Gå til indhold
Købmanden bag Købmanden fejrer 25-års jubilæum

Pressemeddelelse -

Købmanden bag Købmanden fejrer 25-års jubilæum

1. oktober 2020 kan Jan Bøgh, CEO & President i JYSK, fejre 25-års jubilæum i virksomheden, som han gennem årene har gjort til den succes, den er i dag.

Siden han fik sidst første job med at sætte varer på hylderne i sin morfars brugs i Haldager ved Aabybro, har Jan Bøghs hjerte banket for detailhandel.

Således blev han senere udlært kommis i Vadum Brugs, og efter endt militærtjeneste blev han, efter at have arbejdet i flere forskellige brugser, butikschef i Kvickly i Frederikshavn.

Jan Bøgh arbejdede for COOP frem til 1985, hvorefter han arbejdede syv år som henholdsvis indkøbschef og markedschef hos Colorline og tre år som indkøbsdirektør og som en del af direktionen i Metro Danmark.

I 1995 kom han til JYSK, først som indkøbsdirektør og fra 2000 som CEO & President.

Fusion af to forretninger

I sin tid i JYSK har Jan Bøgh været en afgørende faktor for virksomhedens succes og ekspansion, der betyder, at der i dag findes knap 3.000 JYSK-butikker fordelt på 51 lande.

I de seneste år har det ikke mindst været sammenlægningen af de to forretningsenheder JYSK Nordic og Dänisches Bettenlager, der har stået som den centrale opgave for Jan Bøgh.

Efter 19 år i spidsen for den halvdel af JYSK-koncernen, der opererede under navnet JYSK Nordic, fik Jan Bøgh per 1. september 2019 ansvaret for alle JYSK- og Dänisches Bettenlager-butikker og derfor også ansvaret for at sikre en succesfuld integration. Herunder samkøring af it-systemer, sortiment, butiksindretning og meget mere

Styr på hele butikken

Ligeledes har Jan Bøgh spillet en væsentlig rolle i en række andre Lars Larsen Group-ejede retailkæder gennem hverv i bestyrelsen for ILVA, Bolia.com og SengeSpecialisten.

Jan Bøgh er kendt som en leder, der har styr på selv de mindste detaljer og alle dele af forretningen, og som via sit nordjyske lune er med til at gøre JYSK til en god arbejdsplads med en behagelig atmosfære.

Jan Bøgh har igennem årene brugt en del af sin sparsomme fritid på håndbold, og han har igennem årene været træner for adskillige håndboldhold, ligesom han også har haft en plads i bestyrelsen for den professionelle håndboldklub Bjerringbro-Silkeborg.

Privat er Jan gift med Lene, og han har fire børn.

Blå bog: Jan Bøgh

  • Født 25. september 1959
  • 1976-1985: COOP Danmark
  • 1980-1981: Militærtjeneste og sergent
  • 1985-1992: Purchasing Manager & Market Manager, Color Line
  • 1992-1995: Purchasing Director & member of the executive board, Metro Denmark
  • 1995-2000: Purchasing & Logistics Director, JYSK Nordic
  • 2000-2019: CEO & President, JYSK Nordic
  • 2019-nu: CEO & President, JYSK
  • Bestyrelsesposter: Bolia, ILVA (formand) and SengeSpecialisten (formand)

JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.900 butikker og 24.000 medarbejdere i 51 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 34,7 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 28,32 milliarder DKK.

Kontakt

Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.