Lovgivning om gunstige skatteregler for medarbejderaktier er vedtaget

Folketinget har den 12. maj 2016 vedtaget en ny lov (L149 B) om skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger.

Loven indebærer i hovedtræk, at de tidligere gældende gunstige skatteregler for tildeling af aktier, købe- og tegningsretter genindføres.

Hovedprincipperne i loven er følgende:

• Gevinst på aktier m.v. beskattes hos medarbejderen som aktieindkomst (dvs. med maksimalt 42 %), og ikke som løn. Hidtil skulle aktieløn til medarbejdere som udgangspunkt altid beskattes som løn (dvs. med op til 56 %).

• Tildeling af aktier mv. til medarbejdere udløser først beskatning på tidspunktet for salget af aktierne. Det indebærer, at beskatningstidspunktet udskydes, da der ikke udløses skat ved selve tildelingen af aktier m.v., eller ved udnyttelsen af købe- eller tegningsretter.

• Arbejdsgiveren kan ikke skattemæssigt fradrage værdien af de tildelte aktier m.v.

Reglerne finder anvendelse, hvis en række betingelser er opfyldt, hvoraf de væsentligste er følgende:

1) Den ansatte og arbejdsgiverselskabet indgår aftale om, at reglerne i ligningslovens
§ 7 P skal finde anvendelse

Det er arbejdsgiverselskabet, der skal indgå aftalen, uanset om vederlaget ydes af et andet koncernselskab.
Aftalen skal indeholde en række specifikke oplysninger (eksempelvis oplysninger om hvorvidt vederlaget består af aktier, købe- eller tegningsretter og oplysninger om i hvilket selskab, der er erhvervet eller kan erhverves aktier), men der gælder ingen form- eller sprogkrav til aftalen.
2) Værdien af vederlaget overstiger ikke 10 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås

Ved årslønnen forstås ifølge bemærkningerne årslønnen i det år, hvor parterne indgår aftale om tildeling af aktier m.v. Værdien af vederlaget skal imidlertid som hovedregel først beregnes, når udnyttelseskursen ligger fast, dog senest på retserhvervelses-tidspunktet. Dette udgangspunkt fraviges dog i følgende tilfælde:a) Hvis der sker retserhvervelse før udnyttelseskursen ligger fast, kan den ansatte vælge, at vurderingen af værdien af aktierne m.v. først skal ske når udnyttelseskursen ligger fastb) Hvis udnyttelseskursen er fastsat som en procentdel af kursen på aktier ved starten henholdsvis slutningen af en periode, skal vurderingen foretages på tidspunktet for starten henholdsvis slutningen af denne periodec) Hvis værdien overstiger grænsen på 10 % i det år, hvor udnyttelseskursen ligger fast, men retserhvervelsen sker i to eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvor retserhvervelsen af vederlaget sker.
Hvis 10 % grænsen overskrides er konsekvensen, at den del af de tildelte aktier m.v., som kan holdes inden for 10 % af årslønnen omfattes af de gunstige regler i ligningslovens § 7 P, men den del af de tildelte aktier m.v. der falder udenfor 10 % grænsen omfattes af reglerne i ligningslovens §§ 16 og 28.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at gældende praksis for værdiansættelse af købe- og tegningsretter skal finde anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 P. Det betyder, at Black-Scholes formlen skal anvendes, hvis der er tale om købe- eller tegningsretter, der giver ret til at erhverve aktier i et noteret selskab. Hvis der er tale om købe- eller tegningsretter, som giver ret til at erhverve aktier i et unoteret selskab, kan man ifølge forarbejderne bruge enten ligningsrådets formel eller Black-Scholes formlen.
3) Vederlaget ydes af arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab

4) Vederlaget er aktier m.v. i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab

5) Der er ikke tale om aktier i en særlig aktieklasse

6) Modtagne købe- og tegningsretter kan ikke overdrages

7) Modtagne køberetter indeholder ret for enten den ansatte eller yderen til at erhverve eller levere aktier.

Kravet i de tidligere regler om udarbejdelse af attester, der skal indsendes til SKAT, er ikke genindført. Derimod er der indført regler om, at arbejdsgiveren skal indberette en række oplysninger til SKAT om ordningen.

Hvis købe- eller tegningsretter udnyttes ved differenceafregning, kan de nye regler ikke anvendes. Dette svarer til retsstillingen efter de tidligere gældende regler, og det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er tilsigtet ændringer i forhold til, hvornår der er tale om differenceafregning.

Dette indebærer, at der ikke vil være tale om differenceafregning i bl.a. følgende tilfælde:

a) Aktier erhvervet ved udnyttelse af køberetter sælges straks efter udnyttelse af eksempelvis en børsmægler, der herefter afregner nettoprovenuet til den ansatte, således at udnyttelsen af køberetter og salget af aktier sker i umiddelbar forlængelse af hinanden og som led i en samlet transaktion.b) Den ansatte indgår inden udnyttelse af købe- eller tegningsretter aftale om salg af de aktier, som den ansatte måtte erhverve ved udnyttelse af købe- eller tegningsretterne.

KROMANN REUMERTS BEMÆRKNINGER

Selvom loven er baseret på tidligere gældende regler, og derfor i det væsentligste er gennemarbejdet, indeholder loven på enkelte punkter uhensigtsmæssigheder. For eksempel kræver reglerne, at det i en række tilfælde afklares, hvornår medarbejderen skattemæssigt har erhvervet ret til tildelte aktier m.v., og den skatteretlige praksis herom har gennem de senere år været skiftende.

Herudover har Skatteministeren i et svar til Skatteudvalget oplyst, at reglerne ikke finder anvendelse, hvis en medarbejder på ét tidspunkt tildeles aktier, og der først på et andet og senere tidspunkt indgås aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om, at de nye regler skal finde anvendelse. Dette forekommer uhensigtsmæssigt, idet f.eks. medarbejdere i internationale virksomheder ofte omfattes af aktielønsprogrammer, som udrulles fra udenlandske hovedkontorer, hvor der ikke tages højde for særlige lokale krav.

Reglerne er i øvrigt på dette punkt en skærpelse i forhold til de dagældende regler i ligningslovens § 7 H, hvor der ikke blev stillet krav om, at der blev indgået aftale om, at bestemmelsen skulle finde anvendelse allerede på det tidspunkt, medarbejderen blev omfattet af aktielønsordningen.

Endeligt indebærer reglerne, at medarbejdere, der efter at have fået tildelt aktier m.v. fraflytter Danmark, i praksis ikke kan få gavn af reglerne i samme omfang som medarbejdere, der ikke fraflytter Danmark. For personer som flytter fra Danmark til et andet EU-land, indebærer reglerne en forskelsbehandling, som efter vores vurdering er i strid med EU-retten.

De nye regler har virkning for aftaler om tildeling af aktier m.v., som indgås den 1. juli 2016 eller senere. Virksomheder der påtænker at benytte de nye regler, bør imidlertid allerede nu analysere, om betingelserne herfor er opfyldte.