Pressemeddelelse -

Gøteborg bevarer førstepladsen blandt bæredygtige destinationer i verden

Verdens førende inden for bæredygtighed - for sjette år i træk ligger Gøteborg i toppen som den mest bæredygtige destination. Onsdag 9. november blev resultaterne af Global Destination Sustainability Index 2022 afsløret, hvor 70 byer i verden deltager.

”Det er en fantastisk anerkendelse af Gøteborgs langsigtede bæredygtighedsarbejde. At fastholde topplaceringen for sjette år i træk er en bedrift, der viser, at byen og hotelbranchen tager bæredygtighedsarbejdet alvorligt og udfordrer andre byer til at gøre det samme,” siger Peter Grönberg, CEO hos Göteborg & Co.

Global Destination Sustainability Index (GDSI) er en sammenlignende rangliste startet i 2016 af organisationen Global Destination Sustainability Movement. Siden starten har Göteborg været placeret i toppen hver gang. Det er bæredygtighed i alle dimensioner, der måles; økologiske, sociale og økonomiske. Men for at komme højt på ranglisten er det ikke kun vigtigt, at hotelbranchen er engageret og involveret, men også hvordan byen generelt arbejder med bæredygtighedsspørgsmål.

Gøteborg indtog førstepladsen foran Bergen og København. Marginerne var ikke store, hvilket viser, at flere og flere destinationer arbejder aktivt og succesfuldt med bæredygtighedsspørgsmål.

”Vi er enormt stolte over at igen at stå øverst på listen. Konkurrencen er hårdere end nogensinde tidligere, hvilket er meget glædeligt, da bæredygtighed er vigtigere end nogensinde. Vi vil være pionerer og selvfølgelig fastholde positionen, der motiverer os og gør vores destination attraktiv. At kunne tilbyde et bæredygtigt udbud og turisme på destinationen, der giver mere, end det kræver, er gavnligt for turisterhvervet, for borgerne i Göteborg og dem, der besøger os,” siger Katarina Thorstensson, bæredygtighedsstrateg hos Gøteborg & Co.

GDSI er en bred måling af, hvor godt byerne og turismeindustrien, f.eks. hotellerne i byerne, arbejder med bæredygtighed. Vurdering og scoring er baseret på 71 forskellige kriterier, der dækker alt fra udledning af drivhusgasser, genanvendelse, tilgængelighed, inklusion, tryghed og sikkerhed, bæredygtighedscertificerede hoteller og restauranter, til om der findes bæredygtighedsstrategier hos både offentlige og private aktører.

Læs mere om GDSI og alle byers resultater: The Global Destination Sustainability Movement (gds.earth)

Om Gøteborg

Gøteborg blev grundlagt i 1621, og er Sveriges andenstørste by. Byen ligger ud til den svenske vestkyst – kun få timer fra Danmark. Gøteborg byder på små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier og er omgivet af en smuk skærgårdsnatur. Byen er blandt andet kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – samt sit meget omfattende kulturliv og er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder og festivaler. Se mere: https://www.goteborg.com.

Om Göteborg & Co.

Göteborg & Co's mission er, at få flere til at opdage og vælge Gøteborg som turismedestination. Det gøres gennem et bredt samarbejde på tværs af kommunens turismeaktører ved at lede og fremme udviklingen af Gøteborg som en bæredygtig destination så alle, der bor og arbejder i byen, drager fordel af en voksende turismeindustri. Se mere: https://goteborgco.se.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • göteborg & co
  • bæredygtighed
  • gøteborg

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Kontakt

Relateret materiale

  • Tre storhoteller med tagterrasse og rooftop-bar åbner i Gøteborg

    I Sveriges næststørste by, Gøteborg, vokser udvalget af hoteller betragteligt med tre nye storhoteller, der åbner i år. 12. juni åbnede Scandic Göteborg Central med 451 værelser og 1.225 senge, og senere på året åbner der yderligere to storhoteller i byen. Fælles for dem alle er, at de satser på tagterrasser med rooftop-bar - en international trend, som har godt fat i Gøteborg.

  • Göteborg: Den grønne stad spirer med nyt

    Göteborg skuffer aldrig. Den grønne og bæredygtige stad ved vandet har igen i år masser af nye aktiviteter på programmet og tager bl.a. forskud på jubilæumsåret for forlystelsesparken Liseberg næste år med et helt nyt område, Luna Park. Der bliver investeret 100 millioner svenske kroner i det nye område.

  • Sveriges største julemarked og julestemning i Gøteborg 2022

    Julestemningen vågner og vokser, når man tager på julemarked, og med den lave svenske valutakurs er der lige nu ekstra god grund til at tage til Sverige for at få et skud julestemning. I Gøteborg er der fortryllende korsang, julemarkeder rundt om i hele byen fra 11. november til nytår. Gøteborgs store forlystelsespark Liseberg byder julens gæster velkommen med et nyt kæmpestort nisselandskab.