Nyhed -

Milanos største renseanlæg opnår store driftsbesparelser - og genanvender vand til landbruget

Ét af de særlige forhold ved Nosedo Renseanlæg i Milano er den store andel af behandlet vand, som genanvendes i landbruget til vanding af marker med brug af vandingskanaler tilbage fra middelalderen. Renseanlægget er med en kapacitet på 1.250.000 PE et af det største i Europa, der genbruger spildevandet til landbrugsformål.

“Vores udfordring er at sikre de bedste betingelser for genanvendelse af vand”, siger CCO ved Milan Water Services, Metropolitana Milanese SpA, Andrea Aliscioni.

“Derfor bliver spildevandet ikke blot behandlet for overholdelse af gældende udlederkrav, men også med det formål at genanvende vandet”, forklarer Francesca Pizza, Procesleder på Nosedo Renseanlæg.

Online løsning gav betydelig større hydraulisk kapacitet

Nosedo havde brug for en løsning, der kunne integrere optimeringen af kloaksystemet og renseanlægget med muligheden for at kunne udvide den til at omfatte hele Milanos afløbssystem. Formålet var driftsbesparelser i form af et betydeligt reduceret energiforbrug og kemikalieforbrug. Derudover var der et krav om bedre håndtering af de store biologiske belastningsvariationer, et bedre procesoverblik og færre manuelle justeringer for driftspersonalet. Sidst men ikke mindst havde Nosedo brug for en større hydraulisk kapacitet i den biologiske proces for at opnå en bedre håndtering under regn.

“Hubgrade Performance som værktøj gør det muligt for operatører at træffe beslutninger i realtid om processen.” Francesca Pizza, Procesleder på Nosedo Renseanlæg.

Resultater over det forventede efter 9 måneder

På ni måneder har Milanos største renseanlæg opnået en imponerende energibesparelse på ~25% og kemisk FeCl3 besparelse på ~80% ved optimeret fokus på den biologiske rensning med online styring.

Derudover har renseanlægget i Nosedo oplevet stabil drift med mindre behov for manuelle justeringer ved de varierende belastninger og opnået 20 - 30% øget hydraulisk kapacitet ved regn. De valgte styringer på renseanlægget styrkes yderligere af informationer fra regnmålinger og niveaumålinger i oplandet, som således sikrer mest mulig kapacitet fra begyndelsen af et regnvejr.

Projektet er ikke afsluttet endnu, men efter 9 måneders drift har Nosedo opnået følgende resultater:

Driftsbesparelser:

  • Energibesparelser ~25% i biologien til:

- Beluftning i biologi

- Omrøring i biologi

- Pumpning af returslam

- NO₃-recirkulation samt

- Beluftning i sandfang ~9%

  • Kemiske besparelser:

- P-fældning FeCl3 ~80%

  • Reduktion af kemisk slam
  • Stabil drift med mindre behov for manuelle justeringer ved varierende belastninger
  • 20 - 30% øget hydraulisk kapacitet ved regn

“Hubgrade Performance [...] øger vores ydeevne ved at øge den hydrauliske kapacitet under regn. Det er en smart løsning med stor effekt.”
ANDREA ALISCIONI, COO MILAN WATER SERVICE


Fakta om Nosedo Renseanlæg
Med en kapacitet på 1.250.000 PE er Nosedo Milanos største spildevandsrensningsanlæg med fuld nitrifikation og denitrifikation.

    Nosedo har følgende Hubgrade Performance styringer:

    • Fase og ilt
      Omrøring (denitrifikation tank)
      Beluftning
      Returslam
      Slamalder
      Standby (biologisk linje)
      P-fældning
      Sandfang
      Nitrat-recirkulation

    Emner

    • Miljø, energi

    Kategorier

    • spildevand
    • online styring
    • renseanlæg

    Kontakt

    Relateret materiale

    • Dansk software bliver en del af stor international digital satsning

      Krügers online styringsværktøj AQUAVISTA™ bliver nu en del af verdens største miljøkoncerns digitale satsning og skifter navn til “Hubgrade”. Det er et kæmpe skulderklap til dansk udviklet teknologi og en anerkendelse af den indsats, Krüger har lagt sammen med mange danske forsyninger. Hubgrade er et komplet tilbud til forsyningsselskaber i form af digitale løsninger til vand, ressourcer og energi

    • Banebrydende service overvåger mikrobiologien i renseanlæg via DNA sekventering og giver mere sikker og effektiv drift

      Ny service kan kortlægge den mikrobiologiske sammensætning i renseanlæg ved hjælp af DNA sekventering af prøver fra anlægget. Svaret kommer hurtigt, hvilket giver personalet mulighed for at reagere tidligere på afvigelser og sove trygt om natten. Det er nyt at kunne bruge denne data aktivt i den daglige drift. Resultatet er sikrere drift plus besparelser.

    • Online løsning til øget hydraulisk kapacitet reducerer driftsudgifter til energi- og kemikalieforbrug

      Klaipeda renseanlæg i Litauen har sikret udledning af spildevand, der lever op til lovkravene på trods af en forøgelse af BOD/TN- belastningen til 28% over designkapaciteten. Løsningen var online styring, som på 12 måneder reducerede driftsudgifter til energi- og kemikalieforbrug betydeligt. Derudover opnåede de 85% reduktion af ekstern kulstofdosering og 14% reduktion af tot-N i spildevandet.

    • Akut problem blev til langvarig løsning

      Da Hillerød Forsyning pludselig stod med en nedbrudt overfladebelufter på et renseanlæg, var der behov for akut hjælp. Den kom fra Krüger Service, der kunne stille med en nødbelufter i løbet af en time, så renseanlægget hurtigt kom op at køre igen. Det førte senere til en permanent løsning.

    • Digitalisering i forsyningsselskabet – hvor meget og hvornår?

      Nyborg Forsyning er har fået større værdi af deres opsamlede data efter at have indgået uforpligtende samarbejde med Krüger. Resultatet var større indsigt og konkrete indsatser, der har gavnet både miljø og økonomi. Artiklen er bragt i Teknik & Miljø september 2021.