Pressemeddelelse -
Breathe Smart - foredrag om åndedrættet med Jakob Lund på Toldkammeret den 4. februar
I foredraget Breathe Smart fortæller kropsterapeut og underviser Jakob Lund om sit arbejde med åndedrættet og om de erfaringer, han har gjort sig igennem sit mangeårige arbejde med stærkt traumatiserede mennesker. Jakob Lund er grundlægger af organisationen Breathe Smart, hvis mål er at formidle åndedræts- og meditations-teknikker som vej til at skabe positive livsforandringer. Foredraget afrundes med en kort introduktion til de enkelte vejrtrækningsteknikker.
Fundamentet for Jakobs virke er en viden og metode hentet direkte fra gammel østlig tradition suppleret og understøttet af en mere vestlig orienteret forskningstilgang, hvor dokumentation og effektmåling er i fokus.
Jakobs indsats og arbejde er særligt målrettet samfundets marginaliserede og socialt udsatte mennesker som misbrugere og kriminelle. Breathe Smart har eksempelvis siden 2003 haft et fast samarbejde med den danske kriminalforsorg. Derudover afholder Jakob Lund kurser og foredrag i Danmark og rejser ofte ud i verden og starter fængselsprojekter op. Dette har bl.a. bragt ham til Brasilien, Marokko og senest Tyrkiet. For nyligt er Jakob begyndt at arbejde med grupper af danske traumatiserede krigsveteraner.
Praktiske informationer
DATO: Søndag den 4. feb. 2018
STED: Toldkammeret / Store sal
VARIGHED: 2 timer
FORSALG: 75 kr.
ENTRÉ: 75 kr.
TIDSPUNKT: Kl. 15.00-17.00
DØRENE ÅBNES: kl. 14.30
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.