Gå til indhold
Amager Ressource Center er blevet tre IVECO Eurocargo på biogas rigere. De er nu klar til indsamlingen i Københavns Kommune.
Amager Ressource Center er blevet tre IVECO Eurocargo på biogas rigere. De er nu klar til indsamlingen i Københavns Kommune.

Pressemeddelelse -

Tre nye IVECO Eurocargo på biogas til ARC


Iveco Danmark A/S har fornøjelsen af at levere to fabriksnye IVECO Eurocargo ML120EL21 CNG renovationsbiler til ARC (Amager Ressource Center). De to lastbiler var sidste del af en samlet levering på tre biler til det store affaldsenergianlæg på Amager.

ARC er pionér og firstmover indenfor bæredygtig affaldsindsamling og håndtering og råder over et stort antal elektriske renovationsbiler. På én særlig rute var det dog ikke muligt med elektrisk fremdrift, og på særlige adresser var der ønske om smallere køretøjer. Derfor kiggede ARC i retning af indsamlingsbiler, som er drevet af miljøvenlig biogas og netop er smallere end andre modeller. I IVECO´s bæredygtige naturgas/NP-modelprogram (Natural Power) fandtes den specifikation som ARC ønskede sig, drevet af biogas, der reducerer CO2-udledningen med 95% i forhold til en konventionel Euro 6 diesel-motor.

Bilerne er af modellen IVECO Eurocargo ML120EL21 CNG/P, som betyder 12-tons totalvægt, lav-indstigning, 210 hk biogas-drevet motor og med luftaffjedret bagaksel. De er bygget op med en 2-kammers komprimatorkasse fra italienske Mazzocchia, så forskellige fragmenter kan holdes adskilte i forbindelse med indsamlingen.

Udover den væsentlige CO2-reduktion er drift på biogas et godt alternativ til konventionel dieseldrift, da også NO2-udledningen og udledningen af skadelige partikler er hhv. 90% og 99% lavere end ved drift på almindelig dieselolie. Således bidrager de tre nye biler væsentligt til en renere luft i København - til gavn for byens mange indbyggere.

Bo Fredskov Kristiansen fra ARC udtaler:

- Vi skal bruge bilerne til indsamling af affald fra områder med svær fremkommelighed, og hvor der ikke er plads til vores ”store” lastbiler. Københavns Kommunes strategi om bæredygtig affaldsindsamling pålægger os at drifte vores køretøjer på miljørigtige alternativer til diesel. Her er biogas et godt alternativ som supplement til vores øvrige elektriske renovationsbiler.

Der er tegnet 3XL-Life service- & reparationsaftale på alle tre biler, og ARC kender dermed sine drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på alle bilerne fremadrettet. Montering af de italienske komprimatorkasser på bilerne er foretaget hos Phoenix Danmark A/S, mens tilslutning af aggregatet samt diverse finish-arbejde er foretaget hos Aut. IVECO forhandler REA Erhvervsbiler A/S i Roskilde. Bilerne er leveret af Iveco Danmark A/S, Jesper Smedegaard, Key Account Manager, Heavy.

Emner


IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

Mærkets brede udvalg af produkter omfatter Daily, et køretøj, der dækker 3,5 – 7,2 tons køretøjsvægtsegment, Eurocargo fra 6 – 19 tons og, i det tunge segment over 16 tons, IVECO WAY-serien med on-road IVECO S-WAY, off-road IVECO T-WAY og IVECO X-WAY til lette offroad-opgaver.

IVECO beskæftiger tæt på 21.000 personer globalt. Det administrerer produktionssteder i syv lande i hele Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika, hvor det producerer køretøjer med de nyeste avancerede teknologier. 4.200 salgs- og servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

For yderligere information om IVECO: www.iveco.dk

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum