Varebilens nyttelast kan være en overset del af håndværkerens regnestykke

For håndværkere og andre virksomheder, der hver dag kører med værktøj, materialer og tungt udstyr i varebilen, kan nyttelasten have stor betydning for arbejdsdagen. Forskellen mellem forskellige vægtklasser kan betyde flere tons ekstra kapacitet, og dermed kan nogle opgaver potentielt klares med færre ture.

En kørt kilometer koster mere end brændstoffet alene. Den kræver også arbejdstid og medfører udgifter til blandt andet service, vedligeholdelse og slitage.

For håndværksvirksomheder, entreprenører og andre virksomheder med meget materiel på vejene kan det derfor være relevant ikke kun at se på, hvad varebilen koster at anskaffe og køre i, men også hvor meget den faktisk kan transportere.

”Når vi taler varebiler, handler økonomien ofte om anskaffelsespris og brændstofforbrug. Men for en håndværker er bilen først og fremmest et arbejdsredskab. Hvis nyttelasten betyder, at man skal køre flere gange for at få materialer og udstyr med, har det også betydning for både tidsforbrug og økonomi,” siger Kåre Neergaard fra IVECO.

Fra omkring 750 til 3.800 kg nyttelast

Forskellen på varebilernes kapacitet kan være betydelig.

En 3,5-tons varebil kan afhængigt af specifikation og opbygning have en nyttelast på omkring 750 kg. Bevæger man sig op i de højere vægtklasser, kan nyttelasten komme op omkring 3.800 kg.

Det betyder, at valget af varebil kan have direkte betydning for, hvor mange ture der skal køres for at flytte den samme mængde materialer eller udstyr.

Det er særligt relevant for virksomheder, hvor bilen skal rumme tungt værktøj, reservedele, byggematerialer eller andet materiel som en fast del af arbejdsdagen.

”Det handler ikke om, at størst altid er bedst. Det handler om at se på den konkrete arbejdsdag. Hvor meget vægt kører bilen reelt med, og bruger medarbejderne tid på ekstra ture, fordi kapaciteten ikke matcher opgaverne? Det er et regnestykke, som kan være relevant for flere virksomheder at lave,” siger Kåre Neergaard.

Færre nødvendige ture kan samtidig betyde færre kørte kilometer og dermed potentielt lavere samlet brændstofforbrug og CO₂-udledning for den konkrete opgave.

Ud over nyttelasten kan vægtklasse og køretøjets konkrete opbygning også have betydning for de løbende omkostninger. Afhængigt af køretøjets specifikation og anvendelse kan forskellen i den årlige ejerafgift være op til 19.000 kroner. Det er derfor endnu en faktor, der kan være relevant at tage med, når virksomheder sammenligner den samlede økonomi på tværs af vægtklasser.

Mere kapacitet behøver ikke betyde mindre manøvredygtighed

En oplagt overvejelse ved en varebil med højere totalvægt er, om den samtidig bliver vanskeligere at bruge på byggepladser, i byen og på andre steder med begrænset plads.

Men højere kapacitet og manøvredygtighed behøver ikke nødvendigvis at være modsætninger.

IVECO Daily findes i en 7-tons-version bygget på lastbilchassis, der afhængigt af specifikation og opbygning kan have omkring 3.800 kg nyttelast. Samtidig har modellen en venderadius på ned til 12,1 meter.

Det betyder, at virksomheder kan få væsentligt mere lastekapacitet uden nødvendigvis at give afkald på de egenskaber, der gør varebilen praktisk i den daglige drift.

For virksomheder, der overvejer en varebil over 3,5 ton, følger der også andre krav med. Derfor skal blandt andet kørekort, fartskriver, køre- og hviletidsregler og den konkrete anvendelse indgå i vurderingen. Forskellen mellem vægtklasserne er dog blevet mindre på ét område. Fra 1. juli 2026 er varebiler over 2,5 ton, der anvendes til international godstransport eller cabotage, også omfattet af EU's krav om fartskriver samt køre- og hviletidsregler. For nogle virksomheder vil kravene derfor allerede gælde, selv om de kører i en varebil på 3,5 ton.

”For håndværkeren handler det i sidste ende om at have en varebil, der passer til arbejdsopgaverne. Har man jævnligt behov for at transportere tungt udstyr og materialer, kan det være værd at se på, om større nyttelast kan reducere antallet af ture, uden at bilen bliver mindre anvendelig i hverdagen. Den dyreste kilometer kan trods alt være den, man ikke havde behøvet at køre,” siger Kåre Neergaard.