Gå til indhold
KommuneKredit har offentliggjort Årsrapport 2023

Pressemeddelelse -

KommuneKredit har offentliggjort Årsrapport 2023

KommuneKredit har offentliggjort Årsrapport 2023 den 13. marts 2024.

Sammendrag

  • Nettorenteindtægter blev 467 mio. kr. mod 339 mio. kr. i 2022.
  • Årets resultat før værdiregulering og skat blev 264 mio. kr. Det er en stigning på 135 mio. kr. i forhold til 2022. Stigningen skyldes primært stigningen i nettorenteindtægter.
  • Årets totalindkomst blev 414 mio. kr. mod 991 mio. kr.i 2022. Den væsentligste årsag til den lavere totalindkomst er, at værdireguleringen i 2022 var ekstraordinært høj.
  • Nettoudlån, det vil sige nye udlån inkl. leasing minus afdrag og indfrielser, udgjorde 5,9 mia. kr.
  • Samlede udlån og leasing udgjorde 187 mia.kr. ved udgangen af året, og den samlede balance var 243 mia. kr.
  • Egentlig kernekapital (CET1), der svarer til egenkapitalen, steg ved udgangen af 2023 til 10.180 mio. kr. i forhold til 9.766 mio. kr. året før.

KommuneKredits resultat før skat og værdireguleringer i 2023 er på 264 mio. kr. Det er en stigning på 135 mio. kr. i forhold til 2022, der primært skyldes en stigning i nettorenteindtægterne, som var 467 mio. kr. i 2023 mod 339 mio. kr. i 2022.

Stigningen i nettorenteindtægter, der er noget større end forventet, skyldes dels bedre indtjening på værdipapirer som følge af et højere renteniveau i 2023, dels en stigning i indtjeningen fra leasing.

Årets værdiregulering på 276 mio. kr. skyldes først og fremmest, at KommuneKredit har sænket udlånsmarginalen på nye lån til kunderne i 2023, hvilket har resulteret i positiv værdiregulering af det eksisterende udlån.

I overensstemmelse med KommuneKredits vedtægter må foreningen ikke udbetale udbytte, og vi overfører derfor resultatet efter skat til egenkapitalen. KommuneKredits egenkapitalgrad var 4,2 pct. ved udgangen af 2023 mod 4,1 pct. i 2022.

Forventninger til 2024

KommuneKredit forventer, at gode og stabile finansieringsmuligheder fortsætter i 2024 og en moderat vækst i vores udlån. Vi forventer at kunne fastholde egenkapitalgraden over 3 pct. Forventningen til årets nettoudlån ligger på 4,5 mia. kr. ognettorenteindtægter på ca. 500 mio. kr. Vi forventer administrationsomkostninger omkring 200 mio. kr.

Download Årsrapport 2023

Emner


KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner og regioner og til selskaber/institutioner med 100 pct. kommunegaranti.

KommuneKredit er kommunernes og regionernes eget finansieringsselskab og er alene til for vores kunders skyld.

Kontakt

Jens Lundager

Jens Lundager

Pressekontakt Administrerende direktør 33697622

KommuneKredit

KommuneKredit er en ganske særlig finansiel virksomhed, der er med til at sikre kommuner og regioner mere lokal værdi for borgernes penge. Til glæde for alle. Hvad enten vi bor i Nørresundby, Nakskov eller på Nørrebro.

Grundlæggende er KommuneKredit en forening. En forening, der gør det muligt for kommuner og regioner at få enkel og hurtig adgang til finansiering af deres projekter. Store som små. Til de lavest mulige omkostninger. På lige vilkår for alle – i hele landet.

Det gælder også, når lokale selskaber og institutioner med en kommunal garanti i ryggen låner penge til alt lige fra museer til kystsikring. Så er vi med.

Sådan har det været helt tilbage siden 1899, hvor KommuneKredit udbetalte det første lån. Og det er ikke at tage munden for fuld, når vi siger, at KommuneKredit siden har spillet en central rolle for det lokale selvstyre og i opbygningen af det moderne danske samfund.

Sådan er det også i dag, hvor vores dedikerede, kompetente medarbejdere rådgiver om og formidler mere end 2.000 årlige lån og finansielle leasingaftaler til alt lige fra leasing af elbiler til hjemmeplejen, indkøb af nye scannere til hospitalerne eller til etablering af fjernvarme ude i det ganske land. Eller til noget helt fjerde.

Men sikkert er det - det er til glæde for alle, for det lokale demokrati og for fremtidens grønne Danmark.

KommuneKredit
Kultorvet 16
1175 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum