Gå til indhold
JYSK underskriver kontrakter til nyt distributionscenter i Holland

Pressemeddelelse -

JYSK underskriver kontrakter til nyt distributionscenter i Holland

JYSK har nu underskrevet kontrakter med to specialiserede firmaer, Körber og voestalpine, som skal levere automatikken og højlagrene til den globale detailkædes nye distributionscenter i Lelystad i Holland.

Det nuværende og midlertidige distributionscenter i Lelystad i Holland vil som planlagt blive opgraderet til et højteknologisk distributionscenter i fuld størrelse.

Som et vigtigt skridt i den rigtige retning har JYSK indgået aftaler med to specialiserede virksomheder, der skal levere automatikken og højlagrene til det nye distributionscenter.

Mens Körber kommer til at levere det komplette, automatiserede system til at håndtere varerne, vil voestalpine Krems Finaltechnik GmbH stå for at levere stålkonstruktionerne til de to højlagre.

”Vi satte byggeprocessen på pause i marts 2022, fordi priserne på råmaterialer og serviceydelser var steget som et resultat af usikkerhed i verden. Nu er vi glade for at være et skridt nærmere opstart af byggeprocessen, som kommer til at reducere køreafstanden til JYSK-butikkerne i Holland, Belgien, Storbritannien og Irland og dermed bringe os tættere på kunderne,” siger Ole Thomsen, Executive Vice President Logistics i JYSK.

Oven i fordelene ved kortere transport bliver det nye distributionscenter højt automatiseret, hvilket kommer til at give forbedret effektivitet og yderligere forbedrer arbejdsmiljøet for JYSKs medarbejdere. I dag arbejder der 57 medarbejdere på det midlertidige distributionscenter, og det færdige logistikcenter kommer til at skabe flere end 250 nye arbejdspladser, når det er fuldt funktionsdygtigt.

JYSK forventer, at byggeriet kan begynde i løbet af 2024, og det nye distributionscenter ventes at stå færdigt og klar til funktion i løbet af 2026.

Fakta

Det nye distributionscenter i Lelystad indeholder:

  • 2 højlagre med 166.000 pallelokationer, der bliver betjent af 21 kraner
  • Moduler til ergonomisk og effektiv plukning og pakning af onlineordrer
  • Automatiseret og robotstyret håndtering af ind- og udgående varer
  • 140.000 kvadratmeter bygninger

Emner


JYSK er en international boligkæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.

Kontakt

Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

Relateret materiale

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.