Gå til indhold
IVECO’s nye lastbil bygger på virksomhedens gennemprøvede S-Way-platform.
IVECO’s nye lastbil bygger på virksomhedens gennemprøvede S-Way-platform.

Pressemeddelelse -

Ny elektrisk sættevognstrækker lanceres med op til 600 km rækkevidde til fjerntransport

Efter introduktionen af S-eWay tager IVECO nu næste skridt i omstillingen til nulemissions­transporter med lanceringen af den nye S-eWay Sættevognstrækker – en helelektrisk tung lastbil, særligt udviklet til regional- og fjerntrafik.

S-eWay Sættevognstrækker er det nyeste medlem af IVECO’s familie af tunge eldrevne køretøjer. Med en rækkevidde på op til 600 kilometer, lynopladning på 350 kW og et avanceret batteristyringssystem optimeret til nordisk klima, er S-eWay Sættevognstrækker klar til at elektrificere selv de mest krævende kørsler i hele Norden.

– Vi introducerede for nylig IVECO S-eWay for vores nordiske kunder og har allerede fået god respons. Nu går vi skridtet videre. Med S-eWay Sættevognstrækker viser vi, at eldrift nu også er et realistisk og pålideligt alternativ til langdistance- og tungtransport, selv i vores nordiske klima. Vi ser en hurtigt voksende efterspørgsel på eldrevne transportløsninger, og her imødekommer vi den med klassens bedste rækkevidde, komfort og robusthed, siger Kåre Neergaard, Head of Product & Marketing hos Hedin Nordic Truck, der repræsenterer IVECO i Norden.

Bygget til Nordens krav
Den nye sættevognstrækker er konstrueret til at klare temperaturer fra -30°C til +45°C takket være et termisk optimeret batteristyringssystem og tre kraftfulde LFP-batteripakker med i alt 603 kWh kapacitet – heraf 97 pct. brugbar energi. Lynopladning fra 20 til 80 pct. tager kun 60 minutter, hvilket giver fleksibilitet til lange arbejdsdage og stramme tidsplaner.

– Vi har kunder fra Kiruna til København, og de har alle én ting til fælles – de har brug for løsninger, der fungerer uanset vejr, afstand eller last. Med S-eWay Sættevognstrækker kan vi nu imødekomme disse behov på en helelektrisk måde, fortæller Kåre Neergaard.

S-eWay Artic er IVECO’s nye helelektriske tunge lastbil, særligt udviklet til regional- og fjerntrafik.
S-eWay Sættevognstrækker er IVECO’s nye helelektriske tunge lastbil, særligt udviklet til regional- og fjerntrafik.

En af de mest markante nyheder ved S-eWay Sættevognstrækker er den forlængede og aerodynamisk optimerede front, kaldet AeroCab. Den er 26 cm længere end traditionelle kabineløsninger, men er udviklet til at opfylde EU’s seneste retningslinjer for aerodynamisk effektivitet. Denne designløsning giver ikke blot forbedret energieffektivitet og længere rækkevidde, men muliggør også længere vogntog uden at gå på kompromis med kravene til venderadius – noget der er særligt værdifuldt i nordiske vej- og logistiksystemer.

– Den aerodynamiske front gør en stor forskel for både energieffektivitet og totaløkonomi over tid. Den er desuden udviklet til at fungere i praksis – ikke kun i vindtunnellen, men under virkelige forhold, fortsætter Kåre Neergaard.

Tryghed for fremtiden
IVECO’s nye lastbil bygger på virksomhedens gennemprøvede S-Way-platform og tilbyder førerfokuseret komfort, intelligent ruteplanlægning og en e-akse fra søsterselskabet FPT Industrial, som leverer 480 kW kontinuerlig effekt direkte til hjulene – uden energitab fra traditionelle drivlinjer.

Derudover tilbyder IVECO branchens førende garanti på op til 10 år eller 1,2 millioner kilometer.

– Vi ønsker, at overgangen til el skal være enkel og tryg – ikke kun for vognmænd, men også for hver enkelt chauffør bag rattet. Vores mål er at levere en komplet, fremtidssikret pakke – fra selve køretøjet til de omkringliggende tjenester, afslutter Kåre Neergaard.

Om S-eWay Sættevognstrækker:
• Topmoderne elektrisk lastbil til fjerntransport
• Op til 600 km rækkevidde (603 kWh batteri)
• Lynopladning: 350 kW (20–80 pct. på 60 min)
• Kan klare –30°C til +45°C takket være avanceret varme-/kølesystem
• E-akse fra FPT Industrial
• ePTO til fx køleanlæg
• Førercentreret HMI med intelligent ruteplanlægning
• Op til 10 års/1,2 millioner km garanti

Emner


Om Hedin Nordic Truck A/S og IVECO

"En sand iværksætter er en mand, der skaber sin egen vej." - Giovanni Agnelli, grundlægger af Fiat

IVECO blev grundlagt i 1975. Det skete ved en fusion af fem europæiske virksomheder inden for lastbil- og erhvervskøretøjsproduktion: Fiat Veicoli Industriali (Italien), OM (Italien), Lancia Veicoli Speciali (Italien), Unic (Frankrig) og Magirus-Deutz (Tyskland).

IVECO er i dag en global leverandør inden for erhvervskøretøjer. Som en del af Hedin Mobility Group tilbyder Hedin Nordic Truck / IVECO sine kunder et bredt udvalg af lette, mellemstore og tunge køretøjer – fra varebiler til robuste lastbiler og specialkøretøjer – samt skræddersyede serviceløsninger, der gør transport smartere, grønnere og mere effektiv.

Med over 100 salgs- og servicepunkter i Norden – 29 i Danmark – sikrer Hedin Nordic Truck pålidelig service og support til både nye og eksisterende kunder. Fokus på innovation og bæredygtighed er i højsædet, med elektriske køretøjer, biogas og brændselscelleteknologi som en del af virksomhedens vision for fremtidens transportløsninger.

IVECOs globale hovedkontor i Torino, Italien, og en tilstedeværelse i over 160 lande gør virksomheden til en af de mest erfarne og innovative inden for erhvervskøretøjer.

Læs mere om IVECO på www.iveco.dk
Læs mere om Hedin Mobility Group på www.hedinmobilitygroup.com

Kontakt