Gå til indhold
Mette Nielsen har siden 2017 været integreret del af IVECO North Europe & Baltics' TCO-afdeling med base i Danmark, og Nico Jørgensen startede sin karriere inden for transportbranchen, hvor han har arbejdet med reservedele i forhandlerledet.
Mette Nielsen har siden 2017 været integreret del af IVECO North Europe & Baltics' TCO-afdeling med base i Danmark, og Nico Jørgensen startede sin karriere inden for transportbranchen, hvor han har arbejdet med reservedele i forhandlerledet.

Pressemeddelelse -

IVECO styrker organisationen med to velkendte profiler

IVECO har udpeget Mette Nielsen som ny Parts Sales & Key Account Manager. Hendes tidligere stilling som TCO Manager bliver overtaget af Nico Jørgensen, der har arbejdet i forhandlernetværket. Begge tiltrådte deres nye stillinger i maj. På den måde styrker IVECO North Europe & Baltics deres position inden for servicemarkedet og reservedele og ikke mindst IVECO On, som er den digitale platform for alle services fra varebil- og lastbilproducenten.

Siden 2017 har Mette Nielsen været en integreret del af IVECO North Europe & Baltics' TCO-afdeling med base i Danmark. Nu tager hun et skridt op ad karrierestigen til en nyoprettet stilling, hvor hun vil have ansvaret for reservedelssalget i de nordiske og baltiske lande. Samtidig har stafetten som TCO Manager fundet sin næste modtager i Nico Jørgensen, der kommer fra en stilling som eftermarkedschef hos REA Erhvervsbiler ‒ Danmarks største private IVECO-forhandler. Ændringen afspejler IVECOs dedikation til at styrke og udvikle deres TCO samt Parts Sales samtidig.

Mange års brancheerfaring

Både Nico Jørgensen og Mette Nielsen kommer med en omfattende erfaring fra IVECO-forretningen, og det er kun en fordel i deres nye roller.

Mette Nielsen har over 10 års erfaring fra transportbranchen med i bagagen og er overbevist om, at erfaringen med Total Cost of Ownership i høj grad vil være nyttig i den nye stilling som Parts Sales & Key Account Manager, selvom det er et nyt område.

- TCO-konceptet giver bred erfaring fra flere dele af forretningen, fordi det fokuserer på køretøjets omkostninger over hele levetiden. Kontakten, jeg har haft med nyvognssalget i forhandlernetværket, og min viden om servicekontrakter giver mig en forståelse for hele forretningen, herunder eftermarkedet og hvad der sker, når køretøjet er på vejen. Nu får jeg så endnu en forretningsdimension med reservedele.

Og den nye Parts Sales & Key Account Manager har allerede store ambitioner for sig selv.

- Min vigtigste opgave er at sikre, at de Parts Sales Managers, der arbejder i de forskellige lande og refererer til mig, kan fokusere deres energi på det, de er bedst til. Jeg vil bestræbe mig på, at de bruger så lidt tid som muligt på administrative opgaver og i stedet fokuserer på at optimere deres områder for at sikre den bedste service og kundetilfredshed for vores kunder. På den måde varetager vi både kundernes og forhandlernes interesser og styrker virksomhedens position, udtaler Mette Nielsen.

Samarbejdet med forhandlerne er alfa og omega

Også Mette Nielsens efterfølger, Nico Jørgensen, startede sin karriere inden for transportbranchen, hvor han har arbejdet med reservedele i forhandlerledet. Senest var han eftermarkedschef hos IVECO-forhandleren REA, hvor han tilbragte fem år, inden han tog springet til sin nye rolle som TCO Manager. Her vil han have ansvaret for servicekontrakter og digitale løsninger, med særlig fokus på IVECO On, der er udviklet for at hjælpe logistikoperatører og flådeejere med at optimere oppetid for deres køretøjer, brændstofeffektivitet og totale omkostninger.

Han ser det som en stor mulighed og er glad for, at IVECO har set potentialet i ham og ikke mindst hans erfaring fra forhandlernetværket:

- Jeg ser det som en stor fordel at have siddet hos en forhandler med direkte kontakt til slutkunderne. Jeg kender til udfordringerne og mulighederne, og dem håber jeg selvfølgelig, at jeg kan være med til at implementere. Generelt er samarbejdet med forhandlere bare alfa og omega for at opnå den bedst mulige løsning for kunden. Det bliver både en udfordring, men også det sjove i min rolle, slutter Nico Jørgensen.




Emner

Kategorier


IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

Mærkets brede udvalg af produkter omfatter Daily, et køretøj, der dækker 3,5 – 7,2 tons køretøjsvægtsegment, Eurocargo fra 6 – 19 tons og, i det tunge segment over 16 tons, IVECO WAY-serien med on-road IVECO S-WAY, off-road IVECO T-WAY og IVECO X-WAY til lette offroad-opgaver.

IVECO beskæftiger tæt på 21.000 personer globalt. Det administrerer produktionssteder i syv lande i hele Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika, hvor det producerer køretøjer med de nyeste avancerede teknologier. 4.200 salgs- og servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

For yderligere information om IVECO: www.iveco.dk

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum