Pressemeddelelse -
Mere tid på vejen, mindre tid ved ladestanderen: IVECO præsenterer ny trådløs transportløsning
IVECO tester trådløs opladning af el-varebiler både under kørsel og ved stilstand. Teknologien kan give transportvirksomheder mere driftstid og færre afbrydelser i hverdagen.
IVECO tager nu endnu et skridt i udviklingen af elektrificerede transportløsninger ved at introducere en transportbil, der er udstyret til både dynamisk og statisk trådløs opladning. Teknologien viser, hvordan eldrevne køretøjer i fremtiden kan oplades automatisk, også mens de er i bevægelse, og dermed reducere behovet for traditionelle ladestop.
For transportvirksomheder, der arbejder med elektriske køretøjer, kan den rette teknologi betyde mere tid på vejen og mindre tid ved ladestanderen. Derfor præsenterer IVECO nu sin nye trådløse transportløsning.
Ved at kombinere eDaily-platformen med Dynamic Wireless Power Transfer demonstrerer IVECO, hvordan elbiler i fremtiden kan oplades direkte fra vejen, både under kørsel og når køretøjet holder stille. Teknologien kan reducere behovet for ladestop, øge tilgængeligheden i transportflowet og samtidig bidrage til en mere effektiv udnyttelse af batterikapaciteten.
eDaily er en fuldelektrisk let varebil udviklet til professionelle transporter. Den modulære elektriske arkitektur gør det muligt at integrere nye energiløsninger og afprøve, hvordan teknologier som trådløs opladning fungerer i praksis i den daglige drift.
”Trådløs opladning kan blive et vigtigt skridt for nordiske transportvirksomheder, fordi teknologien gør eldrift både enklere og mere effektiv i hverdagen. Når køretøjet kan oplade automatisk både under kørsel og ved stop, får vognparksejeren en mere fleksibel drift med færre afbrydelser og en bedre udnyttelse af sin flåde. Det er netop sådan, fremtidens infrastruktur kan understøtte overgangen til emissionsfri transport,” siger Kåre Neergaard, Head of Product & Marketing hos Hedin Nordic Truck, generalagent for IVECO i Norden.
Løsning til fremtidens transport
For at teste løsningen i virkelige trafikforhold indgår et af de første køretøjer nu i et projekt på motorvejen A35 Brebemi i Italien, hvor IVECO samarbejder med lokale infrastrukturpartnere. Her undersøges det, hvordan trådløs opladning fungerer i praksis, både når køretøjet er i bevægelse, og når det holder stille.
Testene skal vise, hvordan teknologien kan gå fra pilotprojekt til en mulig del af fremtidens transportinfrastruktur. Ved at kunne oplade løbende eller når muligheden opstår, kan transportvirksomheder i fremtiden opnå længere rækkevidde, kortere ladestop og en mere effektiv drift af deres elektriske flåder.
”Udviklingen af denne løsning er et konkret skridt fremad i vores arbejde med at reducere emissioner. At teste Dynamic Wireless Power Transfer direkte på motorvej viser tydeligt, hvordan dynamisk opladning kan understøtte den daglige drift og samtidig sikre sikkerhed, ydeevne og kontinuitet for både chauffører og operatører. Projektet på A35 Brebemi åbner nye muligheder for elektrificering og bekræfter IVECOs ambition om at drive innovation på vejene,” siger Norberto Codegone, Head of LCV Product Management hos IVECO.
Del af en global udvikling
Interessen for trådløs opladning er stigende globalt, og flere testprojekter er allerede i gang i både Europa og Nordamerika. Udviklingen sker i tæt samarbejde mellem køretøjsproducenter, infrastrukturaktører og forskningsinstitutioner. Samarbejdet er afgørende for at accelerere overgangen til emissionsfri transport.
Emner
Kategorier
Om Hedin Nordic Truck A/S og IVECO
"En sand iværksætter er en mand, der skaber sin egen vej." - Giovanni Agnelli, grundlægger af Fiat
IVECO blev grundlagt i 1975. Det skete ved en fusion af fem europæiske virksomheder inden for lastbil- og erhvervskøretøjsproduktion: Fiat Veicoli Industriali (Italien), OM (Italien), Lancia Veicoli Speciali (Italien), Unic (Frankrig) og Magirus-Deutz (Tyskland).
IVECO er i dag en global leverandør inden for erhvervskøretøjer. Som en del af Hedin Mobility Group tilbyder Hedin Nordic Truck / IVECO sine kunder et bredt udvalg af lette, mellemstore og tunge køretøjer – fra varebiler til robuste lastbiler og specialkøretøjer – samt skræddersyede serviceløsninger, der gør transport smartere, grønnere og mere effektiv.
Med over 100 salgs- og servicepunkter i Norden – 29 i Danmark – sikrer Hedin Nordic Truck pålidelig service og support til både nye og eksisterende kunder. Fokus på innovation og bæredygtighed er i højsædet, med elektriske køretøjer, biogas og brændselscelleteknologi som en del af virksomhedens vision for fremtidens transportløsninger.
IVECOs globale hovedkontor i Torino, Italien, og en tilstedeværelse i over 160 lande gør virksomheden til en af de mest erfarne og innovative inden for erhvervskøretøjer.
Læs mere om IVECO på www.iveco.dk
Læs mere om Hedin Mobility Group på www.hedinmobilitygroup.com