Gå til indhold
Ny Daily Hi-Matic 8-trins automatgearkasse på Transport 2015

Pressemeddelelse -

Ny Daily Hi-Matic 8-trins automatgearkasse på Transport 2015

Ny Daily Hi-Matic med 8-trins automatgearkasse gør sin debut på Transport 2015. Udstillingen, der finder sted fra den 19. til den 22. marts 2015 i Herning, sætter i år fokus på fire Danmarks premierer.

  • Ny Daily Hi-Matic med 8 trins automat gearkasse, i en 3,5t version.
  • Ny Daily 7,2.t version med nyttelast op til 4,7 tons.
  • Eurocargo kommer i en 6x2 version som markedets første 22 tons lastbil.
  • Stralis Hi-Way kommer i den nye FEP brændstofoptimeret version, der gør det lettere at spare brændstof.

På sin stand viser Iveco sit lette modelprogram med udstilling af 2 Ny Daily køretøjer, herunder Ny Daily Hi-Matic, der også kan testkøres på et udendørs areal i forbindelse med udstillingen, en Eurocargo og en Stralis FEP.


Ny Daily Hi-Matic: den absolutte køreglæde

Den nye Daily Hi-Matic vises for første gang for det danske marked i Herning med den nye 8-trins automatgearkasse, der allerede anvendes af verdens mest ansete bilmærker, og som sætter høje standarder for fleksibilitet, effektivitet og brændstoføkonomi, samtidig med at den garanterer øget komfort under kørslen. Den nye gearkasse med den ergonomiske, multifunktionelle gearvælger er konstrueret til at give absolut køreglæde og gør det muligt for føreren at koncentrere sig fuldt og helt om trafikken og kørselsforholdene.

Køretøjet har en enestående brændstoføkonomi takket være valgmuligheden mellem ECO-mode og POWER-mode. I Eco-mode sker gearskiftet smidigt ved lav omdrejningshastighed for at maksimere komforten og minimere brændstofforbruget, mens gearskiftet i Power-mode sker ved en højere hastighed med stor præcision, der giver enestående kørekomfort.

Den nye gearkasse med den selvtilpassende skiftestrategi passer perfekt til det daglige arbejde og skifter smidigt til det rigtige gear på mindre end 200 millisekunder. Med det meget brede interval, vil motoren altid være i optimal hastighed.



Vedligeholdelses- og reparationsomkostningerne er reduceret med 10% i forhold til den manuelle gearkasse. Ny Dailys designløsninger, der er konstrueret med tanke på holdbarheden, beskytter motoren og gearkassen og giver mindre vedligeholdelse.

Køretøjet er klassens bedste, hvad angår ydeevne: med et stort udbud af motorer, to slagvoluminer på 2,3 og 3,0 liter, effekt fra 126 til 205 HK og drejningsmoment fra 320 til 470 Nm, der matcher alle totalvægte.

Ny Daily Hi-Matic har en anhængerkapacitet op til 3.500 kg og sikrer optimal gearskifte op ad bakke, også takket være kombinationen med Hill Holder-systemet (som forhindrer køretøjet i at rulle baglæns ved igangsætning op ad bakke), og som er standard på Ny Daily.

Ny Daily Hi-Matic Urban, Regional og International: Parat til at klare enhver opgave

Den nye Daily Hi-Matic produktfamilie gør sin første internationale entré i tre forskellige udstyrspakker: Urban, Regional og International.

Ny Daily Hi-Matic Urban er det perfekte valg til dig, der dagligt kører i bytrafikken, da den garanterer maksimale køreegenskaber og komfort takket være den selvtilpassende skiftestrategi, som tilpasser betjeningslogikken ved at vælge mellem 20 forskellige skifteprogrammer.

Ny Daily Hi-Matic Regional er den ideelle løsning til dig, der har brug for maksimal fleksibilitet, da den leverer enestående præstationer og to funktionsmåder: Eco og Power, der maksimerer køreglæden.

Ny Daily Hi-Matic International er til dig, der skal tilbagelægge lange afstande og søger en komfortabel og pålidelig partner - et køretøj med toppræstationer og exceptionel kørekomfort. Gearkassen med dets optimerede udvekslingsforhold og lave interne modstand giver samtidigt et bedre brændstofforbrug.

Kort om Ny Daily

Ny Daily er et gennemgribende nyt køretøj med en lasteffektivitet i toppen af kategorien. Den har klassens bedste volumenkapacitet og nyttelast, komfort og køreegenskaber som en personbil samt yderligere optimeret brændstofforbrug. Dette er de vigtigste egenskaber

ved den tredje generation af Ivecos lette erhvervskøretøj, hvoraf 80% af komponenterne er blevet redesignet.

