Gå til indhold
JYSK fordobler salget på nettet

Pressemeddelelse -

JYSK fordobler salget på nettet

JYSK har gjort hele kædens store onlinesortiment tilgængeligt i alle butikker, hvilket har øget onlinesalget med 100 procent.

JYSK arbejder hele tiden med at kombinere fordelene ved fysiske butikker tæt på kunderne og muligheden for at udvide sortimentet gennem onlinesalg.

Derfor gjorde JYSK det i midten af marts muligt for kunderne at bestille fra hele JYSKs store sortiment i netshoppen og hente varerne i den lokale butik uden at skulle betale for fragt.

Et tiltag, der har ført til en fordobling af onlinesalget.

- Formålet er at kombinere fordelen ved at have lokale butikker mange steder i landet med vores meget store sortiment. Med vores nye setup får JYSK-kunder mange flere valgmuligheder uden ekstra omkostninger, og jeg er glad for, at danskerne har taget så godt imod de nye muligheder, siger Niels Veien, Executive Vice President, Sales, Marketing & E-Business i JYSK.

Kæmpe succes gav problemer

Faktisk var succesen i begyndelsen så stor, at JYSK i en periode måtte begrænse det nye tiltag

- Butikkerne kunne simpelthen ikke følge med, når vi samtidig skal levere den gode service, vi stræber efter i JYSK. Nu har vi forbedret konceptet, så vi både kan tilbyde god service og bredt sortiment, siger Niels Veien.

En tankegang, der er grundlaget for alle de mange nye muligheder, som JYSK løbende lancerer.

- Der er sket rigtig meget de senere år, når det gælder kundernes mulighed for at handle på den måde, der passer dem. Kunderne forventer ganske simpelt, at de kan handle på nettet døgnet rundt og få leveret varerne præcist, som det passer dem. Kun de kæder, som formår at kombinere styrken fra lokal tilstedeværelse med internettets muligheder, får succes i fremtiden, spår Niels Veien.

Emner


JYSK GROUP har et skandinavisk udgangspunkt: Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK GROUP over 2.400 butikker og 21.000 medarbejdere i 47 lande. I Tyskland og Østrig er navnet Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK GROUP ønsker at være et godt tilbud for alle og har en ambition om at blive udbredt i hele verden. Bag JYSK GROUP står stifter og ejer Lars Larsen, der blandt andet også ejer møbelkæderne Bolia.com, IDEmøbler og ILVA. Den samlede omsætning i LARS LARSEN GROUP er på 27 milliarder kroner.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.