Pressemeddelelse -

Skaber den nye ejendomsmæglerlov en falsk tryghed for boligkøberne?

Den første januar 2015 trådte en ny lov om formidling af fast ejendom i kraft. Loven kaldes også for LOFE eller populært: ejendomsmæglerloven. Og den har blandt andet til formål at slå fast, at boligkøber ikke må modtage rådgivning af ejendomsmægleren, som repræsenterer sælger samt, at denne mægler skal anbefale køber at søge egen rådgivning. Alt sammen for at skabe tryghed og sikkerhed hos boligkøber om, vis interesser der varetages af hvem. For sælgers ejendomsmægler arbejder udelukkende for sælgers interesser. Men har loven i stedet åbnet op for falsk tryghed, forvirring og usikkerhed? Det mener en af de mæglervirksomheder, som er påvirket af lovgivningen.

Indtil den nye lov trådte i kraft fremstod ejendomsmæglerkæderne, som det de er sat i Verden for at udføre, nemlig at markedsføre og sælge boliger for deres kunder. Men i og med at den nye lov er blevet indført, ser det ud til at mange af de etablerede ejendomsmæglerkæder har set det som en mulighed for at markedsføre sig og lave forretning på boligkøberne såvel som på boligsælgerne. Lige nu kører Nybolig for eksempel en kampagne for at markedsføre deres nye køberrådgivningsservice. EDC og Home er eksempler på to andre etablerede ejendomsmæglerkæder, som ligeledes tilbyder køberrådgivning.

På markedet eksisterer desuden mæglervirksomheder, som udelukkende tilbyder at være købers mægler. En af dem er Købersmægler, som udfører køberrådgivning, som er stiftet i 2014. Her så man op til årsskiftet frem til, at loven, når den trådte i kraft, skulle skabe grundlag for opblomstringen af en ny type servicevirksomheder, som udelukkende skulle varetage boligkøbernes interesser.

Vi er på en mission på det danske boligmarked, nemlig at skabe en balance i handlen, sådan at køber er lige så godt repræsenteret, som sælger er det. Og vi så frem til, at loven skulle være med til at cementere behovet for en modpart til ejendomsmægleren, som har boligen til salg, markedsfører den og fremviser den for potentielle købere. Men for os ser det ud til at loven og formuleringen i den på nogle områder giver bagslag.” Sådan lyder det fra administrerende direktør hos Købersmægler Lennart Christensen.

Beder man om en uddybning, så lyder forklaringen således: ”Nu, hvor ejendomsmæglerkæderne satser på boligkøber også, så kan man nemt komme til at opleve handler, hvor såvel køber som sælger er repræsenteret af en mægler fra samme kæde. Som loven er formuleret ser det ud til at det godt kan lade sig gøre og det er mildest talt uheldigt. Det er altså to kollegaer ansat under samme brand, som skal forhandle med hinanden. Det er der jo mange åbenlyse problemstillinger i. Ikke bare for køber men i særdeleshed også for sælger. Er begge parter ikke lige pludselig dårligt stillet i forhold til at være sikker på, at være optimalt repræsenteret?

Købersmægler anfægter ikke, at der er etableret en lov, som bl.a. har til formål at sikre en mere tryg og sikker handelsproces for boligkøberne. Men man mener, at der er behov for en vurdering af og diskussion omkring, hvornår man er inhabil som rådgiver. Hos Købersmægler mener man, at man med loven risikere at boligkøberne nu føler sig sikre og trygge omkring deres rådgivning, fordi der nu er kommet deciderede køberrådgivningstilbud på hylderne. Men er det i virkeligheden en falsk tryghed, hvis køberrådgiveren er en del af en kæde som primært lever af at sælge boliger? Risikerer man for eksempel således, at køberrådgiveren vil forfordele boliger til salg i sin egen kæde?

Købersmægler er en af de virksomheder, som stiller sig kritisk. Herfra lyder det: ”Vores pointe handler i høj grad om uvildigheds - og uafhængighedsbegrebet. Hvis man er ansat af en kæde, som primært sælger boliger, så er det noget svært at se bort fra dette på trods af, at man opfinder et køberrådgivningsprodukt. Tidligere denne uge så vi desuden en artikel omkring at banker og ejendomsmæglerkæderne i samme koncern har en økonomisk interesse i hinanden. Det er to forhold, som er kritisable i forhold til at rådgive boligkøbere. Vi mener helt klart, at man skal vælge at bruge en købermægler, det giver rigtig god mening. Men vi mener samtidig, at man bør vælge en, som er uafhængig for at være sikker på, at ens interesser bliver varetaget bedst muligt. Og her har vi Forbrugerrådet Tænks støtte. De har nemlig for nylig været ude med denne udmelding.”

----

Diskussionen udspringer primært af paragraf 24, 25 og 26, som omhandler god ejendomsmæglerskik. Paragrafferne lyder således:

§ 24.En ejendomsmægler skal udføre sit opdrag omsorgsfuldt og iagttage god ejendomsmæglerskik, herunder virke for, at der bliver handlet, og at handelen bliver gennemført inden for en periode, til en pris og på vilkår, som er nærmere aftalt med sælgeren.

Stk. 2.Ejendomsmægleren skal rådgive sælgeren og varetage sælgerens behov og interesser.

§ 25.Ejendomsmægleren skal give både sælger og køber de oplysninger, som er af betydning for handelen og dens gennemførelse.

§ 26.Ingen må være repræsentant for både sælger og køber i samme handel.

Stk. 2.Stk. 1 gælder for en ejer, en ansat eller en person med tilsvarende tilknytning til ejendomsformidlingsvirksomheden.

Stk. 3.Hvis køberen ikke bistås af egen rådgiver, skal ejendomsmægleren oplyse køberen om mulighed for at søge bistand.

Loven om formidling af fast ejendom kan findes her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163284

Emner

  • Ejendomsformidling

Kategorier

  • prisforhandling
  • købersmægler.dk
  • huskøb
  • boligpris
  • ejendomsmægler
  • bolighandel
  • boligkøb
  • køberrådgiver
  • køberrådgivning
  • købersmægler
  • købermægler

Købersmægler - Din dedikerede køberrådgiver

Hos Købersmægler hjælper vi folk med at købe den rigtige bolig til den rigtige pris. Kodeordene er tryghed og sikkerhed, når det gælder boligkøb. Alt for mange står alene med deres køb uden en boligprofessionel på deres side. Vores mission er at skabe en bedre balance mellem køber og sælger ifm. bolighandler.

Købersmægler består af et team på 15 mand, som årligt hjælper mere end 1.500 boligkøbere med at køber den rette bolig til den rette pris. Vi er Danmarks førende uafhængige køberrådgivere og bliver løbende citeret i danske medier omkring boligkøb.

Hos Købersmægler har det fra starten været afgørende, at være dedikeret køberrådgiver. Vi er rendyrkede og fokuserede omkring at stå på købers side. Derfor hjælper vi ikke med boligsalg, men udelukkende med boligkøb. Vi er passionerede omkring bolighandel og har lang erfaring fra sælgers side. Derfor kender vi “den anden side” indgående, og det er afgørende, når der fx skal forhandles prisnedslag.