To køretøjer i ét, den bedste Daily nogensinde, med en perfekt balance mellem de banebrydende teknologiske nyskabelser og videreudvikling og styrkelse af arven fra forgængerne. Ny Daily er den foretrukne samarbejdsparter blandt professionelle transportfolk, fordi den er bekvem og praktisk som en let erhvervsbil, samtidig med at den tilbyder samme maksimale driftssikkerhed, effektivitet og alsidighed, som altid har gjort denne model til toneangivende inden for sektoren.

Ny Daily har bibeholdt sin klassiske chassisrammekonstruktion, som er en del af dens DNA, og som giver den styrke, alsidige anvendelsesmuligheder og lang levetid, ud over maksimal fleksibilitet for opbygning af chassisversionerne. Den tredje generation af Daily er desuden stærkt businessorienteret og giver en betragtelig reduktion af brændstofforbruget i forhold til den foregående model, med en betydelig forbedring af driftsomkostningerne, samtidig med at den leverer kategoriens bedste præstationer med et bredt udbud af motorer, gearkasser og bagtøjsudvekslinger.

Men det er ikke det hele. Bilens komfort er også blevet yderligere forbedret. Kabinen i Ny Daily er blevet mere komfortabel og mere støjsvag og giver en optimal kørestilling og en fornemmelse af at køre en personbil i luksusklassen. Samtidig er der et væld af åbne og lukkede opbevaringsrum.

Ny Daily har en række vigtige teknologiske egenskaber, som har til formål at nedbringe brændstofforbruget. Brændstofbesparelsen er i gennemsnit på 5,5% afhængigt af version, og kan nå op på 14% med Ecopak (som indeholder Start&Stop) til bykørsel. Aerodynamikken er også blevet forbedret, især på kassebilsmodellerne, med en luftmodstandskoefficient (Cw) reduceret med 6% (fra 0.335 til 0.316).

Ny Daily blev for nyligt udnævnt til “International Van of the Year 2015”. Denne prestigefyldte internationale anerkendelse blev tildelt af en jury bestående af 23 journalister fra førende europæiske bilmagasiner. Denne eftertragtede pris går til det køretøj, der ifølge juryen ”har givet det bedste bidrag til effektiviteten og bæredygtigheden inden for landevejstransporten med særlig henblik på hensynet til miljøet og sikkerheden”. Jarlath Sweeney, formand for International Van of the Year, udtalte: ”I år hvor konkurrencen var hårdere end nogen sinde tidligere, blev Ny Iveco Daily valgt som nr. 1 af juryens 23 medlemmer som repræsenterer de førende motormagasiner i Europa”.

Iveco udstiller toppen af sit mellemtunge og tunge modelprogram

Ivecos stand giver de besøgende et overblik over modellerne i det tunge og mellemtunge segment: Iveco udstiller en Stralis FEP, en Trakker ogen mellemtung Eurocargo.

I den mellemtunge klasse udstiller Iveco to Eurocargo Euro VI, et køretøj, som altid har været førende inden for sin klasse takket være dens driftssikkerhed og fleksibilitet, som har gjort den til et multifunktionelt køretøj, der kan tilpasses til enhver anvendelse.

Eurocargo ML120E25/P, 4x2 der er den let kørte lastbil beregnet for distributionskørsel. Med de gode manøvreegenskaber i tæt bykørsel fås nu også som en6X2 ML220E25P, som markedets første 22 tons lastbil.

Europas favorit i "mellemklassen”, et sandt ikon inden for segmentet på grund af dens alsidige anvendelsesmuligheder, sætter i dag en ny rekord ved at kombinere den ypperste innovation med enestående præstationer og optimeret brændstoføkonomi takket være den eksklusive HI-SCR-teknologi, som er patenteret af FPT Industrial. Dette innovative efterbehandlingssystem reducerer emissionerne af nitrogenoxid (NOx) med over 95% uden at ændre forbrændingsprocessen, uden behov foret ekstra kølesystem og uden at påvirke køretøjets.

Stralis Hi-Way sættevognstrækker AS440S46T/P, 4x2 med den sidste nye motorgeneration i Euro 6 (FEP-Fuel effency package), samt en luksus pakke til den kræsene chauffør med bla. lædersæder.

Der udstilles ligeledes en Stralis AS440S48TX/P 6x2 med den nye bagmonterede ekstra tank på 260 l for maksimal tankkapacitet.

Trakker Hi-Track Off-Road AT260T50, 6x2der er beregnet for de krævende entreprenør opgaver ogkendetegnet som den pålidelige arbejdshest, der ikke lader sig stoppe af noget.

Trakkeren er et offroad entreprenørkøretøj, med et nyt førerhus designet til at forbedre kørekomforten og arbejdsmiljøet, som i dag er anerkendt som afgørende faktorer for et køretøjs produktivitet og sikkerhed. Køretøjet er i stand til at operere på uvejsomt og ujævnt terræn som det, takket være Cursor-motoren fra FPT Industrial, der er garanti for styrke og driftssikkerhed.Dens vigtigste kendetegn er dens robusthed: hver enkelt komponent, startende fra chassisrammen i højstyrkestål, sikrer lang holdbarhed. Trakker anses for ”den bedste i sin klasse” til daglig brug, men også i mere udfordrende omgivelser, da den er konstrueret til at operere under alle vejrforhold og på alle typer underlag, fra grusveje til ekstremt terræn, med maksimal komfort, sikkerhed og produktivitet.

Iveco’s unikke motorsystem Euro 6 Hi-SCR (High efficiency SCR-system)

Alle de udstillede lastbiler fra mellemklassen og op efter, er med Iveco’s unikke motorsystem Euro 6 Hi-SCR (High efficiency SCR-system).Dette er bygget til at overholde de ekstremt lave NOx grænseværdier, udelukkende ved brug af selektiv katalytisk reduktion uden brug af et EGR udstødningsgas recirkulations system.

Fordi Iveco har satset på en ren optimeret forbrændingsproces ved høj temperatur er partikel emissionerne fra motoren meget lave,det er derfor ikke nødvendigt med en tvungen regenerering af partikel filteret. Dette er meget vigtigt for brændstofforbruget og service intervallerne. Da motoren kun indsuger ren filtreret luft i stedet for recirkuleret udstødningsgas, er slidtagen minimal og dermed følger et meget lange olieskift- og serviceintervaller, op til 150.000 km. Dette giver Iveco’s kunder fordele i form af lavere driftsomkostninger og reduceret stilstand i forbindelse med serviceeftersyn.

Fra begyndelsen af 2015 kom Euro 6 motorer til Stralis 420-560 HK i en brændstof optimeret udgave ”Euro 6-FEP”, dette giver en brændstofbesparelse på yderligere 1,5-2%. Det har været muligt ved at forbedre motorolie flowet igennem oliekøleren og kun cirkulere olien når det er strengt nødvendigt og benytte en ny fuldsyntetisk lavfriktions motorolie.Alle modeller med automatisk gearskifte (Eurotronic) er blevet opgraderet med Eco-Roll funktionen, der frikobler drivlinen under moderate nedkørsler, hvilket også er med til at forbedre brændstofforbruget.

Derudover erskifteintervallet for partikelfilteret forøget fra 450.000 km til 600.000 km, hvilket er medvirkende til lavere driftsomkostninger.

Som svar på kravet om bæredygtig transport har Iveco i sit modelprogram bla. sin Stralis Natural Power Euro VI, der kører på flydende naturgas (LNG) eller ren naturgas (CNG), og har en rækkevidde på over 750 km. Trækkeren AT440S33T/P LNG er i standard konfiguration udstyret med fire 70 liters CNG-tanke og en kryogen LNG-tank på 510 liter.Naturgassen lagres i flydende form ved en temperatur på -130 °C og et tryk på 9 bar og konverteres til luftformig tilstand, inden den sprøjtes ind i motoren.

Der er mange fordele ved at bruge denne type køretøj, både hvad angår den miljømæssige bæredygtighed og rentabiliteten for kunden. Hvad emissioner angår, er naturgasmotorer faktisk langt mere miljøvenlige end de tilsvarende Euro VI-dieselmotorer.Naturgas er et klart renere brændstof, da partikeludslippet er reduceret med -95% i forhold til dieselmotorerne og NOxmed -35%.Endelig er det, med en støjreduktion på gennemsnitlig 5 decibel i forhold til dieselversionerne, det ideelle køretøj til renovationskørsel og distribution i nattetimerne.

Emner

Kategorier


Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkøretøjer, bybusser og rutebiler samt specialkøretøjer til anvendelser inden for brandslukning, terrænkørsel, militæret og civilforsvaret. Iveco har 21.000 ansatte i 160 lande samt 4.200 salgs- og serviceværksteder, som garanterer teknisk support overalt i verden.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum