og styrker deres lederskab inden for bæredygtig transport.

Denne nye ordre – som blev afgivet dagen efter den første offentlige præsentation af Stralis NP 460 hk - markerer en ny milepæl i energiomstillingen inden for vejgodstransportsektoren i Europa. De 250 nye lastbiler vil supplere de 250 Stralis NP 400 hk, der blev bestilt sidste år i Madrid, og vil blive sat i drift af Transports Jacky Perrenot over hele Frankrig. Ved udgangen af 2018 vil næsten 550 Stralis NP være i drift, hvilket er en ny rekord med et nyt mål, nemlig at nå op på 1000 gaskøretøjer inden 2020.

Perrenot-koncernens køb af denne tredje generation af naturgasbiler bekræfter endnu engang det tillidsforhold, der har været mellem de to virksomheder i mange år. Dette historiske partnerskab styrkes yderligere ved ordren på de nye Stralis NP 460 hk og bekræfter deres fælles engagement i bæredygtig transport.

Om denne ordre sagde Philippe Givone, administrerende direktør for Perrenot-koncernens transportselskab: ”Denne nye ordre markerer en vigtig milepæl i koncernens historie. Vi valgte for mange år siden at gå over til gas, og i dag styrker vi vores position som Europas førende i ren transport takket være IVECOs ekspertise inden for alternative energikilder. Takket være det stadig tættere netværk af gasstationer og den nye Stralis NP 460, som har ligeså gode eller bedre præstationer end en diesellastbil, er vi i stand til at tilbyde vores kunder en ”grøn” transportløsning og et dagligt engagement i at reducere vores kulstofaftryk. Vi er stolte over at være blandt de første til at anvende denne nye teknologi i større omfang. Vores ambition er at nå målet med at overstige 1.000 CNG-køretøjer i vores vognpark før udgangen af 2020.

Pierre Lahutte, IVECO Brand President, udtaler: ”Gas er den mest udviklede, alsidige og økonomisk fordelagtige løsning til erstatning af diesel i byerne og på landevejen. Ud over at være morgendagens brændstof, er det brændstoffet over alle i dag. Det er derfor vi stræber efter at tilbyde stadig mere effektive køretøjer, der tager hensyn til miljøet. Ved at vælge vores nye Stralis NP 460, viser Transport Jacky Perrenot det potentiale, der ligger i naturgas og biometan som umiddelbare alternativer til godstransport. Transports Jacky Perrenot har været pioner på dette område og har haft tillid til os i mange år. Det er mere end bare en ordre, det er en anerkendelse af IVECOs lederskab og ekspertise på dette område. Vi er glade for og stolte over at se Stralis NP 460 blive en del af Jacky Perrenot transportflåde og dermed deltage i virksomhedens bæredygtige udvikling.

Efterspørgslen efter LNG er i hastig vækst i Europa, efter at det tyske Ministerium for Transport og Digital Infrastruktur (BMVI) har peget på LNG som den bedst anvendelige løsning til langdistancegodskørsel på kort sigt og i de næste 10-15 år. Ved at køre på naturgas af fossil oprindelse, er CO2-emissioner fra Stralis NP op til 10% lavere end fra dens tilsvarende dieselvariant, afhængigt af mission og gassens sammensætning - og op til 95% lavere ved brug af biometan.

Takket være IVECOs naturgasteknologi er partikeludslippet ekstremt lavt, og NOx-emissionerne er 60% lavere end Euro VI-grænserne ved langdistancekørsel. Lastbilen er også meget mere støjsvag, idet støjniveauet er reduceret med omkring 50%, hvilket er en stor fordel for distribution i byområder.

IVECO var den første producent af transportmidler i verden til at se potentialet i naturgassen tilbage i 1991 – en fremsynethed, der førte til udvikling af en lang række naturgasdrevne lastbiler, varevogne og busser .I øjeblikket er der mere end 23.000 gasdrevne IVECO-køretøjer i drift.

Emner

Kategorier


IVECO er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). IVECO udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 19 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet IVECO Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

IVECO har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum