Pressemeddelelse -
IVECOs serviceaftale til brugte biler har taget markedet med storm
IVECO tilbyder en unik serviceaftale, der sikrer deres kunder samme høje standard uanset, om de kører i nye eller brugte erhvervskøretøjer. Det betyder, at ejere af brugte IVECO-køretøjer kan nyde trygheden og sikkerheden uden at skulle bekymre sig om køretøjets alder. Denne populære aftale har allerede taget markedet med storm, og interessen vokser fortsat, hvilket gør serviceaftalen mere relevant end nogensinde før.
IVECOs serviceaftale giver kunderne mulighed for at holde deres køretøjer i top stand uden bekymringer om uforudsete udgifter, og IVECO stiller garanti for, at serviceaftalerne gælder på alle autoriserede IVECO værksteder i Europa.
Tryghed fremfor alt
IVECOs serviceaftale dækker brugte erhvervskøretøjer, der er op til seks år gamle og med en kilometerstand på op til 280.000 kilometer for varebiler og 890.000 for lastbiler. Kunderne kan dermed også holde deres ældre køretøjer i topstand uden bekymringer om uforudsete udgifter.
– Vi kunne se et behov i markedet, hvor serviceaftaler ofte kun var tilgængelige for nye køretøjer. Hos IVECO tilbyder vi derfor denne unikke serviceaftale, der gør det muligt for vores kunder at tegne en aftale på brugte køretøjer som er yngre end 6 år fra deres første registreringsdato. Aftalerne løber fra 6 måneder til 5 år ad gangen, alt efter kundes behov og bilens alder, siger Nico Jørgensen, TCO-manager hos IVECO.

Faste omkostninger er en bekymring mindre
Serviceaftalen sikrer, at alle nødvendige reparationer og udskiftninger af reservedele bliver håndteret uden uventede omkostninger. Når de betaler et fast månedligt beløb, får kunderne økonomisk og driftsmæssig tryghed.
– Vi har oplevet stor tilfredshed fra vores kunder og tilmed en stigende interesse for denne aftale. IVECO tilbyder tre forskellige aftaler, en for regelmæssig service, en for forlænget garanti og en for garanti og slidtage. Vores serviceaftale er særligt betydningsfuld og fordelagtig for virksomheder, der er afhængige af deres køretøjer for at holde gang i forretningen, forklarer Remmi Edelbo Pedersen, Pre-Owned Manager hos IVECO.
På de autoriserede værksteder møder man eksperter
Ved at vælge IVECOs serviceaftale åbner man døren til specialiseret viden og erfaring hos de mange autoriserede værksteder, hvilket har både driftsmæssige og økonomiske fordele.
– Vores mekanikere er uddannede og certificerede af os, hvilket sikrer høj og kontinuerlig kvalitet. Desuden kan man være sikker på, at man får IVECO-reservedele, der er fremstillet til netop vores modeller og i henhold til vores høje standarder, siger Nico Jørgensen.
Remmi Pedersen tilføjer:
– Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder denne unikke serviceaftale til ældre køretøjer. Vores fabriksgaranti på nye køretøjer er et af de bedste tilbud i branchen, og med mulighed for at købe yderligere dækning, kan kunderne fortsætte med fuld sikkerhed og kontrol over omkostningerne, også selvom køretøjet er brugt.
Emner
Kategorier
IVECO
IVECO er mærket, som tilhører Iveco Group N.V. (EXM: IVG) der udvikler, fremstiller og markedsfører en bred vifte af mindre og større erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer, som egner sig til enhver karrosseritype.
IVECO innoverer konstant og udvider sin produktportefølje for at give hver kunde det køretøj, der præcist passer til opgaven. Det komplette udbud er designet omkring førerens behov for at opnå en fremragende oplevelse med fokus på sikkerhed og komfort. En bred vifte af avancerede digitale, konnektivitetsmulige tjenester, der er udviklet for at hjælpe flådeejere med effektivt at drive deres flåde og forbedre IVECO's komplette transportløsning.
IVECO gennemfører sin dekarboniseringsstrategi via en multienergitilgang, der omfatter videreudvikling af biometan-, batteri-, el- og brændselscelleteknologier.
IVECO driver 7 produktionsanlæg og 8 forsknings- og udviklingscentre. IVECO har 3.500 salgs- og servicepunkter i over 160 lande, og det garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.
IVECO baner vejen til forandring ved at fremme omdannelsen af transportbranchen, drevet af ambitionen om at være den mest pålidelige partner og omfattende aktør for sine kunder.