Gå til indhold
Alle danske Store Managers var i sidste uge samlet til kickoff for det nye finansår på hovedkontoret i Brabrand. Her fik en række butikschefer overrakt et diplom, som bevis på at de nu har gjort sig fortjent til en firmabil. Foto: Morten Møller Rehné

Pressemeddelelse -

JYSK belønner butikschefer med firmabiler

Der er stor rift om de dygtigste butikschefer i detailbranchen, og derfor har JYSK nu valgt at udvide gruppen af butikschefer, der kan få firmabil.

Gennem de sidste otte år har butikscheferne i JYSK Danmarks 15 største butikker målt på omsætning haft mulighed for at få en firmabil. Den kreds bliver nu udvidet til de 25 største butikker på omsætning.

Grunden er ganske simpel. Det er med til at fastholde butikscheferne i JYSK, hvor der generelt i detailbranchen er stor konkurrence om de dygtigste butikschefer.

”Vi har generelt en rigtig god fastholdelse af vores butikschefer, men vi har set, at butikscheferne i endnu højere grad bliver i de 15 største butikker, så derfor vil vi gerne udvide vores firmabilsordning. Jo mere ro der er i organisation, jo bedre er det for medarbejdere og kunder,” siger Country Director i JYSK Danmark Bo Viktor Andersen.

Firmabilen er langt fra det eneste, der skal gøre JYSK endnu mere konkurrencedygtige.

”Vi har et specielt uddannelsesprogram til vores topbutikker med blandt andet besøg i et andet land, fordelagtige bonusordninger og inddrager alle i udarbejdelsen af vores business plan,” siger Bo Viktor Andersen.

Firmabil til 360.000 kroner

Butikscheferne kan frit vælge den firmabil, de ønsker, op til en værdi af 360.000 kroner. Hvis nogle butikschefer ikke ønsker en firmabil, får de i stedet et tilsvarende løntillæg.

”Butikscheferne i vores topbutikker er ofte også mentorer og trænere, og de har derfor en del kørsel rundt til andre butikker og til vores elevuddannelse i HimmerLand. Firmabilen gør dem derfor også mere mobile,” siger Bo Viktor Andersen.

Udvidelsen af firmabilsordningen blev allerede meldt ud internt i september sidste år, så alle butikschefer fik endnu en grund til at kæmpe sig ind i top 25 inden 31. august, hvor regnestykket blev gjort op, da det var her, at JYSKs regnskabsår sluttede.

De 25 største butikker i JYSK målt på omsætning (i alfabetisk rækkefølge):
  • Esbjerg
  • Fredericia
  • Gentofte
  • Grønløkkevej (Odense)
  • Haderslev
  • Herning
  • Holbæk
  • Holstebro
  • Horsens
  • Kolding Nord
  • Køge
  • Næstved
  • Nørresundby
  • Randers Syd
  • Roskilde
  • Silkeborg
  • Skalborg
  • Slagelse
  • Svendborg
  • Sønderborg
  • Tårnby
  • Vejle
  • Viborg
  • Viby (Aarhus)
  • Ørbækvej (Odense)

Emner

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67

Scandinavian Sleeping & Living