Gå til indhold
SOLLERUP-kollektion er inspireret af Japandi, hvor kombinationen af japansk minimalisme og skandinavisk funktionalitet skaber en rolig atmosfære i hjemmet.
SOLLERUP-kollektion er inspireret af Japandi, hvor kombinationen af japansk minimalisme og skandinavisk funktionalitet skaber en rolig atmosfære i hjemmet.

Nyhed -

Lad roen flytte ind med Japandi-inspirerede møbler

Rene linjer, neutrale farvekombinationer, lyse rum og naturlige elementer er de primære principper, der kendetegner Japandi. Den nye SOLLERUP-kollektion er inspireret af netop de principper, hvor kombinationen af japansk minimalisme og skandinavisk funktionalitet skaber en rolig atmosfære i hjemmet.

Japandi har været populært i de danske hjem i mange år, og det er måske slet ikke så underligt endda. De japanske og skandinaviske stilarter går nemlig ret godt i spænd med hinanden. Det handler om at finde ro og komme tættere på jorden.

Nu kan du også komme helt ned i gear med møbler fra JYSK, der tager udgangspunkt i Japandi-principperne. Den nye SOLLERUP-kollektion er jordnær med sine neutrale farver, rene linjer og naturlige materialer, der i samspil skaber lyse og rolige rum i dit hjem. Med en rolig og enkel stemning i dit hjem kan du tage en pause fra den travle hverdag.


Daybeden SOLLERUP er minimalistisk i sit udtryk med det lyse fyrretræ skåret i rene linjer. De tilhørende løse hynder af lysegråt stof gør den samtidig funktionel, hvor man kan flytte hynderne rundt, som det passer. På den måde er det muligt at bruge den som enten sofa eller seng.


Sofabordet SOLLERUP bærer også et minimalistisk udtryk med lyst fyrretræ og rene linjer. De rene linjer skaber samtidig rum til opbevaring under bordet, hvor der også er et lavere plateau, der kan bruges som ekstra bordplads eller opbevaring. Dermed har sofabordet flere funktioner uden at optage mere plads.

Fælles for møblerne i SOLLERUP-kollektionen er, at de alle er fremstillet i massivt FSC®-certificeret fyrretræ som det eneste materiale (FSC® N001715). Derfor kan du let give møblerne et personligt præg eller genanvende træet, hvis det bliver tid til forandring.

Overblik over SOLLERUP-kollektionen:

Emner

Kategorier

Kontakt

Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.