Pressemeddelelse —
Hands On! Det Kongelige Teater møder børn og unge med workshops, der skal give et anderledes indblik i scenekunstens verden.
Hands On! Det Kongelige Teater møder børn og unge med
workshops, der skal give et anderledes indblik i scenekunstens verden.
Fra i morgen og tre dage frem, løber tre forskellige workshops under overskriften Hands On af stablen. Her mødes deltagerne med involverende aktiviteter, der giver mulighed for at komme helt tæt på de skabende processer, og på egen krop erfare, hvad kunst er og kan. Den 23. oktober er det Det Kongelige Operakor, der inviterer indenfor, den 24. Det Kongelige Kapel, og endelig den 25. får deltagerne mulighed for at prøve kræfter med komposition.
De tre workshops er led i et omfattende outreach-program, der har til sigte at gøre scenekunstens verden tilgængelig og vedkommende for de yngre målgrupper. Programmet, der løber over tre år, er støttet af Det Obelske Familiefond. Programmet er et supplement til teatrets strategi om at åbne teatret op for andre og flere end det publikum, der i dag nyder godt af Det Kongelige Teaters forestillinger. Det være sig via gratis foyerarrangementer, udstillinger, sommeraktiviteter, koncerter m.v. Aktiviteter og events der skal sikre, at så mange som muligt oplever Det Kongelige Teater som et vedkommende og inspirerende sted at besøge – også udenfor forestillingstid.
Med teatrets outreach-program ligger fokus specifikt på de yngre målgrupper, og i indeværende sæson er der overvejende vægt på aktiviteter målrettet børn og unge i skolealderen. Hvad enten temaet er kor, opera, ballet, skuespil, scenografi eller kostumer inviteres børnene ind som aktive og medskabende deltagere - til gensidig inspiration og udvikling.
Se film fra tidligere Hands On-workshop (4.b besøger Det Kongelige Operakor): http://video.kglteater.dk/video/8572462/4b-pa-opdagelse-i-operaens-verden
Udover de nævnte workshops, hvor elever fra landets folkeskoler og ungdomsuddannelser får mulighed for selv at prøve kræfter med ballet, kor, orkester, skuespil, scenografi og kostumer, er der også mulighed for involvering i længerevarende processer, hvor eleverne selv producerer eller udøver med professionel hjælp. Det kan være folkeskoleelever, der prøver kræfter med at producere en opera, eller gymnasieelever, der laver dramaforløb med skuespillere, og slutter af med at opføre deres værk i Skuespilhuset. Endelig arbejdes der med nye former for formidling, f.eks. gennem udvikling af nye, visuelt orienterede formater for undervisningsmaterialer, og videndeling med lærere om kunstens rolle i forhold til læring.
Teaterchef Erik Jacobsen udtaler:
”På Det Kongelige Teater har vi en klar ambition om, at flere børn og unge skal opleve og involveres i teatrets verden. I indeværende sæson kan vi konstatere, at salget af børne- og ungdomsbilletter er steget markant, og det er vi naturligvis glade for. Det er et godt momentum for det opsøgende og udviklende arbejde vi, med støtte fra Det Obelske Familiefond, har fået mulighed for at intensivere. De involverende aktiviteter, vi inviterer ind til, har et større sigte end et kortsigtet fokus på billetsalg. Det handler om, at bygge bro til de yngste målgrupper. Og via leg og læring give mulighed for at opleve kunstens værdi og de fascinerende processer, der knytter sig til at arbejde med kreativitet. Jeg er helt overbevist om, at det rigtige møde med kunstens verden i en tidlig alder kan være en stærk ballast senere i livet. Og her på teatret kan vi lære rigtig meget af de reaktioner og måder at interagere på, vi oplever, når vi har børn og unge i huset.”
Kommende workshops for børn og unge (2013):
Operaen:
23.
okt. og 2. dec.: Hands On Kor
24. okt., 18. nov. og 28. nov: Hands
On Orkester
25. okt.: Hands On Komposition
4., 5., 6. og 8. nov: Hands On Musikdramatik
31. okt. – 3. nov.: Side By Side. Det Kongelige Kapel laver øveforløb med talentfulde musikskolelever, som afsluttes med en offentlig tilgængelig koncert i Operaen.
Skuespilhuset:
29. okt. og 1. nov.: Dramaworkshops i forbindelse med Onde ånder.
Balletten:
29. okt., 5. nov., 6. nov. og 4. dec.: Close Up workshops (aktuelle forestillinger)
19. og 20. nov.: Hands On Ballet
Det
Obelske Familiefond
Det Obelske Familiefond er
optaget af, at kunst- og kulturoplevelser får geografisk og publikumsmæssig
bredde uden at miste integritet og kvalitet. Det er en nødvendig, men også
krævende opgave, og derfor støtter fondet nytænkende og gennemarbejdede
initiativer, som søger at skabe løsninger på kulturinstitutionernes
udfordringer med nye målgrupper – både til gavn for den enkelte institution og
for andre. Og naturligvis til glæde for publikum.
Pressekontakt: Kommunikationschef Eva Hein /evhe@kglteater.dk / 33 69 69 80 / 25 51 79 80
Med venlig hilsen
Det Kongelige Teater
Related links
Emner
- Dans