Pressemeddelelse -

Advokaters monopol for alvor brudt på skødeskrivning

Indtil slut-90’erne var det kun advokater, der kunne skrive og tinglyse skøder. Men denne regel blev ændret og siden da har både ejendomsmæglere, jurister og andre skrevet og tinglyst skøder.

I korte træk skidt for advokater, men en god ting for forbrugeren, der kan se frem til billigere skødeskrivning.

Det fortæller Halfdan Timm, der med udbudsportalen JUF.dk hver måned hjælper mere end 400 danskere med at finde deres revisor eller advokat:

”Det er umiddelbart gode nyheder for forbrugeren at skødeskrivningen blev givet fri for år tilbage, for det har skærpet konkurrencen blandt aktørerne på markedet”.

Halfdan Timm uddyber:

”Du kan nemt finde skødeskrivning og tinglysning til blot et par tusinde kroner i dag hos kontorer, der har set det helt i proces. Det kostede nemt det tredobbelte før skødeskrivningen blev givet fri”.

Ejendomsmæglere vil køberrådgive

Senest er de danske ejendomsmæglere begyndt at gå ind på et marked, der indtil nu har tilhørt advokaterne eksklusivt – nemlig køberrådgivning i forbindelse med handel med fast ejendom.

Det er typisk en boligadvokat, der står for at udøve køberberigtigelse og berigtige bolighandlen. Boligadvokaten kigger en købsaftale igennem med købers øjne, skriver og tinglyser skøde og udarbejder derudover en refusionsopgørelse.

Det er et marked de danske ejendomsmæglere også har bevæget sig ind på.

Samtidigt er de danske boligadvokater begyndt at bevæge sig ind på ejendomsmæglernes grund ved at tilbyde selvsalgsprodukter, hvor danskerne kan sælge deres bolig uden at gøre brug af en ejendomsmægler. De kan sætte boligen til salg og markedsføre online og få en advokat til at stå for de juridiske dokumenter, hvorved ejendomsmægleren køres helt ud af ligningen.

”Hvordan boligmarkedet kommer til at udvikle sig fremover ved jeg ikke, men jeg glæder mig meget til at følge udviklingen, for det er et marked der går meget stærkt” afslutter Halfdan Timm.

Emner

  • Ejendomsmarkedet

JUF.dk ApS hjælper danske private og virksomheder med at finde den rette advokat eller revisor.