Pressemeddelelse -

INVITATION TIL GRÅZONEFORTÆLLINGER

På lørdag den 15.august holder RedenUng og KFUKs Sociale Arbejde i samarbejde med
Fremtidsfabrik et event i København, der sætter fokus på sex, ungdomskultur og gråzoner.
Eventet finder sted i Dome of Visions fra kl. 19.


”I løbet af en uges intens Gaderedaktion har en gruppe af unge journalister, fotografer og
analytikere afdækket unge københavneres holdninger til gråzoner, sex og grænser og taget
pulsen på ungdommens dna anno 2015”, fortæller Tanja Hall, der er antropolog og partner i Fremtidsfabrik.


Produktet af Gaderedaktionens arbejde er et digitalt magasin, der efterfølgende skal bruges
som inspirationsmateriale, når elever i folkeskolens 9. klasser, gymnasier og tekniske skoler
skal udrulle deres egne gaderedaktioner, som afdækker unge i deres lokalmiljøs holdninger til
gråzoner, sex og grænser og efterfølgende uploade deres egne digitale magasiner, som et led
i det undervisningsmateriale om gråzoner og gråzoneprostitution, der udvikles på baggrund af
gaderedaktionen.


”Det er en helt ny måde for os at arbejde på, og vi ved jo faktisk ikke endnu, hvor det hele
ender. Der er virkelig tale om samskabelse, hvor det er de unge og deres venner, der med baggrund
i deres oplevelser og erfaringer bestemmer, hvordan slutresultatet kommer til at se ud”,
siger Charlotte Fuglsang, forstander i Reden København, der sammen med RedenUng og
KFUKs Sociale Arbejde står bag det banebrydende koncept og samarbejde med Fremtidsfabrik.
Invitation til eventet i Dome of Visions er vedhæftet


YDERLIGERE OPLYSNINGER OM ARRANGEMENTET:
Tanja Hall, Fremtidsfabrik, hall@fremtidsfabrik.dk, 2395 5606
Pernille Kjær Jessen, KFUKs Sociale Arbejde, pkj@kfuksa.dk, 29468271
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM REDENUNG:
Christina Wind, akademisk projektmedarbejder, cw@reden.dk

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • gråzoneprostitution
  • kfuks sociale arbejde
  • prostitution
  • reden
  • socialt udsatte
  • unge
  • ungdomskultur

Regions

  • Hovedstaden

KFUKs Sociale Arbejde er til for mennesker, der er havnet i en svær situation på grund af hjemløshed, stof- og alkoholmisbrug, psykisk sygdom og fattigdom.

Vi hjælper med omsorg i form af en seng at sove i eller et varmt måltid. Vi hjælper også den enkelte med at komme videre i tilværelsen gennem samtale, rådgivning og som bisidder i kontakten med myndigheder. Gennem konkret praktisk støtte gør vi det muligt for mange sindslidende og misbrugere at bo i eget hjem.

Kontakt

Pernille Kjær Jessen

Presseansvarlig PR og kommunikation +45 3525 4461