Pressemeddelelse -
Skab nordisk bohemestemning på badeværelset med nyheder fra JYSK
Badeværelset er ofte det rum i hjemmet, hvor vi finder ro og velvære midt i hverdagens tempo. Med efterårets nyheder fra JYSK bliver det nemt at forvandle badeværelset til en personlig oase, uanset om du drømmer om varme, bohemeinspirerede detaljer eller en mere klassisk, skandinavisk æstetik.
Det nye badeværelsessortiment fra JYSK tager afsæt i to designretninger kaldet ’Nomade’ og ’Drylands’. Hvor Nomade-stilen emmer af varme farver og taktile materialer, er Drylands mere afdæmpet og minimalistisk med rene linjer og kølige nuancer – begge bringer nordisk æstetik og funktionalitet ind i hjemmets mest intime rum.
Bohemestemning på badeværelset
Nomade-stilen fra JYSK er inspireret af naturens varme jordtoner og materialer. Brændte farver som ler og mørkt sand kombineret med gyldne, metalliske detaljer skaber en nærmest sanselig stemning på badeværelset.
Den nye MAKARYD-sæbedispenser i marmoreffekt giver et levende udtryk, mens den matchende smykkeskål er ideel til dine morgen- og aftenrutiner. Fuldend marmorlooket med SEGMON-knager, der både er dekorative og praktiske til håndklæder.
Vil du skrue op for bohemestemningen, er bademåtten SVARTE med sine bløde frynser og rødlige lerfarve et godt valg. Den stribede SUNDBORN-måtte skaber ro og dybde, mens opbevaringskrukken TENHULT i banket, guldfarvet stål tilføjer et strejf af luksus.
Skandinavisk ro og balance
Er du mere til det enkle og rene udtryk, taler Drylands-stilen fra JYSK direkte ind i den skandinaviske designtradition. I badeværelsesnyhederne er der fokus på funktionalitet og nedtonede farver.
Produkter i glas, stål og plast skaber et minimalistisk udtryk til badeværelset. Det gælder blandt andet KARLSKRONA-serien med sæbedispenser og tandbørsteholder i klart glas. Glas går ligeledes igen i BODAFORS-smykkeskålen, der både er praktisk til opbevaring af smykker og leder tankerne hen på krystalklart vand.
For at bløde det kølige udtryk op kan du tilføje tekstiler som STORFORS-bademåtten eller BAGGETORP-badeforhænget i en olivengrøn farve, der begge tilfører varme og balance til rummet.
Klar til vinderbadning
Når vinterbadesæsonen nærmer sig, er det vigtigt at holde varmen med bløde tekstiler. JYSKs populære vinterbadekåbe OSBY holder dig varm før og efter det kolde dyp, og til efteråret kan kåben også fås i en mørk beige farve. Med de bløde OLSFORS-hjemmesko er du desuden sikret varme fødder, uanset om du er på vej ud i bølgerne eller bare nyder en stille morgen derhjemme.
De nye badeværelsesnyheder kommer til salg i JYSKs butikker eller online på JYSK.dk fra slutningen af september 2025.
Emner
Kategorier
JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.
Med over 3.500 butikker og webshops i 50 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.
Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.
JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 48,0 milliarder DKK i finansåret 2023/24. JYSKs omsætning var på 41,4 milliarder DKK i finansåret 2023/24.