Pressemeddelelse -

Sociale netværk kan skade karrieren

Mere end hver fjerde person går online i jagten på nyt arbejde, men samtidig er ansøgerne mere nervøse for, om deres informationer på sociale online- medier i nogle tilfælde kan skade karrieren. 

Det viser resultaterne af en ny global undersøgelse (Kelly Global Workforce Index) fra Kelly Services, der involverede flere end 97.000 adspurgte i 30 lande, herunder 800 i Danmark.

Globalt viser tallene, at 28 % fik nyt arbejde via annoncer på nettet. 22 % fik arbejde via rekrutteringsfirmaer, 18 % fik en direkte opfordring fra arbejdsgiverne, 9 % fik job via mund-til øre metoden, 5 % kom i arbejde ad andre kanaler, og endelig kom 1 % i arbejde via sociale medier, primært gennem Facebook, LinkedIn og Twitter. Og ikke overraskende er det de unge, der primært er mere aktive på disse sites.

Selvom det kun er en lille andel, som fandt deres nye arbejde via sociale medier/netværk, så har 23 % aktivt brugt sociale medier som Facebook, LinkedIn & Twitter til at søge information om nye job muligheder, og her er det især Gen Y (18-29 år) og Gen X (30-49 år) som er mest aktive.

Undersøgelsen, som blev gennemført i perioden oktober 2010 til januar 2011, viste tillige, at ansøgerne flittigt benytter de sociale medier – selv om de er klar over, at arbejdsgiverne også læser disse sites, og her kan få adgang til informationer, som måske senere kan give problemer i jobansøgernes karriere-udvikling. Derfor indrømmer også mere end en tredjedel af de udspurgte, at de bevidst redigerer indholdet på det, de lægger op på deres sociale netvæk.

- Brugen af sociale medier til jobsøgning er blevet mere almindeligt, fordi den giver folk mulighed for at målrette deres jobsøgning, og finde information om præcis den virksomhed, hvor de ønsker at arbejde. Men også arbejdsgiverne er blevet mere bevidste om disse nye kommunikationskanaler, siger direktør Henrik Bruun, Kelly Services Danmark.

Nøglepunkter:

  • Alle danske aldersgrupper foretrækker at søge arbejdsmuligheder på LinkedIn - frem for at bruge Facebook, Twitter eller blogs.

  • 28 % af de adspurgte siger, at de er bange for, at materiale fra deres sociale netværkssider negativt kan påvirke deres karriere.

  • 27 % af Gen X (30-47 år) mener, at det er vigtigt at være aktiv på sociale medier for at fremme deres karriere, sammenlignet med 24 % af Gen Y (18-29 år) og 18% af Baby Boomers (48-65 år).

  • 31 % af de adspurgte siger, at deres arbejdsgivere har sociale netværkssider og politikker, der holder øje med ansøgernes øvrige information på nettet. 
  • De mest aktive efter online-jobs, er dem i hovedstaden, hvor 26 % bruger sociale netværk i deres søgen, efterfulgt af Midtjylland (18 %), og Sjælland (17 %). 

På trods af den stigende popularitet bruger langt de fleste (76 %) kun en time eller mindre om dagen på sociale medier sites, mens 17 % ingen tid bruger. Kun 6 % bruger en time eller mere dagligt.

- Det sociale netværk har ændret den traditionelle jobsøgning. For her kan alle få nem og hurtig information om eksempelvis arbejdsgiverne, men også komme i kontakt med andre jobansøgere. Folk skal bare lære at bruge deres sunde fornuft, når de lægger informationer om sig selv ud på nettet, slutter Henrik Bruun. 


Emner

  • Erhverv

Om Kelly Services® Kelly Services er en af verdens største leverandører af fleksible personaleløsninger, som blandt andet omfatter personaleudvælgelse, vikartjenester og outsourcing. Firmaet har flere end 2.800 kontorer fordelt på 37 lande verden over. Kelly Services er, som det eneste vikarbureau i Danmark ISO 9001 certificeret, og formidler årligt jobs til flere end 480.000 mennesker inden for et bredt spektrum af fagområder. I Danmark er der kontorer i Århus, Kolding og København. Se også: www.kellyservices.dk 

Kontakt