Gå til indhold
"Jeg vil gerne takke alle vores dygtige medarbejdere for deres store indsats og dedikation, og især for deres fokus på at sæt
"Jeg vil gerne takke alle vores dygtige medarbejdere for deres store indsats og dedikation, og især for deres fokus på at sætte kunden først," siger Rami Jensen, President & CEO for JYSK.

Pressemeddelelse

JYSK sætter rekord og runder 50 milliarder i omsætning

I regnskabsåret 2025/26 øgede JYSK sin omsætning med 12,9 procent til 52,3 milliarder kroner. Samtidig åbnede den danske boligindretningskæde et rekordstort antal nye butikker globalt, herunder i nogle af Europas storbyer.

Den familieejede virksomhed JYSK, der siden købmanden Lars Larsens første butiksåbning i 1979 har været kendt for sine gode tilbud inden for skandinavisk boligindretning, leverede igen rekord i regnskabsåret 2025/26 og nåede 52,3 milliarder kroner i omsætning. Det svarer til en stigning på 12,9 procent sammenlignet med det foregående regnskabsår.

"Jeg er meget tilfreds med vores omsætningsresultat i det seneste regnskabsår. Det viser tydeligt JYSK-konceptets robusthed og styrke i et detailmarked, der fortsat er påvirket af global usikkerhed og lav forbrugertillid. Vi holdt fast i vores positive momentum hele året ved at fokusere på kunderne, vores gode tilbud og relevante og attraktive sortiment. Jeg vil gerne takke alle vores dygtige medarbejdere for deres store indsats og dedikation, og især for deres fokus på at sætte kunden først," siger Rami Jensen, President & CEO for JYSK.

JYSK sætter rekord for nye butiksåbninger

I alt åbnede JYSK 168 nye butikker, hvilket er det højeste antal i ét regnskabsår nogensinde. Virksomheden investerede også i 226 butiksaktiviteter, herunder flytninger, udvidelser og opgraderinger af eksisterende butikker for at tilbyde kunderne en endnu mere inspirerende indkøbsoplevelse og sikre optimale arbejdsvilkår for medarbejderne.

JYSK fastholdt sine investeringer i at reducere de allerede konkurrencedygtige priser på tværs af produktkategorier og sortiment og bød flere end 14 millioner nye kunder velkommen til en af de mere end 3.700 JYSK-butikker og webshops i 49 lande.

"Ekspansion er en del af vores DNA, og vi har formået at levere rekordresultater, samtidig med at vi fortsat investerer i vores voksende butiksnetværk, vores distributionscentre og vores konkurrencedygtige priser til vores kunder. Jeg er glad for, at vores kunder vælger at købe vores kvalitetsprodukter, og at vi kan levere den værdi for pengene, de forventer hos JYSK," siger Rami Jensen.

JYSK-medarbejdere rapporterer høj arbejdsglæde

I regnskabsåret 2025/26 gennemførte JYSK sin medarbejdertilfredshedsundersøgelse (ESS), som blev besvaret af rekordhøje 98 % af JYSK-medarbejderne i butikker, distributionscentre og kontorer i de 29 lande, der drives direkte af JYSK. I undersøgelsen gav medarbejderne de højeste samlede vurderinger i virksomhedens historie.

For første gang nåede JYSK også Top in Class-indekset på alle nøglefaktorer. Top of Class er de 25% bedst præsterende virksomheder, som er benchmarket i Global Employee and Leadership Index af Ennova, konsulentfirmaet bag undersøgelsen.

"Vi er grundlagt på vores stærke virksomhedsværdier – Købmand, Kollega og Korpsånd – og jeg er stolt af, at vores medarbejdere ser sig selv i disse og udlever dem hver dag. Det er vores medarbejdere, der gør JYSK til en succes. Med vores stærke omsætningsresultat, vores fortsatte investeringer i ekspansion og vores dygtige medarbejdere er jeg overbevist om, at vi fortsat vil være kundernes førstevalg til et godt tilbud inden for boligindretning," siger Rami Jensen.

JYSK offentliggør sin årsrapport torsdag den 26. november 2026, inklusive indtjeningen i regnskabsåret 2025/26.

Fakta

  • Omsætningen steg med 12,9 procent til 52,3 milliarder kroner
  • 14 millioner nye kunder er budt velkommen i butikker og webshops
  • Et rekordstort antal på 168 nye JYSK-butikker åbnede over hele Europa og Afrika
  • 226 butiksaktiviteter gennemført, inklusive flytninger, udvidelser og opgraderinger af eksisterende butikker
  • Rekordhøj deltagelse på 98 % i JYSKs medarbejdertilfredshedsundersøgelse blandt medarbejdere i butikker, distributionscentre og kontorer i 29 lande.

Emner

Kategorier

Regions


JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.700 butikker og webshops i 49 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 34.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 53,0 milliarder DKK i finansåret 2024/25. JYSKs omsætning var på 46,3 milliarder DKK i finansåret 2024/25.

Kontakt