Gå til indhold
Butikschef Morten Boesen Madsen glæder sig til at genåbne sin butik.
Butikschef Morten Boesen Madsen glæder sig til at genåbne sin butik.

Pressemeddelelse -

Morten om genåbningen af JYSK i Ringkøbing: ”Det bliver nærmest som en helt ny butik”

Fredag den 26. juni kl. 9 genåbner Morten Boesen Madsen sin JYSK-butik i Ringkøbing med et helt nyt og inspirerende butikskoncept.

Fredag den 26. juni er måske ikke en speciel dato for de fleste. Men for butikschef Morten Boesen Madsen og hans team i JYSK-butikken på Skaadsmosevej 19 betyder dagen kulminationen på flere ugers arbejde.

JYSK i Ringkøbing er nemlig i gang med en omfattende ombygning og genåbner fredag den 26. juni kl. 9 med gode åbningstilbud.

”Det bliver mega godt – vi får helt nyt inventar, nye, lyse gulve og super flot belysning. Det hele kommer til at gøre butikken meget mere indbydende og inspirerende,” siger butikschef Morten Boesen Madsen og tilføjer:

”Vi har allerede fået et par kommentarer fra nogle kunder, der syntes, butikken så rigtig godt ud, og der havde vi kun fået halvdelen af gulvet på, så man kan godt glæde sig, til vi bliver helt færdige.”

For at få de sidste detaljer på plads vil butikken derfor have lukket onsdag og torsdag op til genåbningen om fredagen.

Bedre butiksoplevelse

Ud over det nye, inspirerende inventar bliver JYSK-butikken også underlagt en større ommøblering, der skal gøre butiksoplevelsen bedre for kunden.

”Vi kommer til at rykke rundt på stort set alt i butikken, så den bliver overskuelig at finde rundt i. Derudover laver vi nogle indrettede miljøer, der gør det nemmere for kunderne at blive inspireret - det bliver nærmest som en helt ny butik,” siger Morten Boesen Madsen.

Inden åbningen kl. 9 vil der være gratis kaffe og kage fra kl. 8 til de morgenfriske kunder, der vil have fingrene i et godt tilbud.

JYSK følger myndighedernes retningslinjer vedrørende coronavirus. Derfor vil der blandt andet være afstandsmarkører på gulvet og håndsprit i butikken samt afskærmning ved kassen. Der vil ikke være køtilbud til de første kunder, som JYSK ellers er kendt for. Derimod vil der være gode åbningstilbud helt frem til og med torsdag den 2. juli.

Om JYSK i Ringkøbing:

  • Butikken ligger på Skaadsmosevej 19, 6950 Ringkøbing
  • Butikken har åbent fredag den 26. juni kl. 9-21 med kaffe og kage kl. 8
  • Se øvrige åbningstider og tilbud på JYSK.dk

Emner

Regions


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.900 butikker og 24.000 medarbejdere i 51 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 34,7 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 28,32 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.