Pressemeddelelse -
Kulturrejser Europa flyver på ny rute til Madeira med Norwegian
Det København-baserede rejsebureau, som arrangerer kulturrejser til Portugal, Italien, Spanien og Frankrig sikrer i samarbejde med Norwegian, at den store tilstrømning af danske turister til Madeira, kan fortsætte. Første flyvning afgår fra Kastrup d. 03-11-2012.
Madeira er kendt for sit milde klima samt den smukke og meget varierede natur. Hovedbyen Funchal er også en attraktion i sig selv, da den med omkring 110.000 indbyggere er en by, som lever af meget andet end turismen og derfor er meget levende året rundt.
”Madeira er en af de absolutte topdestinationer i vores program, især i vinterhalvåret, og det skyldes primært øens gunstige klima. Vi sender hvert år mange danskere til Madeira og med den erfarne stab af danske rejseledere, som vi har på øen, er vi i stand til at give de rejsende en masse oplevelser, som de ikke ville kunne få, hvis de rejste på egen hånd”, udtaler Lars Henriksen, administrerende direktør hos Kulturrejser Europa.
Madeira – et ørige af oplevelser
Kulturrejser Europas rejser er oftest skræddersyede til det mere modne publikum, som ønsker at opleve Madeira i selskab med en dansk rejseleder, der kan formidle øens spændende historie og kultur og vise vejen til de største naturoplevelser. Her er vandringerne langs øens vandingssystem ”levadaerne” en populær aktivitet for de naturelskende gæster.
”Med den nye rute til Madeira har vi sikret os, at vores grupper kan komme af sted i næste sæson, men vi vil også gerne skabe lidt opmærksomhed om Madeira, så dem, der rejser på egen hånd, også får øjnene op for alt det, som Madeira har at byde på”, fortsætter Lars Henriksen.
Madeira er et paradis for naturentusiaster og gæster med lyst til spændende kulturoplevelser samt god autentisk mad og vin, som serveres over alt på øens restauranter, hvor spændet går fra de små hyggelige lokale steder, til Michelin cuisine.
Norwegian vil naturligvis selv skabe opmærksomhed i markedet omkring den nye rute til Madeira, men Kulturrejser Europa ser også samarbejdet som et strategisk partnerskab.
”Vi har grupperejserne og det indgående kendskab til øen og de kulturelle attraktioner, det er dét som kunderne kan lide os for. Norwegian har muligheden for at gå bredt ud i markedet og skabe noget mere opmærksomhed om Madeira overfor dem som vil opleve øen på egen hånd, så jeg ser store synergieffekter i samarbejdet”, afslutter Lars Henriksen.
Læs mere om rejser til Madeira på www.kulturrejser-europa.dk/rejser-til-madeira
Emner
- Ferie
Kategorier
- kultur
- kulturrejser
- kulturrejser europa
- rejser
- madeira
- norwegian
Kulturrejser Europa arrangerer rejser til Italien, Spanien, Portugal og Frankrig med dansk rejseleder. På alle rejser ligger fokus på berigende kulturelle oplevelser, hvor de enkelte landes kultur, historie og gastronomi spiller en afgørende rolle i rejsernes indhold.