Gå til indhold
JYSK fejrer mangfoldigheden som sponsor til Aarhus Pride

Pressemeddelelse -

JYSK fejrer mangfoldigheden som sponsor til Aarhus Pride

Lørdag den 1. juni 2024 er JYSK som officiel sponsor af Aarhus Pride med til at hylde diversiteten, når Jyllands hovedstad bliver iklædt alle regnbuens farver.

Medarbejderne i JYSK gav i begyndelsen af 2024 deres arbejdsplads høje karakterer, når de blev spurgt ind til diversitet, ligestilling og inklusion.

For at understøtte mangfoldigheden endnu mere har JYSK valgt at blive officiel sponsor for Aarhus Pride i 2024.

”Vi er stolte af at støtte den lokale Pride i Aarhus, hvor vi har vores internationale hovedkontor og flere butikker med mange forskellige og dygtige medarbejdere. Vores grundlægger, Lars Larsen, åbnede også sin første JYSK-butik på Silkeborgvej i 1979 i Aarhus, og siden da er vi kun vokset og blevet endnu mere mangfoldige,” siger Rami Jensen.

JYSK er for alle

I spørgeskemaundersøgelsen, hvor 99% af de i alt 1.900 medarbejdere i Danmark deltog, blev de blandt andet spurgt, om de føler, de kan være sig selv på arbejde, og om de mener, at alle har lige muligheder hos JYSK uanset fx køn, alder, etnicitet, seksuel orientering eller handicap.

På en skala fra 1-100, hvor 100 er bedst, har medarbejderne i gennemsnit givet JYSK 87 på spørgsmålet om, hvorvidt de kan være sig selv på arbejde. På den samme skala har JYSK ligeledes fået 87, når det gælder medarbejdernes vurdering af lige muligheder for alle.

”Vores undersøgelser viser gang på gang, at vores medarbejdere er både engagerede og motiverede i deres arbejde. I år har vi desuden spurgt mere direkte ind til diversitet, ligestilling og inklusion, og jeg er glad for, at medarbejderne vurderer vores virksomhed som en arbejdsplads med plads til alle,” siger Rami Jensen.

Under Aarhus Pride indretter JYSK et område i Musikhusparken med havemøbler og andre produkter fra boligindretningskædens sortiment, hvor deltagerne kan sidde og slappe af, ligesom de kan deltage i en konkurrence om at vinde et gavekort til JYSK på 5.000 kroner.

Emner


JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.