Pressemeddelelse -

Filmnostalgi, familiekeramik og fællesskab på Kulturværftet og Toldkammeret i vinterferien

Der er masser af gode grunde til at droppe løjperne og i stedet tjekke ind på Kulturværftet og Toldkammeret i uge 7, hvor programmet står på et væld af kulturoplevelser for børn såvel som voksne.

’Vild’ ferie?

Igen i år byder Toldkammeret inden for til ’Vild mad’. Et arrangement, hvor små og store deltagere lærer om og laver mad sammen. Denne gang handler det om, hvordan frisk pasta skabes fra bunden, og når dagen er omme, er man blevet klogere på tre super simple, lækre pastaer.

Aktiv ferie?

Er man til aktiv ferie, byder programmet i Vinterferien på alt fra brætspil, bob og bordtennis til yoga og mindfulness. Skal pulsen helt op, kan man slå sig løs til Instant Disco med selveste Fonk!-Det-er-Lørdag DJ Henrik Milling bag mixerpulten. Og så kan man altid slappe lidt af til singersongwriter-aftenen Open Mic, hvor lokale sangere og sangskrivere er på scenen.

Fantasifuld ferie?

På familiekeramik-workshoppen ser alt fra fantasifulde kopper til sjove figurer dagens lys, og i mandala-workshoppen er der mulighed for at male flotte dot-mandalaer på gamle LP’er og natursten. Så tag både fantasien og familien med – gerne også de LP’er eller sten, der skal dekoreres.

Filmnostalgi og video-udstilling på facaden

I løbet af ferieugen udstiller BGK Artlabs elever under titlen Angle Morts videoværker på Kulturværftets facade. Hele ugen afrundes, når vi traditionen tro skruer helt op for sjov og nostalgi, sætter sving i popcorn-maskinen og viser den fine gamle klassiker Bjergkøbing Grand Prix.

Vinterferiens samlede program, tid, sted ser ud som følger: 

11.-20. feb. kl. 17.00-23.00 BGK-video-elevudstilling

14.-16. feb. kl. 14.00-17.00 Familiekeramik

14.-18. feb. kl.16.00-18.00 Bordtennis, brætspil og bob

14.-18. feb. kl. 17.45 Fællesspisning

14. feb. kl. 19.00 Croquis

15. feb. kl. 16.30-17.30 Vild mad

15. feb. kl. 09.00 Yoga

16. feb. kl. 19.00 Open Mic

17. feb. kl. 16.00-18.00 Mandala-workshop

17. feb. kl. 11.00 Ballonrejsen – Faster Cool

18. feb. kl. 16.30 Mindfulness

18. feb. kl. 19.00 Instant Disco

20. feb. kl. 14.00 Feriefilm: Bjergkøbing Grand Prix

Læs mere om alle arrangementerne på

https://o.kuto.dk/vinterferie/

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturværftet
  • vinterferie aktivitet
  • toldkammeret
  • vinterferie

Regions

  • Hovedstaden

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423