Pressemeddelelse -

ANMELDER-INVITATION til CLICK Festival 2018

19.-20. maj løber 8. udgave af Helsingørs internationale festival for samtidskunst – CLICK Festival – af stablen. Igen i år glæder vi os til at byde velkommen til to intense dage med talks, performances, koncerter, installationer, udstillinger og aktiviteter for hele familien.

Nedenfor følger uddybende information om festivalens forskellige nedslag. Ønskes presseakkreditering til festivalen, vil vi bede dig sende en mail til Anne Borg på abo03@helsingor.dk senest onsdag den 16. maj. Så sørger vi for adgang til festivalens to dage.

***

Tid: Lørdag den 19. maj – søndag den 20.maj

Sted: Kulturværftet og Værftshallerne i Helsingør

  • Instagram: @clickfestival
  • Hashtag, der bruges i år: #clickfestival
  • Facebook: facebook.com/clickfestival/
  • APP: CLICK Festival – findes i APP-store og GooglePlay (fra 14. maj)

***

Årets tema: XENO – At blive ét med det andet

CLICK Festival handler i år om at tænke i nye partnerskaber mellem mennesket og dets omgivelser. Det gælder, hvad enten det handler om vores relationer til hinanden, til det biologiske liv i og omkring os, til de arter, som vi deler verden med, eller den teknologi, som for længst er blevet en integreret del af os. Her adresseres radikale, nye ideer og teorier, hvor den vestlige selvopfattelse udfordres på alle parametre. Det handler nemlig om at ændre synet på os selv og på alt det, vi normalt betragter som ’det andet’. Dette afspejles også i festivalens performance- og installations-lineup, hvor en række markante danske og internationale kunstnere på forskellig vis behandler vores forhold til naturen og ’fremmede’ livsformer.

Årets performance- og installations-lineup

Det samlede performance- og installations-lineup tæller Opus et Domus / Maja Smrekar (SL), Silicium / Bjørn Svin & Carl Emil Carlsen (DK), The Ultimate Battle / Noora Hannula & The Nordic Beasts, Extremophiles samt Holobiont / Jenna Sutela (FI), Black Quantum Futurism (US), HC^2 / Kulturværftet, WorldWideWitches, Ritual and Technology / Johannes Paul Raether (DE), Portrait in an Anthillsamt Traversée / Yann Marussich (CH), FAKA (ZA), Black Quantum Futurism (US), Carl Krull (DK), L'Enfant (TW), Mass / Recoil Performance Group (DK), L’Enfant / Luo He-Lin & Chen I-Chun (TW), Aquaphobia / Jakob Kudsk Steensen (DK). Se mere her

Årets koncert-lineup

Årets koncertlineup byder bl.a. på elektronisk inspireret protestmusik fra afrofuturisten Camae Ayewas eksperimenterende musikprojekt Moor Mother, intens og euforisk show fra finske Amnesia Scanner og en performance leveret af sydafrikanske FAKA, som bl.a. stiller skarpt på de udfordringer, der eksisterer for sorte minoriteter i hjemlandet. Man kan også glæde sig til to af de største talenter på den danske elektroniske scene KhalilH2OP og Soho Rezanejad – samt en af de mest kompromisløse og visionære internationale musikere pt, producer og skaber af musikkollektivet NON, Chino Amobi. Endvidere gæster en af de mest originale producere i Berlins club-miljø, Lotic (US) festivalen sammen med et af den londonske undergrundsmusiks mest lovende nye talenter, Larry B (US), den franske ’Bad boy’, ’funkateer’ og multiinstrumentalist Gary Gritness samt den hollandsk-fødte, københavner-baserede komponist og artist Zenu Van Der Broek. Det samlede koncert-lineup tæller følgende: Amnesia Scanner (FI/DE), Moor Mother (US) og FAKA (ZA), Violence (US), Rabit (US), SØS Gunver Ryberg (DK) Khalil (DK), Soho Rezanejad (DK), Chino Amobi (US), KhalilH2OP (DK), Soho Rezanejad (DK), Larry B (UK), Gary Gritness (FR) og Zeno Van Der Broek (NL). Se mere her

Årets talks & workshops

Festivalens talk-program kommer omkring temaet Xeno gennem en række forskellige optikker. Keynote speaker Benjamin Bratton teoretiserer over planetariske megastrukturer, en organisationsmekanisme der omfatter hele verden gennem global beregning og sociale og kulturelle infrastrukturer. N. Kathrin Hayles har redefineret begrebet ’menneske’, og fortæller som festivalens anden keynote speaker om, hvordan hun har udvidet forståelsen for, hvad der er eksklusivt for menneskeheden og dennes forrang i verden.

Talk-programmet udbygger CLICK Festivalens mange andre spor med artist-talks, når blandt andre Jakob Kudsk Steensen fortæller om sin installation Aquaphobia, Johannes Paul Raether om sin performance og Jenna Sutela fortæller om arbejdet med Extremophile. Du kan også opleve Laboria Cuboniks Unpacking Xenofeminism, chefkurator for slovenske Kapelica Gallery, Jurij Krpan, en performativ talk med kunstner Sara Hamming og meget mere. Se mere her

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • click festival
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423