Nyhed -

Folkefest i hjertet af Købehavn

Stadig flere svømmere går sammen og stiller op til stafet i kanalerne ved Christiansborg.

Med 79 hold eller 316 svømmere blev Krüger Stafetten afviklet for 7.gang i kanalerne rundt om Christiansborg lørdag d. 27. august. Krüger Stafetten arrangeres i samarbejde med Dansk Svømmeunion og indgår som en del af svømmeunionens individuelle Christiansborg Rundt.

HR- og kommunikationschef Anne Abraham, Krüger A/S, siger:

– Arrangementet er en kæmpe fest for det rene vand, og det giver genlyd i hele verden, når vi viser, at det er muligt at svømme i kanalerne rundt om Christiansborg. Hos os er holdpræstationer og samarbejde nøgleord, så Krüger Stafetten er et godt supplement til det individuelle løb.

Stafetten blev skudt i gang af de fire netop hjemvendte OL-svømmere – Lotte Friis, Daniel Skaaning, Sarah Bro og Julie Kepp Jensen. Det gjorde de for projektet ”Alle skal lære at svømme”, som Dansk Svømmeunion, i samarbejde med TrygFonden, har fokus på i disse år.

Hurtigste hold på de 4 x 500 meter rundt om Christiansborg Jackies Babes med den flotte tid på 22.53 minutter efterfulgt af Copenwater Stingers i tiden 24.01 minutter. På tredjepladsen kom Bjarnes Badedyr i tiden 24.36 minutter.

Vandpokemonkage skabte glæde

Den sjældne vandpokemon Magikarp fandt vejen til kageteltet hvor Krüger delte kage ud til 700 sultne svømmere og tilskuere. Især børnene ytrede vældig begejstring for den store imponerende Pokemonkage.

Ses vi næste år?

Mange plotter det ind i kalenderen som en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor de dyrker motion og hygger sig i selskab med kolleger og familie. Vi er meget glade for arrangementet og glæder os til at gentage det til næste år lørdag d. 26. august 2017.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • krüger stafetten
  • rent vand
  • christiansborg rundt

Kontakt

Anne Abraham

Pressekontakt HR- og Kommunikationsdirektør 39690222

Relateret materiale