Gå til indhold
I 2016 anvendte KLM biobrændstof på flyvninger mellem Oslo-Amsterdam
I 2016 anvendte KLM biobrændstof på flyvninger mellem Oslo-Amsterdam

Pressemeddelelse -

KLM: Lille interesse for bæredygtig flyvning

Unge mellem 18-29 år og danskere over 50 år flyver hyppigst – de synes også at flyvninger udgør et miljøproblem, men de har ikke udpræget dårlig samvittighed over at flyve. 6 ud af 10 danskere har aldrig dårlig samvittighed over at flyve.

– Fordi mennesker flyver mere end nogensinde, så øges CO2-udledningen fra flytrafik naturligvis også. Hvis man har dårlig samvittighed over at flyve, så kan man faktisk spille en aktiv rolle for at mindske klimapåvirkningen. Det kan ske gennem såkaldt klimakompensation, som både har en effekt i forhold til den enkelte flyvning, men også på lang sigt i forhold til flyvning generelt, lyder det fra Paul Terstegge, som er Nordisk chef for Air France-KLM.

Siden 2012 har KLM stået i spidsen for KLM Corporate Biofuel Programme, som gør det muligt for virksomheder og organisationer frivilligt at indbetale penge til at øge brugen af biobrændstof på flyvninger; en slags avanceret kompensation for virksomhedernes og organisationernes udledning i forbindelse med flyrejser. ABN Ambro, Accenture og Nike er blandt de virksomheder, som bidrager til ordningen. Ordningen støttes endda af offentlige virksomheder som Hollands infrastruktur- og miljøministerium samt af Amsterdam by.

– KLM Corporate Biofuel Programme gør det muligt for KLM at samle penge ind, som går til at øge brugen af biobrændstof, samtidig med at de betalende virksomheder får mulighed for at klimakompensere for sine erhvervs-rejser og gøre det til en del af deres CSR-indsats. Biobrændstof er en effektiv måde at mindske flys klimapåvirkning på, hvor man undgår at indkøbe nye fly og derfor ville det være godt hvis flere offentlige og private virksomheder valgte at gå samme vej, selv her i Danmark, siger Paul Terstegge.

Hvis en rejsende i Danmark vil klimakompensere for sin rejse, kan man gøre det via nogle af flyselskabernes initiativer. I Sverige findes Fly Green Fund, som man kan indbetale til, hvorefter Fly Green Fund så kan opkøbe biobrændstof og bidrage til at øge brugen af biobrændstof i Sverige.

Selvom en tredjedel af danskerne ønsker at flyve med et flyselskab, der har fokus på bæredygtighed i fremtiden, så har kun hver tiende klimakompenseret for en flyvning i det seneste år. De 30-39-årige klimakompenserer mest blandt danskerne.

– KLM investerer mange ressourcer på at øge brugen af biobrændstof og dermed bidrage til at flyvning bliver mere bæredygtig. Samtidig kan vi se at viden om biobrændstofs positive klimaeffekt er lav hos forbrugerne, hvilket gør at efterspørgslen og dermed købelysten på markedet er endnu lavere. Hvis produktionen af biobrændstof for alvor skal øges, så vil det være afgørende at efterspørgslen hos flyrejsende øges, siger Paul Terstegge.

For yderligere information, kontakt venligst:

Carina Bergqvist, Kommunikationschef Air France-KLM, tel: 076 878 75 59, mail: carina.bergqvist@klm.com

KLIMATREDUKTION ELLER KLIMATKOMPENSATION? 

Klimakompensation er en måde hvorpå man kan kompensere for den CO2-udledning, som en flyrejse medfører. Pengene går til et klimaprojekt i udviklingslande, hvor der kan bidrages til en bæredygtig udvikling. For eksempel tilbyder KLM klimakompensation i sammenhæng med flyrejser, hvor pengene går til et infrastruktur-projekt for genanvendelig energi i udviklingslande.

Klimakompensation gør det muligt for flyrejsende at bidrage til mere bæredygtig flyvning ved at finansiere en øget brug af biobrændstof. De penge, der indbetales går til at købe biobrændstof i større mængder, hvilket fører til at CO2-udledningen fra flyvninger reduceres. I stedet for at betale for den udledning som flyrejsen medfører, kan man som flyrejsende altså kompensere for flyvningens udledning.

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er blevet gennemført af Ipsos på vegne af KLM i slutningen af november 2016. Undersøgelsen er blevet gennemført med et webpanel bestående af et repræsentativt udvalg af 1004 danskere i alderen 18-65 år.

Emner

Kategorier


KLM Royal Dutch Airlines blev grundlagt i 1919 og har været en del af koncernen Air France-KLM siden fusionen i 2004. De to flyselskaber har beholdt deres oprindelige identitet og fokuserer på tre kerneområder: passagertransport, fragt og vedligeholdelse. Vi tilbyder vore kunder et netværk med 320 destinationer i 114 lande. Siden sammenlægningen er indtægterne næsten fordoblet og antallet af destinationer er øget. I 2015 fløj 89,8 millioner passagerer med KLM.

CSR er en afgørende del af KLM´s forretningsstrategi. KLM var det første flyselskab, som fløj med biofuel på kommercielle flyvninger og vi har som mål at mindske CO2-udledningen per passager med 20% frem til 2020, sammenlignet med niveauet for 2011. Air France og KLM er 12 år i træk blevet kåret til verdens mest bæredygtige selskab af Dow Jones Sustainability Index, som er det ledende index i målingen og bedømmelsen af bæredygtige virksomheder.

Kontakt

Carina Bergqvist

Carina Bergqvist

Pressekontakt Communication and Sustainability Strategisk marknadsöfring, branding och PR 0046 76 8787559
Tom Verbugt

Tom Verbugt

Pressekontakt General Manager North Europe North Europe
Maria Hagelberg

Maria Hagelberg

Pressekontakt Marknadschef Air France och KLM North Europe
KLM Royal Dutch Airlines
København
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum