Gå til indhold
IVECO og Plus samarbejder om et nyt testprogram til udvikling af den næste generation af højautomatiserede lastbiler.
IVECO og Plus samarbejder om et nyt testprogram til udvikling af den næste generation af højautomatiserede lastbiler.

Pressemeddelelse -

IVECO og Plus lancerer testprogram for højautomatiserede lastbiler

IVECO og Plus har for nylig igangsat en offentlig vejtest af deres fælles udviklede, højautomatiserede næstegenerationslastbiler i Tyskland. Som en del af den offentlige vejtest vil virksomhederne indsamle vejdata for at validere deres autonome lastbilers drift og påbegynde designet af den potentielle fabriksproduktion.

Det nye testprogram er et samarbejde mellem IVECO og Plus, som er en førende global leverandør af højautomatiserede løsninger til kørsel og autonom kørsel. Den PlusDrive-aktiverede IVECO S-WAY lastbil er designet til at forbedre sikkerheden, effektiviteten og føreroplevelsen samt give et mere bæredygtigt alternativ til flåder.

- Tyskland er førende og en trendsætter inden for autonom kørsel, så vi er glade for at kunne lancere vores offentlige testprogram i et land, der længe har taget teknologisk innovation og sikkerhedsløsninger til sig såsom højautomatiserede lastbiler. Dette er en vigtig fase i vores planer om at levere stærkt automatiserede lastbiler til markedet, siger Marco Liccardo, Chief Technology & Digital Officer, Iveco Group.

Lastbilen bliver testet i en bred vifte af terræn og forhold

Den offentlige vejtest starter i Tyskland og vil blive udvidet til Østrig, Italien og Schweiz i de kommende måneder. Hvert lands unikke veje og køreforhold vil udsætte den højautomatiserede lastbil for en bred vifte af terræn, hældninger, vejrforhold og kørescenarier. Det vil bidrage til løbende at udvide mulighederne og funktionerne i Plus’ autonome køreteknologi.

Håkan Jönsson, business director for IVECO North Europe & Baltics, synes også, at testprogrammet er interessant for Danmark. Han afslutter:

- IVECO Danmark følger projektet tæt, og vi glæder os til at se selvkørende IVECO-lastbiler på vores breddegrader. Første skridt bliver de nye GSR-regler (general safety regulation) fra EU, som træder i kraft i juli 2024, hvor en række sikkerhedssystemer bliver lovpligtige, for eksempel Lane Departure Warning, træthedssensor til føreren, fartpilot, der aflæser vejskilte mv.

Om Plus:

Plus er en global leder inden for den autonome kørselsrevolution. Plus blev udnævnt til en af verdens mest innovative virksomheder i 2022 af Fast Company, og virksomheden er den eneste autonome lastbilteknologivirksomhed med kunder, der bruger deres produkt på vejen i dag.

Emner

Kategorier


IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

Mærkets brede udvalg af produkter omfatter Daily, et køretøj, der dækker 3,5 – 7,2 tons køretøjsvægtsegment, Eurocargo fra 6 – 19 tons og, i det tunge segment over 16 tons, IVECO WAY-serien med on-road IVECO S-WAY, off-road IVECO T-WAY og IVECO X-WAY til lette offroad-opgaver.

IVECO beskæftiger tæt på 21.000 personer globalt. Det administrerer produktionssteder i syv lande i hele Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika, hvor det producerer køretøjer med de nyeste avancerede teknologier. 4.200 salgs- og servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

For yderligere information om IVECO: www.iveco.dk

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum