Pressemeddelelse -
Hold hovedet koldt og hunden rask
Louise Hermansen er studerende på bacheloruddannelsen i Naturressourcer på Københavns Universitet, hvor hun har valgt at specialisere sig i Husdyrvidenskab. Til forskel fra den klassiske dyrlægeuddannelse, der har fokus på at gøre syge dyr raske, uddanner Louise sig til ekspert i raske dyrs trivsel og velfærd. Hendes fornemste opgave at sørge for, at dyrene bliver ved med at være raske.
Louise fortæller her om sit studievalg, livet som studerende og sine fremtidsdrømme. Hvorfor valgte du at studere Husdyrvidenskab? - Jeg gik på HTX og troede, at jeg skulle være dyrlæge. Jeg vidste på det tidspunkt ikke noget om, hvad en agronom var. En dag spurgte min ven, om jeg havde overvejet at arbejde med raske dyr i stedet for syge. Han fortalte mig om uddannelsen i Husdyrvidenskab, og jeg fandt hurtigt ud af, at det var lige mig. Hvordan er det at studere Husdyrvidenskab? - Jeg er rigtig glad for at studere Husdyrvidenskab, og fortryder ikke mit valg ét sekund. Jeg lærer om dyrenes opbygning og fysiologiske funktion, om pasning og leveforhold, der sikrer dyrenes velfærd og om landbruget generelt. Jeg er glad for at arbejde med raske dyr og synes, at det er en vigtig rolle at sørge for, at de forbliver raske og har en sund levevis. Vi lærer at tale det sprog, der bliver talt i landbruget, og får en solid teoretisk baggrundsviden om dyr og landbrug. Undervisningen foregår på små hold, og det giver rigtig gode muligheder for individuel læring. Hvordan er studiemiljøet og det sociale? - Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) har et fantastisk studiemiljø, og selvom man kommer langt fra København, falder man hurtigt til og finder venner blandt de andre studerende. Mine vejledere fra rusforløbet hilser stadig på mig på gangene, og de har taget rigtig godt hånd om os lige fra starten. Desuden er her mange internationale studerende, så det er ikke svært at finde nogen, man er på bølgelængde med. - Vi har for nylig oprettet en gruppe, vi kalder Husdyrsgruppen, hvor vi mødes på tværs af årgangene og laver ture til Jylland, hvor vi ser på køer og grise. På den måde får vi kombineret det sociale med det praktiske aspekt af studiet. Hvordan er mulighederne for studiejob og praktikophold? - Uddannelsen er bred og giver mange gode muligheder. Jeg har haft et spændende studiejob for organisationen Landbrug og Fødevarer, hvor jeg arbejdede med salg af dansk landbrugsudstyr i Østeuropa, danske fødevarer i Europa og generel profilering og salg. Til sommer skal jeg i praktik hos Landbrug og Fødevarer i Bruxelles, hvor jeg får mulighed for at arbejde med landbrugsområdet i et EU-perspektiv og med den lovgivning, vi forholder os til på landbrugsområdet her hjemme. Hvad vil du gerne arbejde med, når du bliver færdig? - Jeg vil gerne have direkte kontakt med landmænd og kontakt til både det primære erhverv og sektordelen. Jeg ved, at jeg vil arbejde med noget overordnet inden for landbruget, og det kan jeg, hvis jeg drager noget økonomi med ind over. På den måde er jeg nok lidt alternativ i forhold til de andre studerende på studiet. Det er meget forskelligt, hvad folk vil bruge uddannelsen til, men netop fordi den er bred, er mulighederne mange. Når de andre spørger mig, hvilke dyr jeg helst vil arbejde med, svarer jeg "alle dyr over knæhøjde og politik og økonomi". Søndag d. 13. juni fra kl. 11-15 har du mulighed for selv at komme helt tæt på arbejdet med forsøgsdyr og store husdyr, når Nordens førende universitetshospital for Store Husdyr på Københavns Universitet slår dørene op for offentligheden. Kom og oplev dresserede høns, satellit-styrede robotter i marken og se, hvordan man bedøver en hest. Tid: Søndag d. 13. juni, kl. 11-15Ven viste vejen
Fra teori til landbrug
Velsvingende miljø
Hoppet fra studier til job
Kig selv med
Læs mere om arrangementet i KU's kalender.
Sted: Universitetshospitalet for Store Husdyr: Agrovej 8, 2630 Tåstrup
Emner
- Universitet, højere læreanstalt