Pressemeddelelse -

Danske børn er globetrottere: Eksperternes guide til eventyrrejser med børn

Tal for dansk luftfart viser, at vi danskere rejser mere end nogensinde før. Vi tager også gerne vores børn med ud i verden, bl.a. er det en tendens i stigning blandt børnefamilier, at tilbringe en del af barslen sammen med baby et sted uden for Danmark - i hvert fald at dømme ud fra rejsebureauernes salgstal.

- Jysk Rejsebureau har fået 49 % flere børnefamilier i kundegruppen siden 2011, og vi oplever, at folk bliver mere modige i forhold til at tage deres børn med på lange oplevelsesrejser og barselsophold på oversøiske rejsemål. På de oversøiske rejser kan forældre i højere grad have brug for at søge gode råd og vejledning for tryghedens skyld, fortæller direktør i Jysk Rejsebureau, Niels Amstrup.

Eksperternes* guide til at rejse oversøisk med børn
I 2014 rejste hver ansat i Jysk Rejsebureau i gennemsnit 35 dage, og flere havde børnene med på rejserne. Her har vi samlet eksperternes bedste tips og råd til at rejse på eventyr med børn:

Største fordele ved at rejse med børn:
- Børn skaber nem kontakt til de lokale, og man får adgang til andre oplevelser, når man har børnene med på rejsen.
- Børnene oplever andre kulturer og får større udsyn (ligesom de voksne gør)
- Som familie får I nærvær, god tid og fælles minder.

Største ulemper ved at rejse med børn:

- Tempoet bliver sat ned. Alting går langsommere. (Det kan vise sig at være en fordel fremfor en ulempe).

Top 5 over bedste oversøiske børnerejsemål:
1: Thailand - pga. de lækre strande, søde lokale, god infrastruktur, lave priser, mange oplevelser også i børnehøjde.
2: USA - nemt pga. sproget og maden. Nemt at komme rundt, gode muligheder for kør-selv, både i camper og bil. Uudtømmelige muligheder for børnefamilier og storslået natur.
3: Bali - eksotisk, anderledes kultur, venlige og imødekommende lokale, lækre strande, smuk natur med risterasser, vulkaner, dykning osv.
4: Australien/New Zealand – Mange muligheder for kør-selv, fantastiske naturoplevelser, dykning, dyreliv. Nemt med sproget og maden. (Dog lang rejsetid)
5: Sri Lanka - Forholdsvis korte afstande, man kan opleve meget på kort tid, lækre strande, smuk natur, spændende kultur og lave priser.

Inden afrejse, bedste tips:
- Lad børnene være med i forberedelserne, fortæl dem om landet og de oplevelser, I måske vil få der.
- Vælg børnevenlige flyafgangstidspunkter
- Vælg hoteller med aircondition og pool, hvis I rejser til varme rejsemål.
- Hvis I skal rejse rundt, så tag min. et par overnatninger hvert sted.
- Pak én yndlingslegeting og evt. en bold (fodbold skaber nem leg på tværs af sprog)
- Husk en god rejseforsikring

På rejsen:
- Hav altid lidt mad og drikke med dig til uforudset ventetid, transport mm.
- Begræns oplevelserne/sightseeing til 1 ting pr dag.
- Tag en slappe af/pool-dag ind imellem oplevelserne til at lade op på.
- Forsøg at finde en oplevelse til hvert familiemedlem, sådan at alle får ønsker opfyldt.
- Optag en rejsevideo, også i børnehøjde, sådan at især mindre børn, kan genopleve rejsen senere.
- Tag tingene i børnetempo – det kommer alle til gode i sidste ende, også selvom det kan trække lidt på de voksnes tålmodighed.
- Hvis du har større børn med – lad dem skrive, tegne, samle ting til en dagbog for rejsen. Kan evt. tælle som en slags lektier, hvis I rejser udenfor skoleferien.


*Eksperterne – er medarbejdere i Jysk Rejsebureau, og har rejst meget med deres børn: Christina, product manager, 2 børn, Gunnar, team leader, 2 børn, Henrik, product manager, 1 barn, Pernille, webcontent & social mediamanager, 2 børn, Lars, sales manager, 3 børn, Janni, rejsekonsulent, 1 barn.

Flere informationer fås ved henvendelse til Niels Amstrup, tlf: 5121 1614

Emner

  • Turisme

Jysk Rejsebureau åbnede i Århus i 1984 og har i dag mere end 70 ansatte. Vi har kontorer i Århus, Aalborg, Herning og København, og har et netværk af servicekontorer i Thailand, Indien, Vietnam, Kina, Nepal og Indonesien. Vi har en 10 mand stor afdeling for grupperejser og storkunder. Vi skræddersyer årligt ca. 20.000 eventyrlige rejser til hele verden, og vores dygtige rejsekonsulenter har rejst i mere end 140 lande tilsammen.

Kontakt

  • Pernille Smidt-Kjærby

    Pressekontakt Web Content & Social Media Manager | PR 86207755
  • Niels Amstrup

    Pressekontakt General Manager Pressehenvendelser 86207772