Gå til indhold
Maria Møller og Jens Christian med en af deres IVECO-biler.
Maria Møller og Jens Christian med en af deres IVECO-biler.

Pressemeddelelse -

Sådan undgår LM Transport unødvendige nedbrud af køretøjer

Transportbranchen står lige nu overfor adskillige udfordringer; stigende brændstofpriser, CO2-udledning og krav om grøn omstilling. Digitalt flådestyringssystem kan løse nogle af branchens mange benspænd. En af de vognmænd, der har god erfaring med overvågning af køretøjerne, er LM Transport.

Vognmandsforretningen, LM Transport, følger nøje køretøjernes brændstofforbrug grundet de fortsat stigende brændstofpriser. Flåden tæller blandt andet fire IVECO S-Way lastbiler, der alle er udstyret med IVECO’s digitale flådestyringsløsning, IVECO ON. Systemet bruges aktivt på alle fire lastbiler.

IVECO ON-portalen hjælper både værksted, chauffør og vognmand med løbende at holde øje med blandt andet køretøjets brændstofforbrug, tomgangskørsel og CO2-udledning.

Stigende brændstofpriser kalder på øget overvågning

- Vi bruger IVECO ON i stor stil, da det giver et hurtigt og godt overblik. Vi er især fokuserede på, hvordan vi kan hjælpe chaufføren med at optimere kørslen, så han eller hun kan spare på brændstoffet. Snart skal vi også til at være mere opmærksomme på, hvor meget CO2 køretøjet udleder, da det skal indrapporteres til CO2-regnskabet, fortæller Maria Møller, medindehaver af den østjyske vognmandsforretning, LM Transport.

Hver uge modtager Maria en ugerapport fra IVECO ON med nøgletal på blandt andet brændstofforbrug, CO2-udledning og bilens generelle tilstand.

Michael Bache, administrerende direktør i Bache A/S, som er Danmarks største forhandler af IVECO-lastbiler og Leif Møller Transports lokale værksted, anvender også systemet til at overvåge især brændstofforbruget:

- Den største udfordring på markedet lige nu - både for os og for vognmændene - er den stigende pris på brændstof. Derfor er det så umådeligt vigtigt, at vi har IVECO ON, så vi derigennem kan rådgive og vejlede kunderne om, hvordan de kan optimere deres kørsel og spare på brændstof. Derfor tager vi hver dag udgangspunkt i systemet til vejledning og til at følge op over for kunder.

I en ny EU-forordning fra 2018 som en del af EU’s mål om at reducere transportens drivhusgasemissioner, blev det indført, at lastbilforhandlere skal oplyse det individuelle køretøjs CO2-udledning og brændstofforbrug til kunden.

Også hos Bache A/S mærker de branchens øgede fokus på CO2-udledning, fortsætter Michael Bache:

- Jo længere vi kan få køretøjet til at køre på literen, jo mindre brændstof bruger den, og jo mindre CO2 udleder den. Det er essentiel information for kunden at få, ikke mindst fordi alle skal udarbejde et CO2-regnskab. Vi indberetter derfor, hvor meget CO2, lastbilen udleder, hvilket vi ser ved hjælp af IVECO ON.

Overvågning giver sikkerhed

Den digitale løsning bruges også som en sikkerhed for køretøjets generelle tilstand.

- Vi får et overblik over, hvad der skal skiftes på køretøjet og hvornår. Derudover modtager vi notifikationer og mail, hvis der er noget alarmerende med en af køretøjerne, samt angivelse af, hvad problemet er. De features medvirker til, at vi kan undgå potentielle nedbrud, fordi fejl bliver opfanget og ordnet på forkant, fortæller Maria Møller, LM Transport.

Michael Bache, Bache A/S, husker en episode, hvor en af deres IVECO S-Way lastbiler skulle have skiftet NoX-sensoren:

- Der kom en fejlmelding om, at der skulle skiftes en NoX-sensor inden for de næste 7 dage. Alle fik meddelelsen via IVECO ON, både Maria, værkføreren, chaufføren og mig selv. Vores værkfører kontaktede vognmanden, og sørgede for, at køretøjet kom på værksted og fik skiftet sensoren i tide.

LM Transport var glad for at undgå unødvendigt nedbrud af køretøjet og fik dermed sikret en optimal driftstid.

Systemet kan altså forudsige og varsle på køretøjer, men det kan også hjælpe i tilfælde af kritiske og ikke-forventede nedbrud af bilen.

- Ved alvorlige fejlmeldinger sker kontakten via telefon til vores værkfører og derfra til kunden. Hvis der sker noget med bilen, eksempelvis en chaufførfejl eller et nødprogram, så kan vi gå online på bilen og løsne blokeringen, afslutter Michael Bache.

Maria Møller understreger, at uforudsigelige problemer eller nedbrud dog ikke er dagligdag:

- Det er bestemt ikke noget, vi oplever tit, for stod vi i den situation, så ville der jo være noget galt med køretøjerne. Men det skaber en sikkerhed for os, at vi kan regne med IVECO ON i tilfælde af uregelmæssigheder.

Om IVECO ON
IVECO On er forhåndsinstalleret og gratis de første fem år på alle IVECO’s light og heavy køretøjer.

Systemet er installeret i vognen på forhånd, men er kun aktivt, hvis chaufføren har givet tilladelse til det.

Chaufføren kan i realtid via app på telefonen og skærmen i instrumentbrættet følge med i blandt andet kørselsmønstret, få råd til acceleration, opbremsning samt effektiv kørsel og optimale ruter.

Kontrolrummet modtager samme opdateringer og kan derfor rådgive vognmanden samt assistere og tage direkte kontakt, hvis der opstår uforudsete stop eller fejlmeldinger.

Emner

Kategorier


IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

Mærkets brede udvalg af produkter omfatter Daily, et køretøj, der dækker 3,5 – 7,2 tons køretøjsvægtsegment, Eurocargo fra 6 – 19 tons og, i det tunge segment over 16 tons, IVECO WAY-serien med on-road IVECO S-WAY, off-road IVECO T-WAY og IVECO X-WAY til lette offroad-opgaver.

IVECO beskæftiger tæt på 21.000 personer globalt. Det administrerer produktionssteder i syv lande i hele Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika, hvor det producerer køretøjer med de nyeste avancerede teknologier. 4.200 salgs- og servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

For yderligere information om IVECO: www.iveco.dk

Kontakt

Jan-Åke Carlsson (Responsible for PR)

Jan-Åke Carlsson (Responsible for PR)

PR & Communication Manager IVECO North Europe & Baltics +46 70 263 09 50

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum