Gå til indhold
JYSK åbner på Cypern

Pressemeddelelse -

JYSK åbner på Cypern

Lørdag den 6. april er den officielle åbningsdag for den første JYSK-butik på Cypern.

Endnu et land bliver føjet til det JYSKe verdenskort, når den første butik åbner på Cypern i Nicosia Mall lørdag den 6. april.

”Cypern er et meget interessant marked, og vi har store forventninger til vores åbning. Siden den første JYSK-butik åbnede i Danmark for præcis 40 år siden, er JYSK blevet en global succes med mere end 2.700 butikker i over 50 lande. Så jeg er sikker på, at vi også har meget at tilbyde til folk på Cypern,” siger Frederik Kåre Kroun, Franchise Director i JYSK.

Den første butik på Cypern er en del af lanceringen af JYSKs nye butikskoncept. Det betyder, at den første butik i Nicosia vil være blandt en af de mest moderne JYSK-butikker i verden.

Med et salgsareal på 1.100 kvadratmeter er det muligt at finde noget til alle husets rum.

Store forventninger

Som en del af franchisekonceptet i JYSK vil butikken i Nicosia Mall ikke blive drevet direkte fra JYSKs hovedkontor i Danmark, men i stedet af den lokale franchisepartner Bonnici Group, som også driver JYSK-franchise på Malta.

CEO i Bonnici Group, Gilbert Bonnici, har store forventninger til også at skulle drive JYSK på Cypern.

”Det er endnu en vigtig og prestigefuld anerkendelse til vores historie at have opnået JYSKs tillid til at udvide vores franchise til Cypern. Cypern er en ukuelig nation med en lang liste af paralleller til Malta og det maltesiske folk. Vores forventninger er høje takket være vores lokale partnere og cyprioternes fremsynede attitude,” siger Gilbert Bonnici.

JYSK-butikken i Nicosia Mall åbner lørdag den 6. april klokken 11.

Emner


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.700 butikker og 23.000 medarbejdere i 52 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 26,636 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.