Nyhed -

Forureningsoprensning – det umulige er blevet muligt

Det er blevet væsentligt nemmere for myndigheder og private virksomheder at få renset forurenet jord langt nede i undergrunden. Det skyldes, at Krüger via den patenterede ISTD teknologi (In Situ Thermal Desorption) har fået mange successer på resultatlisten, og at prisen pr. m3 oprenset jord er faldet betragteligt. Det fortæller produktchef Niels Ploug, der har været med fra starten i 2006, hvor Krüger første gang benyttede ISTD oprensningsmetoden.

– Efter en række offentligt finansierede oprensninger i Danmark, har vi fået hul på de internationale markeder. Vi har udført projekter i Holland, Schweiz, Vietnam, Sverige og nye projekter er på vej, siger Niels Ploug.

Opgaverne er meget forskellige forureningstyper og forureningsscenarier. De fleste er dog klorerede opløsningsmidler, der er spredt dybt og ofte under eksisterende bygninger. Alle typer organiske forureninger oprenses med ISTD teknikken – fra let flygtige stoffer som eksempelvis PCE, TCE og Benzen (kaldet VOC’er) til de højere kogende stoffer som Naphtalene, Dioxin og PCB (kaldet SVOC’er).

– For eksempel foretager vi i Vietnam dioxinoprensning på en tidligere amerikansk luftbase, mens vi i Valais i de schweiziske Alper gennemfører en oprensning i 11 meters dybde for at sikre grundvandet nær den smukke Geneve sø, siger Niels Ploug.

Også granitklipper i Sverige
Jordrensningen foregår som et termisk jordrensningsprojekt, hvor den forurenede jord varmes op af varmelegemer, der er indbygget i stålrør, og boret ned i jorden. Varmelegemerne varmer i løbet af 2 til 6 måneder jorden op til mellem 100 og 335o, hvorved de organiske stoffer bliver nedbrudt, fordampet og opsamlet. Varmen udbredes fra stålrørene som følge af den termiske ledningsevne. Da den er meget ensartet for næsten alle jordtyper er metoden uafhængig af om det er ler, sand eller eksempelvis granit.

– For tiden er vi i gang med design af en oprensning 30 meter nede i en granit ø tæt på Stockholms centrum. Her opføres mere end 100 boliger til en meget høj kvadratmeterpris. Det er et krav fra myndighederne, at forueningen i sprækkerne i granitklippen nedenunder bliver renset. Man vurderer, at ISTD teknologien er den eneste, der kan gøre dette, siger Niels Ploug.

Tror på fortsat vækst
– Siden starten i 2006 har vi fået samlet erfaring med teknologien og har nu en god forståelse for, hvad den kan og hvordan den bedst implementeres.

Det er klart, at hvert site har sine udfordringer, men vi har til dato opfyldt alle krav i vores oprensningsprojekter og har ikke én gang måttet stoppe uden at nå i mål, siger Niels Ploug.

Sammen med den amerikanske partner TerraTherm Inc. kan Krüger levere referencer for rigtigt mange forureningsstoffer.

– Vi har kunnet sænke behandlingsprisen, og vi ser flere og flere potentielle opgaver, så vi tror på fortsat vækst indenfor termisk jordrensning, siger Niels Ploug.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Relateret materiale

  • Oprensning af kviksølv fra Høfde 42

    Et nyt pilotprojekt skal fjerne kviksølv fra Høfde 42 ved hjælp af termisk opvarmning. Metoden er et miljømæssigt godt alternativ til traditionel oprensning af jord. Projektet støttes af MUDP. Høfde 42 på Harboøre Tange ud til Vesterhavet er især kendt for forureningen, der stammer fra et stort giftdepot og statens kemikalieindsamling tilbage i 50’erne og 60’erne.

  • Giftdepot ved Høfde 42 kan snart renses helt

    ​Sagen om giftdepotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange har efterhånden udfordret flere generationer af politikere uden at problemet er blevet løst. Men nye laboratorieforsøg hos Krüger A/S, hvor man benytter en termisk rensningsmetode, fjerner helt kviksølv og pesticider i jordprøver fra giftdepotet.

  • Oprensning af kviksølv forløber efter planen

    På Høfde 42 findes der forurening fra 50’erne og 60’erne, som indeholder pesticidrester og kviksølv. Et pilotprojekt er ved at fjerne forureningen ved hjælp af ISTD – konduktiv termisk opvarmning – som opvarmer jorden og suger den fordampede forurening op. Projektet er mere end halvvejs gennem opvarmningen, og forureningsstofferne opfører sig som forventet.