Gå til indhold
Ny Iveco Eurocargo er kåret som "International Truck of the Year 2016”

Pressemeddelelse -

Ny Iveco Eurocargo er kåret som "International Truck of the Year 2016”

Den nye Eurocargo, lastbilen som byen elsker,er blevet kåret som "International Truck of the Year 2016" af en lastbil-jury bestående af 25 af Europas førende motorjournalister. 

Den prestigefyldte pris - den fjerde, som Iveco har vundet i de sidste 4 år – er et fornemt udtryk for Ivecos resultater indenfor teknologisk innovation med fokus på lave ejeromkostninger og bæredygtig transport.

Ny Eurocargo er kåret som"International Truck of the Year 2016". En jury bestående af 25 motorjournalister fra de 25 førende lastbilmagasiner i hele Europa giver den eftertragtede pris til den nye Iveco Eurocargo. Ivecos nye lastbil i det mellemtunge segment vandt den hårde konkurrence om prisen for at have givet ”det største bidrag til effektiv vejtransport ud fra kriterier omfattende teknisk innovation, komfort, sikkerhed, køreegenskaber, brændstoføkonomi, miljøvenlighed og lave totale ejeromkostninger.”

Denne fjerde pris følger lige efter titlerne som "International Truck of the Year 2013" vundet af Iveco Stralis, "International Van of the Year 2015" vundet af Iveco Daily og "International Coach of the Year 2016" vundet af Magelys. Priserne er en vigtig anerkendelse af Ivecos stærke fokus på teknologi til gavn for bæredygtigheden og reducerede totale ejeromkostninger.

Gianenrico Griffini, formand for International Truck of the Year, opsummerede juryens afstemning: ”Iveco har skabt en ny mellemtung lastbil, som endnu engang står som toneangivende i et segment med benhård konkurrence, hvor Eurocargo har været markedsledende i de seneste 25 år”.

Afstemningen blev annonceret i går aftes på Solutrans fagmesse for vej- og bytransport, der afholdes i Lyon, Frankrig. Pierre Lahutte, Iveco Brand President, modtog prisen, der blev overrakt af Gianenrico Griffini under gallamiddagen i forbindelse med showet i Lyons Handelskammer. Pierre Lahutte udtalte: ”Vi er meget stolte af denne anerkendelse for vores nye Eurocargo, lastbilen som byen elsker, fordi den er hensynsfuld over for menneskene og miljøet. Det er seneste generation af en lastbil, som med en halv million solgte eksemplarer på verdensplan har opretholdt førerpladsen i det mellemtunge segment i Europa i årevis. I det sidste 4 år har vi vundet priser i alle kategorier. Det er en absolut rekord. Vi er den eneste lastbil- og busproducent, der har 4 af 'årets køretøjer’ i produktion «.

Bæredygtighed og energieffektivitet er hovedsigtet med Ivecos bestræbelser, og man har derfor forsket i reduktion af brændstofforbruget og emissionerne fra traditionelle dieselmotorer, hvilket har resulteret i Ivecos unikke Hi-SCR teknologi. Dette fokus har også ført til udvikling indenfor brug af alternative brændsler, og Ivecos lederskab inden for naturgas i Europa.

Ny Eurocargo fuldender udviklingen af Iveco-programmet med introduktion af vigtige fornyelser hvad angår motor, sikkerhed, komfort, omkostningsreduktion og miljømæssig bæredygtighed. Denne udvikling styres af mærkets værdier for teknologi, reducerede totale ejeromkostninger, bæredygtighed og et stadig stærkere partnerskab med kunderne, og det erklærede mål: ”Iveco - Din partner for bæredygtig transport”

Den nye Eurocargo er det eneste Euro VI mellemtunge køretøj i sin kategori, der opfylder emissionsstandarderne med anvendelse af ét enkelt udstødningsrensesystem, HI-SCR-systemet med passivt dieselpartikelfilter (DPF). Denne løsning er unik, da den ikke ændrer forbrændingsprocessen, fordi den anvender ren frisk luft i stedet for recirkulation af udstødningsgassen. De 4-cylindrede Eurocargo Tector 5- og Tector 7-motorer er optimeret til at opnå den højeste energieffektivitet og er tilpasset til de typiske arbejdsbetingelser for transportopgaver i storbyen, mens den nye turbolader bevirker at lastbilen reagerer dynamisk under acceleration og igangsætning, hvilket giver en brændstofbesparelse på op til 8%.

Takket være Ivecos førende position inden for naturgas kan ny Eurocargo også fås i en ”super-eco” version, der kører på Compressed Natural Gas (CNG), og som giver en endnu større miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Den 6-liters Tector-motor på 210 hk leverer betydelige fordele med hensyn til effektivitet, emissioner og vedligeholdelse. Da denne motor allerede opfylder emissionsstandarderne i Euro VI trin C (31.12.2016), kan Eurocargo også operere i byernes miljøzoner, hvilket er en afgørende fordel ved bydistribution. Derudover er den naturgasdrevne Eurocargo ekstremt lydsvagt, hvilket gør den perfekt til natarbejde i storbyen.

Eurocargo er den helt ideelle partner i storbyen: miljøvenlig, stille, brændstofeffektiv, manøvredygtig og komfortabel - et ”kontor på hjul” – alt dette sammen med de lave totale ejeromkostninger gør den til den ideelle partner for bæredygtig transport.Markedsføringssloganet "Lastbilen som byen elsker" er en perfekt beskrivelse af Eurocargo.

Emner

Kategorier


Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 7,5 til 18 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet Iveco Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

Iveco har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

  • IVECO Eurocargo
    IVECO Eurocargo
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4654, 10,6 MB
    Download
  • New Iveco Eurocargo
    New Iveco Eurocargo
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7182 x 4912, 12,3 MB
    Download
  • Nya Eurocargo är utsedd till ”International Truck of the Year 2016”
    Nya Eurocargo är utsedd till ”International Truck of the Year 2016”
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3680 x 2456, 1,48 MB
    Download
  • Nya Eurocargo är utsedd till ”International Truck of the Year 2016”
    Nya Eurocargo är utsedd till ”International Truck of the Year 2016”
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1299 x 1181, 99,8 KB
    Download
  • Ny Iveco Eurocargo er kåret som "International Truck of the Year 2016”.
    Ny Iveco Eurocargo er kåret som "International Truck of the Year 2016”.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3680 x 2456, 1,48 MB
    Download

Relateret materiale

  • New Iveco Eurocargo: Lastbilen som byen elsker

    New Iveco Eurocargo: Lastbilen som byen elsker

    Endnu mere stilfuld, miljømæssig bæredygtig, mere sikker, mere komfortabel, mere effektiv og mere manøvredygtig. Byen elsker den nye Iveco Eurocargo: en lastbil, som respekterer mennesker og miljøet, hvor den arbejder.

  • Ny Eurocargo: teknisk information

    Ny Eurocargo: teknisk information

    For at forbedre Eurocargo endnu mere har Iveco fulgt den samme vej, som har givet denne model fremragende succes gennem en årrække, dvs. utrættelig fokus på markedsudviklingen og kundernes behov.