Gå til indhold
Uddelingen af legatet foregik på toppen af CopenHill på Amager.
Uddelingen af legatet foregik på toppen af CopenHill på Amager.

Pressemeddelelse -

JYSK uddeler legat på 75.000 kroner til para-atlet: Håbet er vinter-PL i 2026

Den danske sitskiløber Adam Nybo har modtaget JYSK's Bring Dedication-legat på 75.000 kroner. Legatet skal hjælpe den ambitiøse para-atlet med at løfte kvaliteten i træningen frem mod de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina i marts 2026.

Fra den 6. til 15. marts 2026 afvikles de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina, og her har sitskiløberen Adam Nybo ambitioner om at skulle repræsentere Danmark.

Med et legat på 75.000 kroner fra JYSK ser de muligheder nu bedre ud.

”Legatet gør en kæmpestor forskel. Skiløb er nok én af de dummeste sportsgrene, man kan vælge at dyrke, når man bor i Danmark, men jeg synes simpelthen, det er så fedt, og så kræver det bare noget økonomi, hvis det skal hænge sammen,” siger Adam Nybo.

Ved de Paralympiske Vinterlege i Beijing i 2022 var Adam den eneste danske PL-deltager, efter han havde sikret sig kvalifikation med blandt andet en imponerende 12.-plads ved VM.

Ingen tvivl om dedikation

Hos JYSK var der ingen tvivl om, at Adam Nybo skulle modtage Bring Dedication-legatet i år.

”Adam modtager JYSK’s Bring Dedication-legat, fordi der ikke kan være nogen tvivl om, at det kræver en vis portion dedikation og viljestyrke at dyrke sitski i Danmark. Samtidig er Adam en rollemodel, der kan inspirere andre til også at jagte store mål og drømme – både på løjpen og i helt andre arenaer. Vi ser meget frem til at følge Adams bestræbelser frem mod vinter-PL næste år,” siger Søren Brunsborg, der er Commercial Sales Coordinator i JYSK og barnebarn af JYSK-grundlægger Lars Larsen.

Træningen optimeres

De åbenlyse udfordringer ved at være sitskiatlet i Danmark, hvor bjergene er få og flade, afholder ikke Adam Nybo fra at drømme stort, og med opbakningen fra JYSK har han mulighed for at optimere på træningsforholdene de kommende måneder.

”Vi har planlagt en træningstur til Australien, hvor jeg har mulighed for at komme med på et rigtig godt landshold med en god træner og få noget reel undervisning og træning sammen med et sindssygt godt hold. Det kommer til at være afgørende for mine forberedelser til PL,” siger Adam Nybo om muligheden.

Legatet blev uddelt til Adam Nybo under en træning på forbrændingsanlægget CopenHill på Amager, hvor der er anlagt en skipiste på taget af bygningen.

JYSK har været hovedsponsor for Parasport Danmark siden 1989, og har siden 2022 uddelt legater til udvalgte atleter.

Om JYSK's Bring Dedication-legat:

Bring Dedication-legatet er for para-atleter, der udviser en særlig dedikation i deres bestræbelser på at udvikle sig og opnå deres sportslige mål. Legatet dækker over en samlet pulje på 200.000 kroner årligt, som uddeles til en eller flere lovende atleter i parasporten.

Adam Nybo er den første, der modtager Bring Dedication-legatet i 2025. De resterende 125.000 kroner uddeles senere på året.

Emner

Kategorier


JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.500 butikker og webshops i 50 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 48,0 milliarder DKK i finansåret 2023/24. JYSKs omsætning var på 41,4 milliarder DKK i finansåret 2023/24.

Kontakt

  • Søren og Adam på Amager Bakke (28).jpg
    Søren og Adam på Amager Bakke (28).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 2,87 MB
    Download
  • Søren og Adam på Amager Bakke (85).jpg
    Søren og Adam på Amager Bakke (85).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 4,13 MB
    Download
  • Søren og Adam på Amager Bakke (72).jpg
    Søren og Adam på Amager Bakke (72).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 5,39 MB
    Download
  • Søren og Adam på Amager Bakke (21).jpg
    Søren og Adam på Amager Bakke (21).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 5,47 MB
    Download
  • Søren og Adam på Amager Bakke (7).jpg
    Søren og Adam på Amager Bakke (7).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 5,15 MB
    Download
  • Søren og Adam på Amager Bakke (56).jpg
    Søren og Adam på Amager Bakke (56).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 5,33 MB
    Download

Relateret materiale

  • Dressurrytter Katrine Kristensen (t.v.) fik i april 2024 overrakt JYSKs Bring Dedication-legat af Kris Brunsborg (t.h.).

    JYSK-legatmodtagere er klar til de Paralympiske Lege

    Siden de Paralympiske Lege i Tokyo 2021 har JYSK uddelt legater for i alt 600.000 kroner fordelt på ni forskellige atleter. Otte af de ni er nu klar til at repræsentere Danmark ved de Paralympiske Lege 2024 i Paris, der starter onsdag 28. august.

  • Museum Inspector hos JYSK, Carl Erik Stubkier, og paradressurrytter Katrine Kristensen. Foto: Morten Møller Rehné

    Dobbelt verdensmester indvier PL-udstilling og modtager nyt JYSK-legat

    Mandag den 29. april indviede JYSK en særudstilling om de Paralympiske Lege på sit hovedkontor i Brabrand. Den røde snor blev klippet af paradressurrytter Katrine Kristensen, der er et af Danmarks store PL-medaljehåb. Til indvielsen fik atleten også overrakt et JYSK-legat på 50.000 kroner af Lars Larsens hustru, Kristine Brunsborg.