Gå til indhold
Søren Brunsborg, der er barnebarn af JYSK-grundlægger Lars Larsen, overrakte legatet til Alexander i Idrættens hus i Brøndby.
Søren Brunsborg, der er barnebarn af JYSK-grundlægger Lars Larsen, overrakte legatet til Alexander i Idrættens Hus i Brøndby.

Pressemeddelelse —

JYSK støtter 15-årige Alexanders drøm om at komme til de Paralympiske Lege

Bordtennisspilleren Alexander Persson modtager JYSKs Bring Dedication-Legat på 30.000 kroner efter et år med debut på det danske landshold – drømmen er de Paralympiske Lege i 2028.

Legatet kommer efter et år, hvor Alexander for alvor har taget hul på sin internationale karriere.

Tidligere i 2026 fik han debut på det danske landshold ved en turnering i Spanien, og med støtten fra JYSK får han nu bedre muligheder for at udvikle sig og forfølge sine store ambitioner.

”Det er imponerende at se, hvordan Alexander går til sin sport med så stor dedikation. Han lægger mange timer i træningen, både i den lokale klub og på Rising Stars-holdet. Det vidner om en ung fyr, der virkelig vil sin sport og arbejder hårdt for at blive bedre. Det vil vi rigtig gerne bakke op om i JYSK, og vi håber, at legatet kan være med til at give Alexander endnu flere oplevelser og muligheder for at forfølge sine internationale ambitioner,” siger Commercial Sales Coordinator i JYSK Søren Brunsborg, der er barnebarn af JYSK-grundlægger Lars Larsen.

Efter overrækkelsen af legatet var der tid til en kamp mellem Søren og Alexander
Efter overrækkelsen af legatet var der tid til en kamp mellem Søren og Alexander

Siden 2022 har JYSK, foruden virksomhedens årelange støtte, der strækker sig helt tilbage til 1989, uddelt legater til atleter, som har udvist en særlig dedikation til deres sport.

Drømmer om at spille blandt verdens bedste

Da Alexander Persson var ni måneder gammel, fik han en blodprop i hjernen. Han lever derfor i dag med cerebral parese, som påvirker bevægeligheden i hans venstre arm og ben.

Men det stopper ikke det unge bordtennistalent, der nu jagter endnu flere internationale oplevelser.

”Legatet betyder virkelig meget. Jeg er rigtig glad for JYSKs støtte, som giver mig mulighed for at spille flere internationale turneringer, få mere erfaring og forhåbentlig blive bedre. Mit første internationale stævne var en kæmpe oplevelse og gav mig endnu mere lyst til at udvikle mig og komme afsted igen. Jeg drømmer om at spille blandt verdens bedste og en dag komme til de Paralympiske Lege,” siger Alexander Persson.

Til dagligt træner Alexander både i den almene klub Brøndby Bordtennis og på Parasport Danmarks talenthold Rising Stars, der er et idrætstilbud for børn og unge med fysisk handicap.
Til dagligt træner Alexander både i den almene klub Brøndby Bordtennis og på Parasport Danmarks talenthold Rising Stars, der er et idrætstilbud for børn og unge med fysisk handicap

Om Bring Dedication-legatet
JYSK uddeler hvert år Bring Dedication-legatet i samarbejde med Parasport Danmark for at støtte danske paraatleter i deres sportslige udvikling. Legatet skal bidrage til at skabe bedre rammer for atleternes satsning og give dem mulighed for at investere i blandt andet træning, udstyr og internationale konkurrencer. Legatpuljen er på 200.000 DKK om året, og indtil videre har paraklatrene Peter Tramm og Mads Hvid, bocciaspiller Daniel Qvist samt bordtennisspiller Alexander Persson modtaget et legat i 2026.

Emner

Kategorier

Regions


JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.700 butikker og webshops i 49 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 34.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 53,0 milliarder DKK i finansåret 2024/25. JYSKs omsætning var på 46,3 milliarder DKK i finansåret 2024/25.

Kontakt

  • JYSK støtter 15-årige Alexanders drøm om at komme til de Paralympiske Lege.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 3,92 MB
    Download
  • Alexander Persson_Bordtennis (2).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 4,21 MB
    Download
  • Alexander Persson_Bordtennis (24).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 3,31 MB
    Download

Relateret materiale