Gå til indhold
Acoustic fjerner uønskede lyde

Pressemeddelelse -

Acoustic fjerner uønskede lyde

Der stilles stadig højere krav til bygningers lydisolerende egenskaber. Derfor lancerer Knauf Insulation lydabsorberende formstykker og ruller på det skandinaviske marked.

– Knauf Acoustic formstykker og ruller er lette at installere og er udformet, så de fungerer optimalt til standardinstallation af både stål- og træskillevægge i indervægge, siger Kenneth Ingemarsson, teknisk chef hos Knauf Insulation Skandinavien.

Ifølge World Health Organisation, WHO, bliver halvdelen af befolkningen i Europa forstyrret af uønskede lyde i deres boliger. Det kan være larm udefra, fra naboer eller selve bygningen, f.eks. lyde fra vand og afløb.

– Og hver femte indbygger i Europa får jævnligt forstyrret søvnen af uønskede lyde, siger Maro Puljizević, projektleder i Knauf Insulations centrale forsknings- og udviklingsafdeling i slovensk Škofja Loka og ekspert i akustik.

På det seneste er der kommet mere fokus på larm og uønskede lyde, både i hjemmet og på arbejdspladsen, siger han.

– I mange år har man fokuseret på isoleringen for at spare energi og penge. I de seneste år har opmærksomheden rettet sig mod brandbeskyttelsesegenskaber. Nu ser vi en voksende interesse for isoleringens akustiske egenskaber. Hvorfor? Markedet – i sidste ende de, der bor og arbejder i bygningerne – kræver det.

”Secret of acoustic”

Knauf Insulations lydabsorberende formstykker og ruller, Acoustic, er designet til standardinstallation af stål- og træskillevægge og er derfor tidsbesparende ved installationen.

– Ved dimensionering af lyd er det vigtigt at følge myndighedernes krav, siger Kenneth Ingmarsson.

Acoustic er fremstillet af glasuld med ECOSE® Technology som bindemiddel. Men resten er, som Maro Puljizević siger, ”secret of acoustic”.

– Gode akustiske egenskaber har så mange parametre: densitet, fiberens struktur, hvordan fibrene væves sammen, mængden af bindemiddel og meget mere. Desuden skal produkterne være lette at arbejde med og fungere optimalt med de øvrige dele i konstruktionen.

Support hele vejen

Også Kenneth Ingemarsson mærker en øget interesse for akustik i forbindelse med nybyggeri, ud over de allerede høje krav til varmeisolering, brandbeskyttelse og miljøhensyn.

– Derfor tilbyder vi teknisk support hele vejen fra design af bygningen til den endelige installation af vores produkter. På den måde garanteres fuld funktionalitet, også når det gælder akustik.

Værdien af teknisk support fremhæver også Maro Puljizević.

– Små fejl ved installationen kan få store negative effekter på funktionen, og derfor bidrager vi gerne med vores ekspertviden.

Emner


Knauf Insulation er en del af Knauf Group, en familieejet global byggematerialekoncern med en årlig omsætning på mere end €5 mia. Som en af verdens førende producenter af isolering er vi aktive i over 35 lande og har mere end 40 produktionsanlæg, der fremstiller glasuld, stenuld, ekstruderet polystyren (XPS), ekspanderet polystyren (EPS) og ekstruderet polyethylen (XPE). Med over 5.500 medarbejdere er vi specialister i fremstilling, forskning og udvikling af isolering. Vi tilbyder avancerede løsninger inden for energieffektivitet til byggerier i hele verden. Læs mere om os og vores produkter på http://www.knaufinsulation.dk

Kontakt

Annika Gillholm

Annika Gillholm

Pressekontakt Marketing & Communication Coordinator Scandinavia

Om os

Knauf Insulation er en del af KnaufGroup, en familieejet global byggematerialekoncern med en årlig omsætning påmere end €2,5 mia. Som en af verdens førende producenter af isolering er viaktive i over 40 lande og har mere end 28 produktionsanlæg, der fremstiller glasuld og stenuld. Med over 6 000 medarbejdere er vi specialister ifremstilling, forskning og udvikling af isolering. Vi tilbyder avanceredeløsninger inden for energieffektivitet til byggerier i hele verden. Læs mere omos og vores produkter på http://www.knaufinsulation.dk

Knauf Insulation

Københavnsvej 106H
4000 Roskilde
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum