Gå til indhold
I går gennemførte Air France den nordligste flyvning i dette års udgave af ’The Aviation Challenge’ (TAC), arrangeret af SkyTeam.

Pressemeddelelse -

Air France tilføjer nordisk touch til sin deltagelse i årets The Aviation Challenge

På flyvningen fra Arlanda, Stockholm til Charles de Gaulle, Paris, blev der tilføjet fem tons bæredygtigt flybrændstof (’SAF’ Sustainable Aviation Fuel) fra Norden til brændstofsystemet i Arlanda. En mængde, der er tilstrækkelig til at dække det tilsvarende brændstofforbrug for denne flyvning.


"Jeg er meget glad for, at vi kunne tilføje nordisk SAF til systemet i Arlanda, da SAF er en afgørende faktor for at mindske udslippet ved flyvning og opskaleringen af lokal produktion er ligeledes yderst vigtig," siger Tom Verbugt, General Manager for Air France og KLM i Nordeuropa.

For at stimulere den samlede produktion af SAF er der behov for øget efterspørgsel. Noget passagererne kan bidrage til ved at tilføje SAF til deres booking. For at øge opmærksomheden om dette, samt forklare formålet med ’The Aviation Challenge’, var Air France-personale parat i gaten Arlanda til at tale med passagererne.

Alle SAF-passagerer fik også en lille ekstra fordel med prioriteret ombordstigning, såkaldt ”SAF boarding”.

Fredrik Kämpfe, fra ’Transportföretagen Flyg’ (Swedish Aviation Industry Group) og mangeårig fortaler for bæredygtig luftfart, deltog også ved begivenheden. Han var inviteret som taler og understregede vigtigheden af at forene kræfterne for effektivt at reducere luftfartens miljøpåvirkning.

”Det er udledningerne, vi skal reducere – ikke luftfarten. TAC viser os, at det er muligt! Flyrejser er en essentiel del af det globale transportsystem og forbinder mennesker og virksomheder verden over, hvilket er vigtigt for det moderne samfund og dets økonomi,” siger Fredrik.

Ud over SAF er modernisering af flåden et af de mest effektive værktøjer til at reducere udledninger fra flyvning. Gårsdagens Air France flyvning blev udført med et af de nyeste fly, en A220, som er op til 20 procent mere brændstofeffektiv end sine forgængere.

Andre initiativer, der blev gennemført på denne flyvning, inkluderede blandt andet elektrisk omstilling af ground operations, eco-piloting og affaldssortering ombord.

Air France-KLM-gruppen og bæredygtighed
Gruppen har som mål at reducere emissionerne pr. passager med 30 procent i 2030 i forhold til 2019. To afgørende faktorer for at kunne nå dette er SAF og modernisering af flåden.
I de seneste år har Air France-KLM været en af de største SAF-brugere på globalt plan og 2030 målet er at indblande 10 procent SAF (EU-kravet ligger på 6 procent). Gruppen investerer årligt 2 milliarder EUR på mere energieffektive fly, og i 2030 vil op til 80 procent af flåden være fornyet.

Om ’The Aviation Challenge’
TAC er en venskabelig konkurrence arrangeret af SkyTeam med henblik på at fremme samarbejde og innovation for at reducere CO₂-udledning fra flyvning.I år sætter 23 deltagende flyselskaber deres bæredygtighedsinnovationer på prøve – de opererer over 80 showcase-flyvninger på tværs af alle kontinenter. Fra Ushuaia i syd til Stockholm i nord, konkurrerer de om 18 udmærkelser, der belønner målbar effekt og kreative løsninger.

Sidste års resultater viste, hvad der er muligt: 33 showcase-flyvninger opnåede en 10% reduktion i CO₂-intensitet (sammenlignet med referenceflyvninger på samme ruter og samme flytyper) ved at kombinere mindre, løbende driftsforbedringer.

Om Air France

Siden 1933 har Air France promoveret og fremhævet Frankrig på verdensplan. Med aktiviteter inden for passagertransport, fragt og luftfartsvedligeholdelse er Air France en væsentlig aktør i luftfartsindustrien. Mere end 40.000 medarbejdere arbejder hver dag dedikeret på at tilbyde kunderne en unik rejseoplevelse.

Air France, KLM Royal Dutch Airlines og Transavia udgør tilsammen Air France-KLM Gruppen, som med stærke knudepunkter i Paris-Charles de Gaulle og Amsterdam-Schiphol tilbyder et omfattende internationalt rutenetværk. Loyalitetsprogrammet Flying Blue har over 30 millioner medlemmer. Air France og KLM er begge medlemmer af SkyTeam-alliancen, der i alt tæller 19 medlemsflyselskaber.

Air France har sat ambitiøse mål for bæredygtig udvikling og støtter projekter, der absorberer og lagrer CO₂ fra atmosfæren i naturlige kulstoflagre. Som en del af Air France ACT-programmet har selskabet forpligtet sig til at reducere CO₂-udledningen pr. passagerkilometer med 30 % i 2030 sammenlignet med 2019. Denne ambition bakkes op af store investeringer i flådefornyelse med brændstofeffektive fly, øget anvendelse af bæredygtigt flybrændstof (SAF) samt udbredelse af øko-pilotering.

Om SkyTeam

SkyTeam er den globale flyalliance, der arbejder på at forme fremtidens rejser gennem smartere og mere sømløse kundeoplevelser. Med fokus på innovation og ansvarlighed samarbejder SkyTeam og medlemsflyselskaberne om at forbinde kunder på tværs af et omfattende globalt netværk med over 945 destinationer.

SkyTeam tilbyder mere end 750 lufthavnslounger, prisvindende SkyPriority-tjenester og gør rejser mere givende gennem medlemskabernes loyalitetsprogrammer.

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Relateret materiale