Gå til indhold
Efterårets farver kommer til udtryk blandt lamperne i JYSKs nye indendørssortiment.
Efterårets farver kommer til udtryk blandt lamperne i JYSKs nye indendørssortiment.

Nyhed

Skab varme og stemning med sæsonens nye lamper

Når dagene bliver kortere, får belysningen en større rolle i hjemmet. De nye lamper fra JYSK forener design med funktion og bidrager til en hyggelig atmosfære gennem hele efterårssæsonen, og særligt én lampe har allerede vundet kundernes hjerter.

Efteråret er højsæson for hjemlig hygge, og her kan belysning være med til at gøre en stor forskel. En bordlampe ved sofaen, en gulvlampe i læsehjørnet eller en dekorativ lampe i entréen kan skabe små oaser af lys, der gør hjemmet mere indbydende.

Mindre lamper er blevet en populær måde at tilføje både funktion og personlighed til indretningen. I JYSKs indendørssortiment er flere af sæsonens lampenyheder kendetegnet ved organiske former, varme nuancer og fleksible designløsninger, der gør dem nemme at integrere i hjemmets forskellige rum.

"Når efteråret nærmer sig, bliver lys en vigtig del af den stemning, vi ønsker at skabe i hjemmet. Derfor har vi i efterårs- og vintersortimentet fokus på lamper, der både er dekorative, fleksible og med til at gøre hjemmet mere hyggeligt," siger Tina Jensen, Category Manager i JYSK med ansvaret for boligartikler.

En lille lampe med stor effekt

Et af sæsonens bud på stemningsfuld belysning er LIAM. Med sine bløde, organiske former og den lyse khaki nuance fungerer lampen både som lyskilde og dekorativ detalje i hjemmet. Det skulpturelle design tilfører karakter til indretningen, mens den kompakte størrelse gør den velegnet til alt fra reoler og sideborde til vindueskarme og natborde.

LIAM batterilampen er allerede populær blandt kunderne.
LIAM batterilampen er allerede populær blandt kunderne.

"LIAM er en af de nyheder, vi har været mest spændte på, og den har allerede solgt langt over forventning. Lampen er lidt af en eyecatcher og skaber et virkelig hyggeligt lys," siger Tina Jensen.

Senere på sæsonen udvides sortimentet med FREDDY, der med sin kombination af kromdetaljer og glas i den trendaktuelle khaki nuance tilfører et elegant udtryk til indretningen. De dekorative striber i glasset er unikke for hver lampe og gør FREDDY til en dekorativ detalje, der er lige så iøjnefaldende slukket som tændt.

Med sine unikke bolsjestriber skaber FREDDY bordlampen blikfang.
Med sine unikke bolsjestriber skaber FREDDY bordlampen blikfang.

Funktion og design i balance

Blandt sæsonens nyheder finder man også de genopladelige batterilamper MARINUS og FLORIAN, som deler det samme tidløse design i mat mørkebrunt metal. Med den indbyggede dimmerfunktion kan lysstyrken tilpasses stemningen, uanset om der er brug for praktisk belysning eller et blødere lys til hyggelige efterårsaftener.

Bordlampen TONY forener funktion og design i et enkelt, skandinavisk udtryk. De lyse nuancer og de rene linjer gør lampen nem at integrere i indretningen, hvor den tilfører både lys og hygge til hjemmets rum.

MARINUS bordlampen skaber efterårsstemning i hjemmet.
MARINUS bordlampen skaber efterårsstemning i hjemmet.


Med de nye lamper tilbyder JYSK flere muligheder for at bringe varme og stemning ind i de mørkere måneder. Se hele det nye indendørssortiment i butikkerne eller på JYSK.dk.

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale