Gå til indhold
Den nye Nordic Mood-kollektion fra JYSK inkluderer skåle, tallerkner, farvet glas og tekstiler.
Den nye Nordic Mood-kollektion fra JYSK inkluderer skåle, tallerkner, farvet glas og tekstiler.

Nyhed

JYSK lancerer ny Nordic Mood-kollektion med skåle og tallerkner i legende former

Til juli skruer JYSK op for farverne i den nye Nordic Mood-kollektion, som denne sommer byder på grønne, gule og lilla nuancer i en ny, grafisk serie til køkkenet.

Nordic Mood er JYSKs kollektion af nøje udvalgte, nye og eksisterende produkter, der giver inspiration til at kombinere former, farver og materialer i hjemmet.

Denne sommer opdateres kollektionen med den farverige køkkenserie MALIK, som består af stentøjstallerkner og -skåle i grønne, gule og lilla nuancer, der er centrale farver i JYSKs designretning, Renewing.

MALIK tallerkner fra JYSK.
MALIK tallerkner fra JYSK.


“Til den nye Nordic Mood har vi sammensat en kollektion, der inviterer til leg med farverne. Den giver mulighed for at dække et personligt bord med grafiske former og et moderne, skandinavisk udtryk,” siger Rikke Blæsild, Range & Design Manager i JYSK.

Serien MALIK får følgeskab af skålene NOR, der fås i både lys kaki og støvet blomme. Farvepaletten går igen i de nye drikkeglas ISAK, som tilsammen giver gode muligheder for en moderne og farverig borddækning.

Praktisk opbevaring til køkkenet

Kollektionen kombinerer højglans med farvet glas og tekstiler, der både er praktiske og dekorative og lige til at lade stå fremme på åbne hylder i køkkenet eller på bordet.

DAHL glaskrukke fra JYSK.
DAHL glaskrukke fra JYSK.

Glaskrukken DAHL er ideel til opbevaring af blandt andet mysli eller andre køkkenvarer. Også de nye FILIP-kurve giver ekstra opbevaringsplads i køkkenet, mens blomsterpotten MANFRED er god til blomster og planter og fås i samme grafiske stil.

Derudover inkluderer Nordic Mood til juli også viskestykker og andre tekstiler, herunder REINFANN-plaiden i en blød uldblanding samt POPPEL-puderne i matchende grønne og lilla farver.

Tekstilerne styles flot med den kontrastfulde lysestage VIGNIR, som nu fås i den populære kromfarve.

Den nye Nordic Mood-kollektion står klar i JYSKs butikker og på JYSK.dk fra juli 2026.

Emner

Kategorier

Kontakt