Pressemeddelelse -

3B – en del af KAB-fællesskabet

KAB og 3B har i mange år haft et stadig tættere samarbejde, der har styrket begge organisationer.

Fælles værdigrundlag og samme høje ambitionsniveau gør det naturligt at indgå et tættere fællesskab end blot at flytte sammen, når KAB flytter ind i sit nye domicil på Enghavevej i Kgs. Enghave.

Fællesskab gør stærk
3B arbejder for levende og mangfoldige fællesskaber. Det arbejde vil blive styrket i KAB-fællesskabet. Det forklarer formand for Boligforeningen 3B, Steffen Morild:

- 3B ønsker at gå forrest i udviklingen af de almene boliger og boligområder, og det kan vi i højere grad gøre som en del af KAB-fællesskabet. Sammen er vi stærke, og det ligger i vores DNA at gå sammen om at løse vores udfordringer. Boligforeningen 3B vil udvikle nye løsninger, der også i fremtiden kan sikre fælles boligområder med plads til alle – ikke kun dem med mange penge – i et hovedstadsområde med stadig større risiko for social opdeling, forklarer Steffen Morild.

Udviklingskraft og effektiv administration
Både 3B og KAB ønsker at være nyskabende og tilbyde bedre boliger for alle til en rimelig husleje. Administrerende direktør for KAB, Jens Elmelund, ser frem til det mulige samarbejde:

- 3B vil på mange måder supplere fællesskabet med både engagerede og innovative beboerdemokrater samt dygtige og dedikerede medarbejdere. Dem vil vi med stor glæde byde velkommen i KAB-fællesskabet, som arbejder målrettet på at tilbyde ambitiøse boligorganisationer en effektiv administration med plads til både fælles udvikling og forskellighed, siger Jens Elmelund.

Morten Boje, administrerende direktør i 3B, supplerer:

- En sammenlægning af de to administrationer giver helt nye muligheder for at udvikle nye administrative og digitale løsninger samt understøtte den daglige drift i boligafdelingerne. Det vil blive til gavn og glæde for beboerne i hverdagen, siger Morten Boje.

3B’s repræsentantskab tager stilling til spørgsmålet den 3. maj 2018. Siger repræsentantskabet ja, træder administrationsaftalen i kraft ved årsskiftet.

Yderligere info
Kommunikationschef i 3B, Anette Hertz, tlf.: 40 97 50 77
Kommunikation- og pressekonsulent i KAB, Annette Sadolin, 33 63 11 47 / 23 35 83 02

Om Boligforeningen 3B
Boligforeningen 3B er en almen boligorganisation med ca. 12.000 lejeboliger i 80 forskellige afdelinger i Storkøbenhavn – og mange nye boliger på vej. 3B ejer selv sine ejendomme, som omfatter meget forskellige boligformer: højhuse, rækkehuse, seniorboliger, ungdomsboliger, plejeboliger, skæve boliger til hjemløse samt erhvervslejemål. 3B har en vision om at skabe levende og mangfoldige fællesskaber.

Om KAB
KAB arbejder for at skabe bedre boliger for alle. KAB varetager byggeri, udlejning og administration af almene og kommunale boliger. KAB leverer også en række andre ydelser inden for blandt andet energidrift og byggerådgivning. KAB er funderet i et aktivt beboerdemokrati, der hele tiden sikrer, at KAB og de administrerede boligorganisationer og -selskaber vil samme vej. KAB ejes af beboerne i ca. 43 boligorganisationer og -selskaber med 49.000 lejeboliger i Hovedstadsregionen.

Emner

  • Bygning, ejendom

Kontakt

Annette Sadolin

Pressekontakt Kommunikations- og pressekonsulent Kommunikation og presseservice 33631147

Anette Hertz

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presseservice 40 97 50 77

Mads Klim Jacobsen

Pressekontakt Kommunikations- og pressekonsulent Kommunikation og presseservice 38381954

Marianne Svolgaard

Pressekontakt Kommunikations- og pressekonsulent Kommunikation og presseservice 38381847