Gå til indhold
Gert Hansen, Indehaver af REA Erhvervsbiler, i midten med den flotte award. På hans venstre side Lars Kragh, Country Sales Manager Light i IVECO Danmark, og på hans højre side Kåre Neergaard, Business Line Manager Medium/Heavy i IVECO.
Gert Hansen, Indehaver af REA Erhvervsbiler, i midten med den flotte award. På hans venstre side Lars Kragh, Country Sales Manager Light i IVECO Danmark, og på hans højre side Kåre Neergaard, Business Line Manager Medium/Heavy i IVECO.

Pressemeddelelse -

REA Erhvervsbiler A/S modtager prisen som Årets IVECO-forhandler for andet år i træk

For første gang nogensinde måtte IVECOs årlige Kick-Off afholdes virtuelt, men traditionen tro skulle årets bedste sælgere og forhandler hyldes. REA Erhvervsbiler kunne for andet år i træk fortjent lade sig fejre som Årets IVECO-forhandler.

2020 var for alle et anderledes år end normalt, men REA Erhvervsbiler formåede at holde kadencen og viste, at de evner at levere gode resultater på både salgs- og eftermarkedssiden i en ny verden.

- Vi er utroligt stolte over at modtage prisen som Årets Forhandler for andet år i træk og tredje gang på bare fire år. Prisen viser hele vores forretnings styrke - fra salg til service - og jeg er så stolt over alle mine medarbejdere, der har formået at omstille sig til den nye virkelighed, siger Gert Hansen, indehaver af REA Erhvervsbiler A/S.

Med mere end 40 års IVECO-erfaring er REA en vigtig og stærk samarbejdspartner for IVECO.

- Det er meget positivt at se, hvordan REA formår at udvikle deres forretning, og særligt på den digitale front er de utroligt innovative. Som samarbejdspartner og kunde bliver man altid mødt med et åbent og positivt mindset, og det er derfor med stor begejstring, at vi tildeler dem prisen som Årets IVECO-forhandler igen i år, udtaler Håkan Jönsson, Business Director i IVECO North Europe & Baltics.

REA er repræsenteret på størstedelen af Sjælland med afdelinger i Roskilde, København, Slagelse og Næstved, hvor de foruden en skarp salgsafdeling også driver velorganiserede værksteder.

- Denne pris viser, at vi arbejder i den rigtige retning. Vi lever af tilfredse kunder, så det er vigtigt for os at opretholde et højt serviceniveau i alle vores led – og det håber vi også, at vores kunder kan mærke, slutter Gert Hansen.

REA Erhvervsbiler kunne fejre den fornemme pris sammen med disse andre prismodtagere:

Årets Sælger - Light: Mark Olsen fra IVECO Odense
Årets Sælger - Medium/Heavy: Michael Bache fra Bache A/S
Årets Rookie (talent): Jeppe Jacobsen fra HLT Erhvervsbiler, Aabenraa 

Emner

Kategorier


IVECO er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). IVECO udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3,3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 22 tons, og det tunge segment over 16 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og IVECO WAY-serien med landevejsmodellen IVECO S-WAY samt IVECO X-WAY til lettere terrænkørsel. Desuden producerer koncernen, under navnet IVECO Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

IVECO har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum