Nyhed —
Når hverdagen melder sin ankomst: JYSK inspirerer til indretning af hjemmekontoret
Nye skriveborde, kontorstole og opbevaringsløsninger gør det nemt at skabe et funktionelt og indbydende hjemmekontor.
Sommerferien går på hæld, og for mange danskere betyder det en tilbagevenden til arbejde eller skole. Hjemmekontoret er efterhånden blevet en fast del af mange hjem, og det samme gælder behovet for kontormøbler og indretning, der passer naturligt ind i hjemmet.
I forbindelse med indendørssæsonen lancerer JYSK en række nyheder til hjemmekontoret med alt fra skriveborde og kontorstole til belysning og praktiske opbevaringsløsninger.
Skriveborde i egetræslook
Uanset om hjemmekontoret skal bruges til arbejde, lektier eller kreative projekter, er det nye skrivebord MARSTRAND en funktionel løsning i et klassisk egetræslook. Den indbyggede skuffe kan bruges til skriveredskaber og andre småting, så bordpladen holdes ryddelig.
Batterilampen MARINUS i brun giver et behageligt lys, mens vigtige dokumenter og idéer nemt kan hænges op på opslagstavlen MOSEBY med egetræsramme.
Stilrene kontorstole
En god kontorstol er afgørende for komforten på hjemmekontoret. De nye skrivebordsstole PURHUS og ROSTRUP kombinerer komfort med et enkelt og moderne design, der gør dem nemme at integrere i indretningen.
Er der behov for ekstra ergonomisk støtte, er kontorstolen KARLSLUNDE et godt bud. Med sit traditionelle design og høje siddekomfort er den velegnet til mange timers brug ved skrivebordet.
Smarte opbevaringsløsninger
For mange er hjemmekontoret mere end blot en arbejdsplads. Det fungerer også som rum til hobbyer og kreative projekter, hvilket stiller krav til opbevaringsmulighederne.
Skabet ALSTED kan rumme både bøger, dokumenter og hobbyartikler. Suppler med kurve og opbevaringskasser som INGVOR, MILAS eller ESPEN for at skabe et organiseret arbejdsrum, hvor alt har sin faste plads.
Hyggelige rammer
Selvom hjemmekontoret skal være funktionelt, er det vigtigt ikke at glemme hyggen. Små vaser eller lysestager som VILHELM og THEIS kan give rummet liv og personlighed.
Flere af nyhederne til hjemmekontoret er allerede tilgængelige på JYSK.dk eller i JYSKs butikker, mens det fulde indendørssortiment lanceres løbende i august og september.