Pressemeddelelse -

​Hugo Helmig på Kulturværftet 30. januar 2021

I kølvandet på det anmelderroste mini-album LULU VOL. 1 udgiver Hugo Helmig nu singlen Sooner or Later i samarbejde med Lukas Graham. I forbindelse med den nye sommersingle annoncerer Hugo Helmig stor turné i Danmark og Tyskland i foråret 2021, der bl.a. bringer ham til Kulturværftet i januar.

Tilbage i marts 20 udgav Hugo Helmig det anmelderroste mini-album ’LULU VOL. 1’, der viste en mere ærlig, mørk og skrøbelig sangskrivning end tidligere set. Albummet beskrev det seneste års hektiske begivenheder i Hugos liv. Bedst da han slikker sårene oven på et stormfuldt 2019, fik han en håndsrækning fra en uventet kant. Han modtog en mail fra Danmarks største sanger Lukas Graham. I mailen lå skitsen til en ny sang, som Lukas syntes ville passe godt til Hugo.

”Jeg blev meget beæret over, at Lukas kontaktede mig. Jeg har fulgt ham, siden jeg som 13-årig så hans første koncert på Smukfest, og han er et af mine store musikalske forbilleder. Det var så vildt at være i studiet med ham, og vi klikkede heldigvis med det samme.”

På Sooner or Later vender Hugo Helmig tilbage til den guitar-drevne pop-musik, som han blev kendt for, da han entrerede musikscenen tilbage i 2017 med debutsinglen Please Don’t Lie. Lukas Graham har ikke blot bidraget som sangskriver, men gæster ligeledes sangens omkvæd med sin velkendte vokal.

Igennem de seneste par år har Hugo Helmig slået igennem i både Danmark og Tyskland med singlerne Please Don’t Lie, Wild og Young Like This. Nu kan publikum glæde sig til at opleve Hugo Helmig og band live igen, når de drager på turné i både Danmark og Tyskland til foråret 2021.

Se ’Sooner or Later’ musikvideo: <iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/JlQZrPQiJeg" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Lyt til ’Sooner or Later’ her: https://spoti.fi/3hGKBl7

Praktisk info:

Tid: 30. januar 2021, kl. 20.00

Sted: Kulturværftet, Store Scene, Allegade 2 i Helsingør Kommune

Billetter: 270 kr. inkl. gebyr på www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturværftet
  • hugo helmig

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423